- Her tror jeg faktisk, jeg vil prøve at plante vinterhestebønner.
Leif Hougaard viser rundt på en stubmark på Mols. I øjeblikket er det dog kløver og ukrudt, der nyder udsigten over Kaløbugten med lystbådehavn og en middelalderborg.
Stod det til ham, ville samtlige 137 hektar af hans økologiske landbrug være plantet til med bælgfrugter som linser, ærter og – ja, hestebønner.
Ifølge Leif Hougaard er bælgfrugter dyrket her i Danmark nemlig det rigtige svar på kostrådenes anbefaling om at spise mindre kød.
- Det nytter ikke noget klimamæssigt eller miljømæssigt, hvis ikke vi kan dyrke de varer lige her lokalt, som vi skal bruge, siger han og understreger, at bælgfrugter som fødevare også kan være en bedre forretning end at dyrke det til foder.
Problemet er bare, at der lige nu er en meget lille sandsynlighed for, at Leifs Hougaards kommende hestebønner ender i maven på et menneske.
For det er ikke superlet at finde en grossist, der vil sælge Leif Hougaards hestebønner til supermarkederne.
- Jeg har ikke fundet en afsætningskilde endnu. Der skal jo være nogen, der gider at spise det, siger han.
'Hvad fuck er en bælgfrugt?'
Der er tilsyneladende ikke den store lyst til at vælge en dåse kikærter eller en pose sorte bønner i supermarkedet.
Tal fra blandt andre Salling Group viser, at salget af bælgfrugter er faldet med 10 procent siden 2020.
Og det er enhedschefen i Fødevarestyrelsen, Anne Pøhl Enevoldsen, overrasket over.
- Vi køber jo i forvejen meget lidt bælgfrugter, så det er en kedelig tendens, siger hun og påpeger, at vi danskere generelt køber tre kilo spiseklare bælgfrugter om året. Det svarer til otte gram om dagen.
Fødevarestyrelsen stod for to år siden bag de nye, klimavenlige kostråd, der blandt andet anbefaler at erstatte noget af kødet i kosten med 100 gram bælgfrugter om dagen.
En kampagne, der fik usædvanligt meget omtale på grund af kampagnens musikvideo, Hvad fuck er en bælgfrugt?
Men Anne Pøhl Enevoldsen havde ikke forventet, at kampagnen ville få danskerne til at løbe i supermarkedet efter bælgfrugter med det samme. Det tager mange år at ændre en madvane, forklarer hun.
- Det har for eksempel taget mere end ti år at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Og det er kun lykkedes, fordi flere i hele fødevarebranchen er gået sammen for at udvikle produkter, lave plads til fuldkorn i supermarkedet og at informere om de gode egenskaber, siger hun og peger på, at dét arbejde er begyndt i forhold til bælgfrugter.
Mismatch mellem udbud og efterspørgsel
Her to år efter rådet om at spise flere klimavenlige bønner, kniber det netop med at lave plads på hylden i supermarkederne til de danske bælgfrugter.
Det oplever grossister, der ofte er bindeleddet mellem de danske landmænd og dagligvarehandlen og storkøkkenerne.
Der er godt nok en masse positiv snak hos storkøkkenernes indkøbere, fortæller salgschefen for den økologiske grossist Solhjulet, Peter Jørgensen.
- Det bliver ligesom ikke rigtig fulgt op af en ordre, noterer hans sig.
Det undrer ham, for han kan tydeligt huske, hvor sikker han var på en ny, dansk bælg-bølge, da de nye kostråd kom i fjor.
- Vi lavede samarbejder med danske landmænd, fordi vi var sikre på, at vi kunne sælge det til køkkenerne og detailhandlen. Men vi må desværre erkende, at salget ikke har været så godt, som vi havde håbet på, siger han.
Også i firmaet Pure Dansk, der sælger danske linser, bønner og ærter, mærker medejer Astrid Kaae Søgaard mismatchet mellem udbud og efterspørgsel helt konkret.
- Vi får opkald fra landmænd, der spørger, om vi vil købe deres bælgfrugter, men vi bliver nødt til at sige nej, for de landmænd, vi allerede samarbejder med, dyrker den mængde, vi kan afsætte, siger hun.
Samarbejder er i gang
Hos dansk landbrugs egen forskningsenhed, SEGES Innovation, er konsulent for plantebaserede fødevarer Eva Bräuner Sørensen i fuld gang med at arbejde for, at flere danskere får øjnene op for de danske bælgfrugter.
Sammen med Aarhus og Københavns universiteter, en professionshøjskole, aktører i fødevarebranchen og to store cateringbureauer er hun i gang med at søge penge til et nyt projekt. Her skal der samles erfaringer med de danske bælgfrugter og udvikles opskrifter.
- Jeg tror på, at det er kantiner og offentlige storkøkkener, der er nøglen til, at vi spiser flere bælgfrugter. De skal præsentere os for bælgfrugter som en naturlig del af et måltid, så vi har lyst til at prøve det af derhjemme, siger hun.
For den helt store forhindring for at spise flere bønner og linser er, at vi ikke aner, hvad vi skal stille op med dem, forklarer Eva Bräuner Sørensen.
- Nogle bælgfrugter skal udblødes og koges, så det kræver tid at bruge dem i madlavningen. Og så har vi endnu ikke opskrifter med bælgfrugter på rygraden. Og det betyder noget i hverdagen for mange, siger hun.
På gården på Mols ved Leif Hougaard godt, at sandsynligheden er stor for, at næste års hestebønner på bakketoppen bliver solgt som grisefoder.
Men han er fortrøstningsfuld på egne vegne.
- Jeg skal nok få mig snakket ind et eller andet sted. Men jeg håber, at danskerne begynder at spise meget mere bælgfrugt. Jeg kan jo lave så meget, det skal være, men hvis ingen gider at spise det, så kan det jo være lige meget.