Lang ventetid skader både demente og pårørende: Her er tre alvorlige konsekvenser

Sårbare demente må vente på den rette hjælp i månedsvis, fordi deres sag sidder fast i en flaskehals hos Familieretshusets værgemålsafdeling.

Sagsbehandlingstiden på at få oprettet et værgemål er nu næsten tredoblet på et år: Fra 3,5 til mere end 10 måneder. (Foto: © Markus Scholz, Markus Scholz/picture-alliance/dpa/AP Images)

Det rammer hårdt på flere måder, når personer med demens og deres pårørende risikerer at vente i månedsvis på at få godkendt værgemål.

Før en dement eksempevis kan få en fast plejebolig, så skal vedkommende nemlig typisk først have en værge.

Tilbage i maj kunne DR Nyheder første gang fortælle om lange sagsbehandlingstider i Familieretshusets værgemålsafdeling, og siden er der ikke sket en forbedring - tværtimod.

Nu tager det over ti måneder at få oprettet et værgemål. Det er næsten tre gange så lang tid som i november sidste år.

Dermed må personer med demens vente i månedsvis på at komme på plejehjem, og ifølge seniorforsker i demens på VIA University College Rikke Gregersen har det store konsekvenser for både dem selv, men også for deres pårørende.

1

Risiko for, at pårørende udvikler angst og depression

(Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Den lange ventetid betyder en yderligere påvirkning af de pårørende, der er tæt på borgeren med demens. For det kan være både krævende og hårdt at tage sig af for eksempel et familiemedlem med demens.

- De pårørende er faktisk selv i særlig risiko for at udvikle sygdomme som for eksempel angst og depression. Så det er ikke hensigtsmæssigt med så lang en ventetid, siger Rikke Gregersen.

2

Risiko for, at pårørende selv udvikler demens

(Foto: © Mathias Svold, Ritzau Scanpix)

Ikke nok med, at ventetiden øger risikoen for, at pårørende kan udvikle sygdomme som angst og depression. Når ventetiden stiger, øges risikoen også for, at de pårørende selv går hen og udvikler demens.

- De pårørende er også i særlig risiko for selv at udvikle demens-sygdom, på grund af den belastnings-situation, de står i, siger seniorforskeren i demens.

3

Ventetiden rammer også personer med demens

(Foto: © Ida Guldbæk Arentsen, Ritzau Scanpix)

Rikke Gregersen peger på, at ventetiden på at komme på plejehjem kan forværre sygdommen for mennesker med demens. Det skyldes, at demens er en fremadskridende sygdom. Og dermed kan der ske en kraftig forværring af sygdommen og symptomerne, når man må vente op til ti måneder på at få den specialiserede hjælp, man ellers har brug for.

- Det kan betyde, at man i eget hjem ikke formår at spise nok. Man har nogle sanseforstyrrelser, og man kan have problemer med at orientere sig i eget hjem.

- Det kan også skabe situationer, hvor man er til fare for sig selv, eller sågar til fare for andre.

Ifølge seniorforskeren i demens fra VIA University College er det meget vigtigt, at der bliver sat ind overfor de lange sagsbehandlingstider, så både demente og pårørende får den hjælp, de har brug for, og undgår at blive mere syge.

- Det er meget uheldigt, at ventetiden er så lang. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt overfor de borgere, det går udover, siger Rikke Gregersen.