Når over 400 enlige kvinder hvert år vælger at blive kunstigt befrugtet og blive mødre alene, så sker det først meget sent i kvindernes frugtbare alder.
De fleste singlekvinder opsøger først hjælp til at blive mødre, når de er over 36 år, viser tal fra en undersøgelse fra Rigshospitalet.
Det er tre-fire år senere end andre kvinder, der modtager hjælp til at blive gravide - og syv år højere end landsgennemsnittet for førstegangsfødende.
Og det er et stort problem, mener overlæge på Rigshospitalets Fertilitetsklinik Søren Ziebe.
- Den generelle befolkning ved ikke nok om vores egen reproduktion. De indser ikke, at der er en risiko ved de valg, vi træffer, siger han.
Biologisk ur stopper 10 år før overgangsalder
Ifølge Søren Ziebe florerer der flere misforståelser omkring kvindens biologiske ur blandt kvinder i dag.
- Mange kvinder tror, at de kan blive ved med at få børn, lige indtil deres menstruation stopper. Men virkeligheden er, at de stopper med at kunne få børn, 10 år før de går i overgangsalderen, siger han.
Det betyder, at hvis man rammer overgangsalderen som 42-årig, kan man ikke kunnet få børn fra sit 32. år.
Forening for barnløse: Kvinderne starter for sent
I Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse møder de mange af de kvinder, der har forsøgt at blive mødre gennem behandling, men ikke er lykkes med det.
- Det, jeg hører fra kvinderne, er, at de ærgrer sig og siger: Havde jeg dog bare vidst, at jeg havde en tidsfrist. For når vi støder på dem, er det desværre ofte for sent, siger formand Dorthe Knudsen.
Hun har selv oplevet at komme for sent til lægen og bede om hjælp til sin graviditet.
- Der var ikke nogen, der havde fortalt mig, at der var noget at være bekymret for. Det kunne jeg godt have tænkt mig at vide dengang, for da jeg begyndte min behandling, var løbet allerede kørt.
Kom afsted til klinikken
Sidste år iværksatte Sex og Samfund en ny kampagne, der netop skulle få danskerne til at få børn tidligere.
Derfor håber Dorthe Knudsen også, at ekstra fokus på kvindernes biologiske ur kan få flere kvinder - single eller i parforhold - til at begynde tidligere.
- Hvis man er nået til den erkendelse, at man gerne vil have et barn, så er det bare med at komme afsted til klinikken - uanset om man har en mand eller ej. Man kan ikke gå for tidligt i gang.
Dårlig fertilitet er en folkesygdom
Det er ikke kun singlemødrene, der har brug for hjælp til at blive gravide. Hvert 12. barn, der fødes herhjemme, kommer til verden via kunstig befrugtning.
Søren Ziebe går så langt som at kalde det en folkesygdom, når så mange kvinder skal have hjælp til at blive mødre.
- Det er dybt bekymrende, når vi hjælper hvert 12. barn til verden på vores fertilitetsklinikker. Det er et alt, alt for højt tal, siger han.
Giver færre børn
Når kvinderne udskyder beslutningen om at få børn så længe, så går det ikke kun ud over dem, mener Søren Ziebe. Det går også ud over mændene og antallet af børn, der kommer til verden.
- I dag kan vi se, at hver fjerde mand i Danmark i dag aldrig bliver far - og at antallet af kvinder, der aldrig får børn, også er stigende. Vi hjælper 7 ud af 10, men det efterlader stadig 30 procent, som vi ikke kan hjælpe, siger han.
I alt bliver 4.878 børn hvert år født af kvinder efter kunstig befrugtning. Af dem føder singlekvinder uden partner cirka hvert 10. barn.