Fødevarestyrelsen tilskynder svineproducenterne til at vælge at bruge en række antibiotika fremfor andre ved at lade dem tælle mindre i medicinregnskabet.
Det gælder blandt andre de såkaldte simple penicilliner, Sulfonamider og trimethoprim.
Fødevarestyrelsen klassificerer disse stoffer som ”antibiotika med begrænset human betydning og resistensrisiko”.
Det falder en række af landets ledende kliniske mikrobiologer for brystet.
- Det er helt forkert, at disse antibiotika har begrænset human betydning og resistensrisiko. Op mod halvdelen af alt antibiotika, der bruges i almen praksis, er simple penicilliner, Sulfonamider og trimethoprim. Vi har brug for disse stoffer til mennesker, og nu tilskyndes svineproducenterne til at bruge mere af dem. Det er ikke hensigtsmæssigt, siger ledende overlæge ved Klinisk Mikrobiologisk afdeling på Slagelse Sygehus, Ulrich Stab Jensen.
Læger: Vi er afhængige af disse stoffer til mennesker
Ifølge professor og ledende overlæge ved Klinisk Mikrobiologisk afdeling på Vejle Sygehus, Jens Kjølseth Møller, udgør simple penicilliner 40-50 procent af alt antibiotika, der bruges til mennesker i Danmark.
- Vi bruger Sulfonamider og trimethoprim til at behandle urinvejsinfektioner i almen praksis. Anvendes der også mere af disse stoffer til dyr, vil flere bakterier over tid blive resistente. Spredes disse resistente bakterier, risikerer vi, at stofferne ikke længere er effektive til behandling af infektioner hos mennesker, siger Jens Kjølseth Møller.
Det bekræfter professor og overlæge i Klinisk Mikrobiologi ved Odense Universitetshospital, Hans Jørn Kolmos.
- Det er meget opsigtsvækkende, at disse stoffer nu tæller mindst i medicinregnskabet, for disse stoffer er blandt dem, man bruger allermest af hos praktiserende læger. Det er stærkt bekymrende, for det vil på sigt fremme resistensen for de stoffer, vi er allermest afhængige af humant, siger Hans Jørn Kolmos.
Fødevarestyrelsen anerkender risiko for udvikling af resistens
Hos Fødevarestyrelsen erkender sektionsleder Tim Petersen, at når der bruges antibiotika, så er der også en risiko for udvikling af resistens.
- Fødevarestyrelsen anerkender, at brug af antibiotika vil kunne føre til udvikling af resistens. Samtidig er det vigtigt af hensyn til dyrevelfærden, at syge dyr kan behandles korrekt. Fødevarestyrelsen indfører derfor den differentierede vægtning, så vi tilskynder til at antibiotika anvendes restriktivt, siger sektionsleder Tim Petersen fra Fødevarestyrelsen.
Men samtidig forklarer han, at målet med at vægte de forskellige slags antibiotika forskelligt er at motivere dyrlæger og landmænd til at bruge så lidt antibiotika.
-Når behandling med antibiotika er nødvendig (i svineproduktionen, red.), motiveres der til først og fremmest at vælge andre antibiotika end kritisk vigtige antibiotika og tetracykliner. Herudover understøtter den besluttede vægtning, at lægemidler med simple penicilliner, pleuromutiliner, Sulfonamider og trimethoprim foretrækkes frem for andre antibiotika, siger Tim Petersen.
55 procent mere antibiotika til svin end til mennesker
I Danmark bruges der langt mere antibiotika til svin end til mennesker. I 2015 blev der ifølge den nyligt udkomne Danmap rapport brugt 52.691 kilo antibiotika til mennesker, mens der til svin ifølge Fødevarestyrelsens Vetstat opgørelse for 2015 blev brugt 81.510 kilo.
Det svarer til, at der i 2015 blev brugt knap 55 procent mere antibiotika til svin end til mennesker.
