Aarhus Havn, der er Danmarks største industrihavn, vil gerne smide 400.000 kubikmeter jord i Kattegat.
De tusindvis af kubikmeter er havnebund, som bliver gravet op i forbindelse med havnens kommende udvidelse.
Havnen har derfor sendt en ansøgning til Miljøstyrelsen for at få lov til at smide jorden på en såkaldt klapplads mellem Ebeltoft og Sjællands Odde.
Det er, ifølge Miljøstyrelsen, en praksis, der kaldes klapning eller dumpning, når jorden ikke genanvendes, men i stedet bortskaffes på havet. Og det kræver en tilladelse fra styrelsen, da det kan være skadeligt for miljøet.
Selv mener Aarhus Havn, at det er den bedste og billigste løsning, men det møder kritik fra flere sider, der frygter for de konsekvenser, det kan have for områdets havmiljø.
Blandt andet fra den socialdemokratiske borgmester i Syddjurs Kommune, Michael Stegger, der også er formand for Havsamarbejdet i Østjylland, hvor syv østjyske kommuner arbejder på at sikre et bedre havmiljø.
- Klapning er ikke en løsning, der gør havmiljøet bedre, mener borgmesteren.
Han forstår dog ønsket om at udvide havnen, som et flertal i Aarhus Byråd har vedtaget, men han håber, at Aarhus Havn vil overveje andre løsninger.
Skidt for havbunden
Også Stiig Markager, professor i havmiljø på Aarhus Universitet, finder dumpningen problematisk.
- Det er ikke nogen katatrofe for havmiljøet, men det er dybt uhensigtsmæssigt, når vi har et havmiljø, der er så presset, siger han.
Han påpeger blandt andet, at havnebunden indeholder en del tungmetaller.
- Det vil vi nødigt have ud i havmiljøet, fordi det gør vores fødevarer giftige. Det er en belastning for havmiljøet og vores sundhed i en eller anden grad, siger han.
Han understreger dog, at koncentrationerne ikke overstiger Miljøstyrelsens krav, men da der er tale om op mod 400.000 kubikmeter, bør man lade jorden ligge eller indkorporere den i havnens konstruktion for at sprede den mindst muligt, mener han.
Stiig Markager ser flere ligheder med det omdiskuterede projekt Lynetteholm, der i årevis har skabt debat. Her ønskede man dog at klappe betragteligt større mængder, tilføjer han.
Flere miljøorganisationer langer også ud efter havnens ønske om at klappe de op mod 400.000 kubikmeter.
Hos organisationen Levende Hav forstår bestyrelsesmedlem Kurt Svennevig Christensen ikke, at Aarhus Havn overhovedet kan finde på at klappe jord i havet.
- Man gør det, fordi det er billigere. Jeg forstår ikke, at så moderne en havn og Danmarks næststørste by ikke tænker længere og renser jorden. Nu smider man det mest forurenede i Kattegat, lyder kritikken.
Hos Bæredygtig Kystkultur er bestyrelsesmedlem Jeppe Hansen enig i kritikken.
- Det vil tage årtier, før slam og fyld, der er kommet ned på bunden, bliver vasket ud, og før der kommer ny vegetation, mener han.
Afviser kritikken
Men hos Aarhus Havn affejer kommunikationschef Daniel Møller Jensen dog kritikken.
Først og fremmest understreger han, at de 400.000 kubikmeter ikke er forurenet jord, og han tilføjer, at havnen fortsat forsøger at reducere mængden, som skal klappes.
Ifølge ham er der behov for at klappe jorden, fordi første skridt i havnens udvidelse, bliver opførelsen af en mole, som skal beskytte det resterende projekt mod vind og bølger.
Selvom der klappes, i stedet for at rense og genanvende havnejorden, som kritikerne fremhæver, så forsøger Aarhus Havn dog at beskytte havmiljøet, lyder det.
- Vi er bekymrede for havnemiljøet, som de fleste andre. Det er derfor, at vi om ikke så længe kommer til at plante ålegræs i Aarhus Bugt og forskellige typer af stenrev, der skal være med til at lave forskellige typer af biodiversitet under vand. Det er noget af det, vi ved, som er rigtig effektivt, siger han.
Billigere løsning
Kommunikationschefen anerkender dog, at det er billigere for Aarhus Havn at klappe jorden end at rense og genanvende den.
Men økonomien har ikke været den afgørende faktor, fastholder han.
- Det miljømæssige har været det afgørende i projektet. Metoden med at opgrave havbundsmateriale og efterbehandle det, er en kompleks opgave, der også rigtigt nok koster mange penge, siger han og tilføjer:
- Men det er også en metode, der udleder store mængder af CO2, fordi det kræver et stort ressourceforbrug.
Så det miljømæssige vejer tungest, siger du. Men det er altså samtidig en billigere løsning for jer at klappe jorden?
- Hvis vi skulle grave det op og efterbehandle det, vil det være en meget omfattende og kompleks opgave, som vil koste os rigtigt mange penge. Det vil også give en øget klimabelastning ved at udlede store mængder CO2, siger Daniel Møller Jensen.
Aarhus Havn oplyser, at havnen forventer at modtage tilladelsen fra Miljøstyrelsen i løbet af sommeren.