Når 32-årige Amani Meaidi møder gamle kammerater fra sin barndom og skoletid, er ingen overraskede over, hvor hun er endt – som læge.
- Det ville du altid være, siger de ifølge Amani Meaidi.
- For hvad har vi, der er mere dyrebart end helbredet? mener hun.
Den sommer, Amani Meaidi startede på medicinstudiet, kunne man læse i medierne, hvordan hun var blevet superstudent med et snit på 13,2 fra Rødovre Gymnasium.
Sidste år kunne hun føje endnu en bedrift til bogen. Her vandt hun nemlig Ph.d. Cup, som er en talentkonkurrence, der løber af stablen igen i denne uge, hvor unge forskere dyster om at være den bedste til at formidle deres forskning foran publikum og et dommerpanel.
En sejr, der har betydet meget for Amani Meaidi.
- Jeg er blevet inviteret til sindssygt mange ting, det er helt vildt. Jeg prøvede at lave en liste, og jeg har ikke styr på det, fortæller hun.
Amani Meaidi har siden sin Ph.d. Cup-sejr holdt oplæg og deltaget i debatter ved alt fra Folkemødet til møde på Christiansborg.
Hun meldte sig til Ph.d. Cup, mens hun var på barsel med sin søn. Forinden havde hun afleveret sin ph.d., som handler om, hvordan man giver ikke bare den bedste, men også den mest sikre behandling til kvinder, der lider af for kraftig menstruation.
Amani Meaidi undersøgte lægemidlet tranexamsyre, som man i mange år har givet til netop den type patient. Men som en bivirkning kan midlet også medføre en blodprop. Derfor havde Amani Meaidi svært ved at give sine kvindelige patienter tranexamsyre med god ro i maven, og hun besluttede sig for at komme til bunds i sagen.
Kvinden har været forsømt i medicinsk forskning
Det er blevet Amani Meaidis mission og niche at undersøge, om de lægebehandlinger, sundhedsvæsenet giver til kvinder, er sikre. Både hvad angår menstruation, medicinske aborter og prævention til kvinder.
- Rent historisk har kvinden været forsømt i medicinsk forskning. Man har været mindre god til at forske i kvindekroppen og forstå kvindekroppen, mener Amani Meaidi.
- Det er der en konsekvens af, og nu bider jeg mærke i, at vi står med ubesvarede spørgsmål. Især omkring sikkerheden af lægebehandlinger for kvinder, fortæller Amani Meaidi, der også har været med til at gøre medicinske aborter mere sikre for kvinder.
Hun har siden sin sejr i Ph.d. Cup været med til at stifte projektet Safe Choice, som skal kortlægge bivirkninger ved hormonelle præventionsmidler og udvikle et værktøj, som kan afgøre, hvad der er det sikreste præventionsmiddel for den enkelte kvinde.
Amani Meaidi er ansat som postdoc i Kræftens Bekæmpelse, som sammen med Københavns Universitet og Nordsjællands Hospital står bag projektet.
Hun har allerede fået sin første undersøgelse fra projektet udgivet i et af verdens mest anerkendte tidsskrifter inden for medicin, Jama.
Amani Meaidi har nemlig fundet ud af, at hormonspiralen – som er et præventionsmiddel, der indsættes i livmoderen – øger risikoen for graviditet uden for livmoderen. Det er en potentielt dødelig bivirkning, selvom det meget sjældent sker.
Hun har også fundet ud af, at hormonspiralen med mindst hormon i faktisk er den største synder.
- Spiralen med mindst hormon øger graviditet uden for livmoderen, og forskningen viser, at der ikke er nogen fordele ved spiralen med mindst hormon i. Så jeg håber, mit studie er med til at påvirke, hvilken spiral vi bruger, siger Amani Meaidi.
- Det, jeg primært er glad for, er, at mit forskningsspørgsmål bliver anerkendt ude i verden som relevant. Hormonel prævention har handlet meget om bivirkninger som blodpropper og kræft, men vi ved ikke så meget om bivirkninger i underlivet, mener Amani Meaidi.
Amani får hilsener fra andre kvinder
Når Amani Meaidi tænker tilbage på den største sejr ved at vinde Ph.d. Cup, er hun ikke i tvivl.
