Et stort flertal i Folketinget vil udvide Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Østerild i Thy, så der bliver plads til 450 meter høje vindmøller.
Det er nødvendigt, hvis Danmark skal være i front på grøn teknologi og bevare tusinder af arbejdspladser i vindmølleindustrien, lyder det fra Morten Dahlin (V), minister for byer og landdistrikter.
Grafik: De sorte møller står i det eksisterende vindmølletestcenter i Østerild i Thy. Udvidelsen mod nord omfatter de røde møller.
- Det er en vigtig beslutning for Danmark, fordi vi skal i mål med den grønne omstilling. Og ud fra en samlet vurdering er det her, at man generer omgivelser og naboer mindst, siger Morten Dahlin.
Men en udvidelse af testcentret vil reelt fjerne den lille landsby Hjardemål Klit i Thy fra landkortet.
Omkring 34 ejendomme i området skal eksproprieres og rives ned på grund af støjgener.
Det vil betyde et farvel til gården for familien Bundgård.
- Det er møj hårdt, siger 66-årige Anders Kristensen Bundgård, som overtog gården som 19-årig efter sin far og troede, at hans egne sønner skulle drive bedriften med 900 køer videre.
- Hvis udvidelsen bliver til noget, skal det hele jævnes med jorden. Så fjerner de alle mine bygninger.
Vindmølle i baghaven koster huset
Planerne om større og flere testmøller vil også betyde et farvel til huset for familien Middelboe.
- Det er i hovedet hele tiden, siger 47-årige Lasse Middelboe, der har boet 20 år i det stråtækte hus sammen med sin kone, 46-årige Ann Bak Middelboe.
De stammer begge fra området, men flyttede som unge til Aalborg, hvor Ann studerede på universitetet. Da det første barn kom til, besluttede de sig for at flytte tilbage.
- Vi skulle ud et sted, hvor der var ro og mørke. Et område, der kunne noget helt specielt, siger Ann Bak Middelboe om beliggenheden ved plantage, hede og strand.
Nu er der udsigt til, at en af de 450 meter høje vindmøller skal stå et par hundrede meter væk fra huset.
- Man er lidt magtesløs. Vi har været mange følelser igennem. Lige nu er det bare opgivende på en eller anden måde.
Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Østerild blev opført i 2011.
Året før blev en række ejendomme eksproprieret for at give plads til vindmøllerne. Det kostede dengang familien Bundgård 146 hektar og en gård til ungdyr.
- Det er den eneste tid, hvor jeg har været ked af at være landmand. Det kunne næsten slå mig ud, fortæller Anders Kristensen Bundgård.
Dengang protesterede parret mod planerne om et testcenter midt i Østerild Plantage.
- Vi demonstrerede, skrev læserbreve og aktivister boede ude på vores ejendom, fortæller 60-årige Merete Bang Bundgård.
I 2016 blev testcentret udvidet nok en gang. Vindmøllerne var vokset fra en højde på 250 meter til 330 meter - og krævede derfor mere plads i forhold til krav om støj og afstand til naboer.
- Vi lærte at leve med de første støjgener. I starten kunne vi høre støj ved søndenvind. Nu er det i alle vindretninger, fordi møllerne er større, fortæller Lasse Middelboe.
Aktuelt skal der nu skaffes plads til fem testmøller på op til 450 meters højde.
- Vi er blevet lovet gang på gang, at nu er der ikke mulighed for at udvide mere. Trods det kommer der nu en runde mere. Og den gør mere ondt den her gang. Det er op til 200 mennesker, der skal fjernes. De bidrager både til skole, det lokale foreningsliv og handelslivet. Det er nok noget af det, der ryger, sammen med det her, mener Lasse Middelboe.
Naboer opgiver kamp på forhånd
Politikerne har endnu ikke sat endeligt tal på, hvor mange ejendomme, der må lade livet. Men det drejer sig formentligt om 34 ejendomme i området, der skal nedlægges i 2026 eller 2027.
Ejendommene skal væk, fordi de kommer til at ligge indenfor støjzonen omkring det udvidede testcenter, og ifølge reglerne om støj fra vindmøller må man ikke blive boende.
Kun kirken i Hjardemål Klit får lov til at blive stående.
Bundgård-parret, der gik på barrikaderne tilbage i 2010, har denne gang på forhånd opgivet at kæmpe imod.
- Når vi ikke kunne vinde kampen dengang, tror jeg ikke, vi kan nu. De laver det bare, som de vil have det.
Men det gør ondt, at deres hjem nu ser ud til at måtte lade livet for den grønne omstilling.
- Jeg er typen, der gerne vil blive ved, så længe jeg kan. Det er mit liv, siger Anders Kristensen Bundgård.
Merete Bang Bundgård tilføjer:
- Anders har lavet næsten det hele selv. Hver mursten har næsten et minde. Vi var vrede første gang, vi blev eksproprieret. Den her gang er vi ligesom mere opgivende. Vi ved, hvad det ender med. Men Folketinget er fuldstændig ligeglade med, hvad vi siger og gør.
Grafik: Det lyserøde område angiver støjzonen, hvor ejendomme skal eksproprieres.
Minister: En meget svær situation
Ministeren for byer og landdistrikter erkender, at udvidelsen af testcentret sætter beboerne i Hjardemål Klit-området i en ekstremt svær situation.
- Det her har været en svær beslutning. Men 80 procent af Folketingets medlemmer er blevet enige om, at det her er den mindst ringe beslutning, fordi det er her, at man efter en samlet vurdering generer mindst muligt i forhold til både naboer og øvrige omgivelser, siger Morten Dahlin (V).
Før Folketinget kan træffe den endelige beslutning om udvidelsen af testcentret, skal der laves en såkaldt miljø- og habitatkonsekvensvurdering.
Det tager op til to år, og derfor kan beboerne ved Hjardemål Klit komme til at vente længe, før de kan få erstatning og komme videre i livet.
- Vi gør alt, hvad vi kan for, at den her proces går så hurtigt som overhovedet muligt. Men jeg forstår godt, at vi sætter nogle mennesker i en meget svær situation. Det ville det jo være, uanset hvor i Danmark, vi besluttede at lave de her undersøgelser, siger ministeren.
Det er sket én gang tidligere, at staten har eksproprieret en hel landsby.
Det var i 1960'erne, hvor husene i og omkring landsbyen Børsmose i Vestjylland blev fjernet, fordi Forsvaret skulle udvide skydeterrænet ved Okbøl. Også dengang blev kun kirken i landsbyen bevaret.