Der er ingen tvivl om, at coronavirus fører alverdens problemer med sig: Sygdom, død og massive pengeproblemer - både for firmaer og folk.
For nogle af os, kommer coronakrisen til at betyde sorg, angst, stress og måske endda økonomisk ruin.
Og fire ud af ti danskere ser da også corona-epidemien som den største trussel i vores levetid, viser forskning fra Københavns Universitet.
Men måske sker der også noget andet i kølvandet på coronavirussets hærgen: Folk står sammen. Vi finder nye måder at samarbejde på, hjælpe hinanden og simpelthen være der for hinanden.
Her kan du læse tre eksperters bud på, hvad coronavirus kan få af betydning for den mentale folkesundhed fremover. De er ikke helt enige, men de er faktisk enige om, at det ene bud ikke udelukker det andet:
'Coronakrisen kan faktisk også gavne den mentale folkesundhed'
Der er slet ingen tvivl om, at en krise, som den vi står i lige nu, vil få en lang række negative konsekvenser for vores mental sundhed. Affødt af langvarig usikkerhed og stress, angst og sorg. Og nogen vil være mere udsatte og hårdere ramt end andre. Men når det er sagt, så ser vi også nogle tendenser i de her dage, som faktisk vil kunne have nogle positive effekter.
Vi ser en høj grad af fællesskab, af samfundssind, af frivillighed og samarbejde på nye måder. Og vi ved, at noget af det, der har allerstørst betydning for vores mentale sundhed, og trivsel – det er kvaliteten af vores sociale relationer; følelsen af, at vi hører til. Så får vi følelsen af, at vi er gode nok, som vi er - og at vi har noget, vi kan bidrage med.
I stedet for at være fokuserede på vores egne præstationer og problemer, så stimler vi pludselig sammen og samarbejder på nye måder om at løse en fælles udfordring. Med coronaviruset har vi fået noget fælles tredje at stå sammen mod. Det kan også på længere sigt have en rigtig positiv betydning for vores mentale sundhed og trivsel. Mental sundhed er nemlig noget vi skaber sammen, siger professor i mental sundhedsfremme Vibeke Koushede.
'Coronakrisen bliver virkelig slem for dem, der allerede har det svært'
Jeg er ret bekymret på den mentale folkesundheds vegne. Vi ser allerede nu tidlige tegn på, at det går i den forkerte retning.
Psykiatrifonden melder om travlhed på deres telefonlinje, hvor bekymringer og angst i forhold til corona-pandemien fylder meget. Jeg har også lige set resultatet af en amerikansk undersøgelse blandt 1000 personer, der viser, at en meget stor andel af befolkningen føler sig svært pressede på grund af pandemien - både mentalt og økonomisk. Det er selvfølgelig i USA, men jeg er ret sikker på, at de samme mekanismer er på spil herhjemme.
Jeg er selv netop gået i gang med en stor undersøgelse, som mine kolleger og jeg har fået støtte til af Novo Nordisk Fonden. I første omgang gennemgår vi journalnotater fra psykiatrien i Region Midtjylland fra 1. februar og frem. Og jeg kan allerede nu bekræfte, at vi ser mange symptomer, der virker til at være udløst af corona-pandemien og de mange samfundsændringer, den har forårsaget.
Jeg tror desværre, at vi vil se en markant stigning i antallet af psykiske lidelser i tiden efter corona-pandemien. Nu og her er det formentlig værst for dem, der i forvejen har en psykisk sygdom, men jeg tror også, at vi vil se en forsinket effekt bredere i befolkningen. Vi skal gøre alt hvad vi kan for at begrænse skaderne, men det vil kræve en stor indsats, som jeg håber man vil prioritere fra samfundets side.
Hvis nogen allerede nu oplever at have udviklet symptomer på eksempelvis angst eller depression, så vil jeg opfordre dem til at ringe til deres praktiserende læge. Praktiserende Lægers Organisation har faktisk direkte appelleret til folk om at ringe mere. De er bekymrede fordi de har oplevet et fald på 40 procent i antallet af konsultationer under corona-pandemien. Den bekymring deler jeg - for jeg er sikker på, at der er mange, der har behov for lægernes hjælp, siger læge og professor Søren Dinesen Østergaard.
'Coronakrisen kan give os et nyt fokus'
Jeg tror, corona-krisen gør, at vi bliver lidt mere opmærksomme på, hvad vi har. Når ting forsvinder - som for eksempel vores mulighed for at arbejde og mødes som vi plejer lige nu - så lægger vi mærke til det på en anden måde.
Og hvis ellers vi gør os umage for at huske det, når hverdagen vender tilbage, så tror jeg vi bliver bedre til at sætte pris på det vi har: Familie, kolleger, job og så videre.
Det her vil gå hårdt ud over samfundet. Vi er et velfærdssamfund, som har skåret ned for velfærden - og det er ikke en gratis omgang. Men selvom der kommer en økonomisk nedtur, så tror jeg faktisk, der på andre fronter kommer en opblomstringesperiode, når corona-epidemien er slut. En periode, hvor vi er mere glade. Så snart vi får lov, får vi travlt med at komme til familiefester og i biografen igen.
Der er også en sandhed i, at krisen kalder på kreativitet. Vi ser mange kreative løsninger. For nogen betyder det, at de kan holde deres forretning gående. Der er endda nogle, der tjener penge på krisen. Og det kan jo være, at de kreative løsninger, vi finder på i krisetid, viser sig også at virke bagefter.
Selvfølgelig vil situationen normalisere sig igen. Det er lidt ligesom, når man får en ny bil; man er meget øm over den i starten, men efter et par år, så glemmer man alt om at vaske og pleje den. Alt bliver som før.
Hvis vi skal holde fast i det positive og få det til at betyde noget på længere sigt, så skal vi lære af de erfaringer, vi får. Vi skal huske, at når vi kommer igennem det her, så har vi bevist, at vi kan.
Et robust samfund er kendetegnet ved, at vi har tillid til myndighederne. Og hvis vi kan gøre som myndighederne anbefaler nu, så viser vi, at vi er et robust samfund. Hvis vi kan det her nu - så står vi stærkere - også hvis det bliver mere alvorligt næste gang, siger psykolog Henrik Lyng.