Flere både forskere, politikere og organisationer er positive over for de store linjer i regeringens nye uddannelsesreform, der blev fremlagt i går.
Men der er én stor sten i skoen: afskaffelsen af 10. klasse.
- Jeg synes ikke alt for godt om, at man vil sløjfe den kommunale 10. klasse, for den tjener faktisk et godt formål. Den løfter nogle fagligt, socialt og dannelsesmæssigt, og det skal man have øje for, siger forskningschefen på center for pædagogik og dannelse på VIA University College, Andreas Rasch-Christensen.
I dag er 10. klasse en selvstændig enhed, som især er henvendt til dem, der enten ikke ved, hvilken ungdomsuddannelse de har lyst til at gå på, eller af faglige eller sociale årsager ikke føler sig klar.
10. klasse er desuden adgangsgivende for hf, som regeringen nu også vil sløjfe.
Hele molevitten skal i stedet erstattes af en ny, mere erhvervs- og professionsrettet gymnasiel uddannelse, der skal hedde epx og vare to-tre år.
Men det får kritiske røster helt fra Enhedslisten til Dansk Erhverv til at melde sig på banen.
- 10. klasse griber jo rigtig mange, måske særligt nogle grupper, som kan være udsatte, eller som har brug for et år med en slags pusterum. Det er vi bange for, at regeringen sætter over styr, siger undervisningsordfører i Enhedslisten Mai Villadsen.
Uddannelseschef i Dansk Erhverv Claus Rosenkrands Olsen er mest bekymret for, at de unge med lukningen af 10. klasse ikke bliver klædt godt nok på til erhvervslivet.
For mange kunne have godt af et års længere tænketid, inden de skal vælge en retning for deres uddannelse, siger han.
- De krav, de møder senere hen på de videregående uddannelser og ude på arbejdsmarkedet, går jo kun opad. Vi kan ikke sænke niveauet i vores uddannelser, og derfor har vi en forbandet pligt til at sikre, at de unge, som starter på uddannelserne, også er parate til dem, når de starter.
'Alt det gode fra 10. klassen er der også i fremtiden'
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er sådan set ikke uenige med kritikerne i, at de unge skal have tid til at tænke sig om.
Han er heller ikke uenig i, at der skal tages særlig hånd om dem med de laveste karaktergennemsnit og største udfordringer.
For det er netop de opgaver, den nye epx-uddannelse skal løfte, siger han.
- Alt det gode fra 10. klassen, for eksempel mulighederne for at snuse til forskellige uddannelsesmuligheder og at blive afklaret og også lidt mere moden, det vil der også være i fremtiden. Men i stedet for ét år, vil de unge så fremadrettet få to eller tre år.
10. klasse skal også stadig kunne tages på efterskoler og såkaldte frie fagskoler i sin nuværende form. Men det begrænsede udbud åbner så op for en ny problemstilling, siger Andreas Rasch-Christensen.
- Der er nogle, der ikke har lyst til at bo på en efterskole, og der er også nogle familier, der ikke har råd til det.
Hvorfor kan de elever, som i dag går i den kommunale 10. klasse, så ikke bare gå på den nye epx?
- Det kan nogle af dem også godt. Så vil der være nogen, der har brug for noget ekstra hjælp og støtte, som måske stadigvæk skal have et godt 10. klasses tilbud. Og det er der også indbefattet i reformudspillet, siger han.
- Men det kommer jo helt an på, om eleverne så synes, at den nye epx er et godt tilbud til dem.
Kan stadig forhandles
Regeringens reformudspil er for nuværende blot dét - et udspil. Også selvom de tre regeringspartier, Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre, alene har så godt som flertal.
Hele pakken skal altså stadig stemmes igennem og forhandles med Folketingets andre partier.
Og forhandles kan der stadig, siger Mattias Tesfaye (S).
- Vi vil i dag og i morgen diskutere udspillet med en lang række organisationer på uddannelsesområdet. Det er jo forhandlinger, så vi lytter også til, hvad de andre partier i Folketinget synes, siger han.
- Det eneste, der ikke er en mulighed, er at lade være med at gøre noget.
Du kan få det fulde overblik over regeringens uddannelsesreform i denne artikel: