76.413 kroner.
Så meget koster det, hver eneste gang et barn i Danmark fødes efter kunstig befrugtning.
Det viser en stor dansk undersøgelse fra i år, der har medtaget samtlige omkostninger ved en fertilitetsbehandling - lige fra medicin til plastikhandsker, løn, vand og varme.
- Vi har også medregnet prisen for alle de fertilitetsbehandlinger, som ikke ender med at give et barn. Så prisen fortæller, hvor meget samfundet i gennemsnittet har betalt, hver gang en fertilitetsbehandling lykkes, fortæller Lone Schmidt, lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, til videnskab.dk.
Dyrere at gøre ældre kvinder gravide
I tallene kan man blandt andet se, at gennemsnitsprisen for fertilitetsbehandlinger udført på kvinder over 35 år er væsentligt dyrere end behandlinger blandt yngre kvinder.
Mens det i gennemsnit koster 108.793 kroner per levende fødsel at fertilitetsbehandle kvinder på 35 år og derover, er den tilsvarende pris 67.551 kroner for kvinder under 35 år.
Som DR Nyheder har kunnet fortælle over de seneste dage, vælger et stigende antal danske singlekvinder at blive alene-mødre til børn via kunstig befrugtning.
Sidste år var det således hvert 10. barn fra kunstig befrugtning, der blev født af en singlekvinde - også kaldet en solomor.
I gennemsnit er singlekvinderne, der modtager behandling for barnløshed, tre år ældre end kvinder i parforhold, der modtager samme behandling, viser tal fra Dansk Fertilitetsselskab.
Og ser man på antallet af behandlinger givet til barnløse kvinder i 2014, så viser de, at netop singlekvinderne tegner sig for en større andel behandlinger per født barn.
I alt blev der givet cirka 26.700 behandlinger til barnløse kvinder i 2014. Af dem gik 13 procent af behandlingerne til singlekvinder uden en kæreste.
Alligevel fødte singlekvinderne kun 10 procent af børnene, der kom ud af kunstig befrugtning, viser tal fra Dansk Fertilitetsselskab.
- Det er en direkte konsekvens af kvindernes alder. Jo ældre de bliver, desto flere behandlinger skal der til, før behandlingen lykkes, siger Karin Erb, der er biolog på Odense Universitetshospital og forsker i kvinders frugtbarhed for Dansk Fertilitetsselskab, til DR Nyheder.
Singlemødre betaler ofte selv
Dermed burde prisen for et barn født af en singlemor være højere end børn født af kvinder i parforhold, der får hjælp til graviditeten.
Men faktisk er sandheden, at mange af de singlekvinder, der vælger at blive solomødre, får børn via insemination af donorsæd, som er en væsentlig billigere og mere simpel behandling end reagensglasbehandling.
- Vi kan se af vores analyser, at cirka to ud af tre behandlinger med insemination af donorsæd går til singlekvinder eller lesbiske kvinder i parforhold, fortæller Karin Erb.
Samtidig vælger mange af singlekvinderne selv at betale hele prisen, da de får foretaget behandlingen på en af de private klinikker, der ikke modtager statsstøtte til at hjælpe barnløse.
- Der kan sagtens være flere måneders ventetid på de offentlige klinikker, og det ønsker mange af disse kvinder ikke at vente på. Så i stedet går de til en privat klinik og bliver insemineret. Og der betaler de selv, siger Karin Erb.
Hvert år fødes der cirka 4.800 børn af danske kvinder efter kunstig befrugtning. Det svarer til hvert 12. barn i en årgang.
Nadia Witt valgte at blive solomor til sin datter Zoe, da hun ikke kunne finde den rette partner. Hør hende fortælle sin historie i videoen herunder:
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:551578416187a41008f852c5