Det høje antibiotikaforbrug i svineproduktionen bekymrer mikrobiologerne, for jo mere antibiotika, der bruges, jo flere bakterier udvikler resistens overfor antibiotikummet.
- Vi lægers problem er jo, at hvis en resistent bakterie forårsager en infektion i et menneske, så kan vi ikke slå den ned med det antibiotika, som bakterien er resistent overfor. Det truer virkelig folkesundheden på sigt, og det er en meget høj pris at betale for at have en svineproduktion, der baserer sin produktion på udstrakt brug af antibiotika, siger professor og overlæge i Klinisk Mikrobiologi ved Odense Universitetshospital, Hans Jørn Kolmos.
Stofferne tæller med under 1
Det er i forbindelse med udarbejdelsen af retningslinjerne for det såkaldte Differentierede Gule Kort, at Fødevarestyrelsen har valgt at benævne stofferne som ”antibiotika med begrænset human betydning og resistensrisiko”.
Styrelsen nedsatte en arbejdsgruppe til at finde ud af, hvor meget forskellige antibiotika skal tælle i svineproducenternes medicinregnskab.
Stoffer med stor betydning for behandling af infektioner hos mennesker skulle tælle meget, mens stoffer med begrænset human betydning skulle tælle mindre.
For at undgå at få et Gult Kort for overbrug, tilskyndes producenterne på den måde til at bruge stoffer, der har ingen eller lille betydning for folkesundheden.
Og her tæller simple penicilliner sammen med Sulfonamider og trimethoprim allermindst – nemlig med faktor 0,95. Det vil sige, at hvis en svineproducent bruger 100 gram af stofferne, vil det kun tælle med 95 gram i medicinregnskabet.
Ingen læger eller mikrobiologer var med i arbejdsgruppen. Den bestod udelukkende af folk fra landbruget, medicinindustrien, dyrlægeforeningen samt dyrlæger fra DTU og KU.
Ekspert: Prøv at udfase alle antibiotika fra svineproduktionen
Også en anden førende klinisk mikrobiolog langer ud efter det høje antibiotikaforbrug i svineproduktionen.
- Generelt mener jeg, at de skal prøve at udfase alle antibiotika. Jeg vil gerne se dokumentation for, at der er behov for at bruge antibiotika overhovedet. Hvad er det for nogle infektioner, og er man sikker på, at de valgte antibiotika dur i forhold til resistens hos bakterier hos dyr, siger klinikchef og professor ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet, Niels Frimodt-Møller.
Lige nu kan man i supermarkederne købe dansk svinekød, der er produceret helt uden brug af antibiotika.
SAGEN KORT
- •
I 2010 indførte landbruget på grund af risiko for resistens et frivilligt stop for brugen af alle generationer af antibiotikummet cephalosporiner i svineproduktionen.
- •
I forbindelse med gennemførelsen af det såkaldte Differentierede Gule Kort lagde Fødevarestyrelsen op til, at cephalosporiner skulle tælle med en faktor 10 i svineproducenternes medicinregnskab.
- •
Landbrug & Fødevarer og Veterinærmedicinsk Industriforening modsatte sig dette og ønskede, at 1. og 2. generationers cephalosporiner kun skulle tælle med faktor 1 som en række andre antibiotika.
- •
Fødevarestyrelsen efterkom erhvervets og medicinindustriens ønske, således at 1. og 2. generations cephalosporiner nu vægtes med faktor 1 i stedet for som oprindeligt foreslået med faktor 10.
- •
En række førende kliniske mikrobiologer er stærkt kritiske. Især 2. generations cephalosporin bruges meget på hospitalerne, og en indfasning af stoffet i svineproduktionen vil på sigt fremme yderligere resistens overfor stoffet – til stor skade for folkesundheden.
- •
Det undrer også mikrobiologerne, at ingen læger var med i Fødevarestyrelsens arbejdsgruppe, der forberedte, hvordan de forskellige antibiotika skal vægtes. I arbejdsgruppen sad kun landbruget, medicinindustrien, dyrlægeforeningen og dyrlæger fra DTU og KU.