Torsdag sætter DR2 fokus på sexistisk chikane af kvindelige debattører i dokumentaren 'Ti stille kvinde'.
Én af dem, der har oplevet at få en hård kommentar med på vejen er Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, der fik følgende tekst tilsendt.
"Bid i puden skat! - Jeg kommer tørt ind! Tag det nu roligt med de der bryster altså… Tyg lidt i den altså er træt at alt det drama… vær glad altså!"
Blevet hverdag
For Johanne Schmidt-Nielsen er den slags beskeder, som en indirekte voldtægtstrussel, ikke unormalt at finde på sin Facebook-væg eller i mail-indbakken - snarere tværtimod.
- Jeg synes i virkeligheden, at det mest skræmmende er, at det på en eller anden måde er blevet hverdag, siger hun.
"Hvor er din røv stor"
I 'Ti stille kvinde' læser flere kvinder op af de sexistiske hademails eller kommentarer, som de har modtaget på eksempelvis de sociale medier efter at have deltaget i den offentlige debat.
"Hvad er forskellen på Astrid Krag og en luder? En luder indrømmer, hun tager penge for det", "Du er kraftedeme dum at høre på. Hvor er din røv stor" og "Jeg kommer og gruppevoldtager dig foran dine tre døtre" er blandt eksemplerne på den reaktion, deres optræden i medierne medfører.
En rundspørge blandt Folketingets medlemmer, som DR Nyheder har lavet, viser, at det ikke er reaktioner, der er forbeholdt få særligt udsatte.
Hele 21 af de 35 kvindelige politikere, der har meldt tilbage, svarer, at de har oplevet at blive chikaneret på enten mail eller sociale medier - altså omkring 59 procent af dem, der har svaret.
Burde ikke forekomme
For Jakob Linaa Jensen, der er lektor i medievidenskab på Aarhus Universitet og blandt andet har forsket i brugen af sociale medier, ligger chikane-tallet i forlængelse af en undersøgelse fra Sverige, der kiggede nærmere på sexistiske meddelelser til kvindelige journalister.
Han forklarer, at kønskortet og de sexistiske kommentarer i langt højere grad bliver trukket og brugt mod de kvindelige debattører end de mandlige.
- Nu skal man så huske på, at sådan en undersøgelse ikke skelner mellem, om det er noget, man måske har været udsat for en enkelt gang, eller om det er noget, som man har været udsat for gentagne gange, forklarer han.
- Men ligegyldigt hvad, kan vi jo hurtigt blive enige om, at det jo ikke burde forekomme i en saglig debat.
Fortsættelse af kultur
For professor og forsker i it-etik ved Aalborg Universitet Thomas Ploug, der også er medlem af Etisk Råd, er det ikke overraskende, at debattører får en nærmest daglig strøm af eksempelvis sexistiske og nedværdigende kommentarer.
- Jeg tror, at man skal se det her med trusler som en fortsættelse af en kultur, som i højere og højere grad chikanerer, som gør brug af usaglige angreb på personer af nedværdigende angreb, forklarer han.
Chikane kan komme fra alle
Chikanerierne er ikke begrænset til en bestemt gruppe af personer, forklarer Thomas Ploug.
- Det er ikke relateret til uddannelseslængde og sådan nogle ting. Der er ikke nogle af de der kerneparametre, som man typisk ville hænge sådan nogle op på, som spiller en rolle, siger han.
Derimod kan det være alle typer mennesker, der reagerer i affekt, og da computeren eller smartphonen er lige ved hånden, kan der reageres på indfaldet med det samme, forklarer Thomas Ploug - en vurdering der deles af Jakob Linaa Jensen.
- På nettet har vi en skærm eller to skærme imellem os og dem, vi taler med, og det frister altså nogle mennesker til at sige noget, som de aldrig ville turde sige ansigt til ansigt, forklarer han.
- Men det er i høj grad også hastigheden, fordi debatter på nettet går bare meget hurtigere.
Ifølge Jakob Linaa Jensen er debatter online blevet endnu mere radikaliserede igennem de sidste ti år.