Det har både menneskelige og materielle omkostninger, når vandet skyller ind over landet og ødelægger alt på sin vej, som det skete ved de østvendte kyster i weekenden.
Derfor er digelag fra hele landet onsdag aften blevet enige om at stifte en fælles landsforening, som blandt andet har til formål at presse på for mere politisk handling fra Christiansborg.
Sådan lyder det fra initiativtager bag landsforeningen Bent Alminde, som også er formand for Juelsminde Digelag.
- Opgaven med at kystsikre og højvandssikre Danmark er så stor en opgave, at det kan man ikke overlade til kommuner og private digelag.
- Det er man simpelthen nødt til at have en samlet plan for. Og for at kunne få politikerne i tale, bliver vi nødt til at gå sammen i en samlet forening, siger Bent Alminde.
Landet over er husejere i kystnære områder organiseret i digelag, så de i fællesskab kan passe på deres ejendomme ved at dæmme op for vandmasserne. Men i takt med at de store kræfter, de kæmper imod, vokser, er der brug for større muskler at spille med.
Sådan lyder det fra formanden for Det Falsterske Digelag, Christian Schou.
- Hvis man ser på den samlede udfordring for alle Danmarks kystområder i forhold til havvandsstigninger og mere voldsomt vejr, så bliver det så voldsomt, at de enkelte digelag ikke kan løfte det hver især, og så skal der en samlet fordeling af penge fra staten til, siger han.
'Klimatilpasningsplan nummer nul'
Flere af digelagene efterlyser en fælles plan for at sikre landets mange kyster og den klimatilpasningsplan, som regeringen præsenterede tirsdag, er langt fra nok, lyder det fra formand for Seden Strandby Digelag, Anders B. Rasmussen.
- Det kan godt være, regeringen kalder det en klimatilpasningsplan nummer et, men jeg vil nærmere kalde den nummer nul. Den harmonerer slet ikke med virkeligheden, siger Anders B. Rasmussen.
Med planen afsatte regeringen 1,1 milliarder kroner til at sikre Vestkysten ved hjælp af blandt andet sandfodring. Landets øvrige kommuner har mulighed for at søge en del af de 150 millioner, som afsættes til den såkaldte kystsikringspulje, men det er alt for lidt, lyder det fra flere af formændene.
- Det er helt fint, at der er fokus på Vestkysten i planen, men det er ikke i orden, at østkysten bliver spist af med en statslig pulje på 150 millioner. Det er simpelthen alt, alt, alt for lidt, lyder det fra Bent Alminde.
- Vi er 76-77 kystkommuner, der mangler penge, så det er en dråbe i havet. Hvis det stod til mig, burde det være omvendt, så Vestkysten kunne få 150 millioner og resten kunne deles om de 1,1 milliard, siger Anders B. Rasmussen.
Flere skuldre til at bære?
I landsforeningen vil medlemmerne blandt andet arbejde for at mindske sagsbehandlingstider på kystsikringsprojekter og for etableringen af en permanent fond, som private aktører kan søge til kystbeskyttelse.
Derudover peger de på, at den såkaldte kystbeskyttelseslov skal ændres, så husejere og kommuner ikke er alene om ansvaret for at beskytte kysterne.
- Det totale samfund er nødt til at træde til. Nu kan vi jo se, de skader, der er sket den her weekend. De ligner det, vi havde under Bodil-stormen, og der ofrede staten milliarder for ikke at have lavet kystbeskyttelse i tide, siger Anders B. Rasmussen.
Men er det ikke fair nok, at husejerne er med til at betale, når de har valgt at bo tæt på kysten?
- Det er levn fra gammel tid, at lodsejerne står alene med den her problemstilling. Der skal flere skuldre til at bære. Der er ingen lodsejere, der siger det skal være gratis. Vi skal bare have en fælles indsats, som er meget større end det staten bidrager med i øjeblikket.
Det giver ifølge ekspert og konsulent ved Rambøll Vand Karsten Arnbjerg-Nielsen god mening, at husejerne ikke skal stå alene med opgaven. Han mener samtidig ikke, at flere diger nødvendigvis er den bedste vej at gå i kampen mod fremtidige oversvømmelser.
- Hvis vi først er begyndt at bygge diger, så kan vi ikke holde op med at bygge diger, så er det point of no return.
- Det er nu, vi kan vælge andre løsninger. Flytte byerne, beskytte naturen. Skabe løsninger, der faktisk giver værdi, siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.
Den vurdering deler Anders B. Rasmussen fra digelaget i Seden Strandby dog ikke.
- Problemerne er her jo allerede, og vi bliver nødt til at gøre noget. Jeg tror ikke på, vi bare kan flytte vores byer, siger Anders B. Rasmussen.