- Det er alle de lykønskninger, jeg har fået. Mange kommer fra kvinder, jeg ikke kender, som siger ’Godt gået, kæmp videre’, fortæller Amani Meaidi, der er født og opvokset i Danmark, mens hendes forældre er fra henholdsvis Irak og Palæstina.
Hun oplever, at især personer med anden etnisk baggrund har reageret på hendes sejr. En reaktion, der er kommet bag på hende, men som samtidig har overrasket hende positivt og gjort oplevelsen ekstra stor.
- Jeg reflekterer ikke mine handlinger tilbage til hverken mit køn eller etnicitet, når jeg laver noget, jeg er stolt af. Jeg tænker altid godt gået af mig og tak til mit bagland, der hjælper mig med at nå de drømme. Min mor og min mand, siger hun.
- Men når jeg samtidig ser mennesker, der reflekterer deres køn og etnicitet i mig, bliver jeg stolt af, at de finder glæde og stolthed i det. Så tænker jeg: Ja, det er sgu da meget godt, siger Amani Meaidi.
Hun mener dog selv, at kombinationen af de emner, hun repræsenterer, også har haft en betydning.
- Min historie er måske lidt heldig, fordi jeg har haft forskellige perspektiver, som forskellige mennesker kan relatere til: lægebehandlinger, kvindesygdomme, minoriteter, siger Amani Meaidi, der samtidig understreger, at sikkerhed i behandlinger er vigtigt for alle patienter uanset køn.
Diamanter i jorden og data i skyen
Til Ph.d. Cup har deltagerne tre minutter til at formidle tre års kompleks og omfattende forskning på en letforståelig og interessant måde.
Måske husker du de allersidste ord, som Amani Meaidi rundede sin præsentation af med: ’I Danmark har vi ikke diamanter i jorden, vi har data i skyen.’
Da Amani Meaidi undersøgte bivirkninger ved lægemidlet tranexamsyre, der gives til kvinder med for kraftig menstruation, brugte hun nemlig data fra Danmarks lægemiddelregister og landspatientregistret i anonymiseret form.
De to dataregistre gjorde det muligt at sammenholde, hvem der havde fået en recept på medicinen og efterfølgende havde udviklet en blodprop.
- Jeg føler nærmest, jeg er blevet ansigtet udadtil for danske sundhedsdata og brugen af dem, siger Amani Meaidi, som kunne konkludere, at blodpropper heldigvis er en meget sjælden bivirkning ved lægemidlet.
Siden Ph.d. Cup har hun brugt en stor del af tiden på at holde oplæg om netop brugen af sundhedsdata. Blandt andet for Danmarks Statistik.
Hvis hun skal give en erfaring videre til andre unge med interesse for videnskab, der selv en dag drømmer om at stille op til Ph.d. Cup, er det at springe ud i det og stå ved sig selv.
- Smid en joke ind. Brug noget humor. En cliffhanger gør meget, så bliver man husket, siger Amani Meaidi, der oplever, at andre tit bringer hendes egen frase frem fra showet, når de møder hende.
'Du kan aldrig knokle forgæves'
Amani Meaidis største videnskabelige drøm er at lave en doktorafhandling. En doktorafhandling, er den højeste titel, man kan få, inden for videnskaben.
- Jeg har behov for at sige til min hjerne: Akademisk kan jeg ikke nå længere. Jeg skal hele tiden videre.
- Når man er blevet mor til to, har man ikke samme overskud og tid til dagligt at forske langt ud på natten. Jeg har brug for at nå det, der kan nås rent akademisk, så jeg med god samvittighed også kan nyde og glædes ved det familieliv, som jeg har fået opbygget, siger Amani Meaidi.
Og hvordan gør man så lige det?
- Min mor altid har sagt: Gud spilder aldrig hårdt arbejde. Du kan aldrig knokle forgæves. Det er den mentalitet, jeg har, siger Amani Meaidi.
- Jeg ser mit arbejde som min passion. For mig er motivationen at forbedre lægevidenskaben for mine patienter.
DR2 sender Ph.d. Cup fredag den 28. april klokken 21.30, hvor fem unge forskere kæmper om at være den bedste til at formidle deres forskning. Mød dem her.