LA og DD vil ikke have kvindelig værnepligt, mens flere partier jubler over regeringens nye forslag

Der er både ris og ros fra forsvarsforligspartierne til regeringens planer for at styrke Forsvaret.

Der er opbakning til regeringens nye plan om at give 40,5 milliarder ekstra til Forsvaret og indføre værnepligt for kvinder på lige fod med mænd fra 2026. (Foto: © Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix)

Danske kvinder kan se frem til at skulle møde op til Forsvarets Dag - ikke bare som et tilbud, men som et krav når de fylder 18 år.

Regeringen vil nemlig indføre værnepligt for kvinder på lige fod med mænd fra 2026. Det kom frem på et pressemøde i Statsministeriet i dag, hvor regeringen også lægger op til at bruge 40,5 milliarder kroner ekstra på Forsvaret frem mod 2028.

Men det er ikke alle, der har tænkt sig at lade regeringen få sin vilje.

Liberal Alliance er nemlig imod værnepligt generelt – og dermed også imod værnepligt for kvinder, siger partiets forsvarsordfører, Carsten Bach.

- I Liberal Alliance går vi ikke ind for værnepligt, og vi går selvfølgelig heller ikke ind for værnepligt for kvinder. Vi vil gerne ligestille mændene med kvinderne ved at indføre værneret også for mændene. Det, mener vi, er en moderne form for ligestilling, siger han.

Regeringen har planer om at udvide værnepligten, og skabe fuld ligestilling mellem kønnene i Forsvaret.

To partier kan i princippet blokere for kvindelig værnepligt

Siden 1998 har det været muligt for danske kvinder at benytte sig af den såkaldte værneret, så de på den måde kan aftjene deres værnepligt. Men modsat mændene har kvinder i dag ikke pligt til at møde op til Forsvarets Dag.

Samtidig kan kvinderne i dag stoppe deres værnepligt undervejs uden grund med en måneds varsel – det kan mændene ikke.

Det, er det, regeringen vil ændre – og samtidig det, som Liberal Alliance, som er en del af forsvarsforliget, er imod.

- Når det kommer til sundhedsvæsnet, så giver regeringen gerne flere penge til løn, men når det kommer til soldater og Forsvaret, vil regeringen hellere bruge tvang. Det er vi uenige i, siger Carsten Bach.

Også Danmarksdemokraterne er imod kvindelig værnepligt. Hvis både Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance ikke viger en tomme i forhandlingslokalet, så kan de to partier blokere for, at kvindelig værnepligt bliver indført i det nuværende forlig.

- Vi går ikke ind for tvungen, kvindelig værnepligt. Jeg ser gerne, at der kommer flere kvinder ind i Forsvaret, men det at tvinge kvinderne ind i Forsvaret er vi imod, siger Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg.

Regeringen lægger foruden en ny værnepligtsmodel op til at afsætte 40,5 milliarder kroner ekstra til Forsvaret frem mod 2028.

Det er penge, der lægges oveni de 155 milliarder kroner, der allerede er afsat til at styrke Forsvaret i det indeværende forsvarsforlig, der går til og med 2033.

Radikale: Cool med kvindelig værnepligt

Den del er Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, skeptisk over for. Derfor vil han gerne have en garanti fra regeringen for, at Forsvaret er i stand til at bruge pengene forsvarligt, før Radikale kan nikke til det.

- Vi skal overbevises om, at man kan bruge så mange penge på så kort tid, før vi vil tage lån på fremtidige generationers vegne, siger han.

Modsat Liberal Alliance er han til gengæld glad for, at regeringen vil gøre værnepligten til en pligt for begge køn.

- Jeg er rigtig glad for, at vi får ligestilling mellem mænd og kvinder – det har været en Radikal mærkesag, og jeg tror, at det vil gøre Forsvaret rigtig godt både nu og på sigt.

SF er glade for det hele

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, er modsat Liberal Alliance og Radikale Venstre glad for det hele – både med de økonomiske briller og ligestillingsbrillerne på.

Hun vil dog overvåge nøje, hvordan Forsvaret takler det, at der potentielt kommer flere kvinder ind.

- Selvfølgelig skal værnepligten være for begge køn – det, der er vigtigt, er, at sørge for, at kvinder får nogle gode forhold i Forsvaret, og at vi ikke får flere historier om diskrimination af kvinder, siger hun.

Sidste år var omkring en fjerdedel af de 4.700 værnepligtige i Danmark kvinder. Regeringen lægger i sit udspil op til at øge antallet af værnepligtige til 5.000 hvert år og samtidig øge længden af værnepligten fra fire måneder til 11 måneder.

DF vil have 25.000 værnepligtige

Antallet af værnepligtige er det eneste, der ødelægger en ellers ’rigtig god dag’ for Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Alex Ahrendtsen.

- Vi foreslog selv for halvandet år siden, at der skal indføres kvindelig værnepligt. Og vi er også helt indstillede på at finde pengene, så vi kan investere i Forsvaret. Så alt er godt – næsten.

Du siger næsten?

- Det er en rigtig god dag. Vi kunne godt tænke os lidt flere værnepligtige end de 5.000. Vi vil gerne have en plan for, hvordan vi når op på det femdobbelte over en årrække, når vi har kasernerne på plads, siger Alex Ahrendtsen.

Det femdobbelte – altså 25.000?

- Ja. Det er nødvendigt, hvis vi skal have et forsvar, som vi kan være sikker på virker afskrækkende.

Det nuværende forsvarsforlig blev vedtaget i sommeren 2023, trådte i kraft ved årsskiftet og står ved magt frem til 2033. Med regeringens udspil lægger de op til at genåbne forliget, og derfor skal der nu forhandles om regeringens udspil med forsvarsforligspartierne. I forliget er regeringspartierne, SF, Radikale Venstre, Liberal Alliance, DanmarksDemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti.