Går Statsadvokaten for tit efter uskyldige politibetjente? Den mistanke rejses nu af både Dommerforeningen, eksperter og betjentenes forbund.
Det sker, efter at DR2 Dokumentar har lavet en opgørelse, der viser, at Statsadvokaten i årevis har tabt langt flere sager mod betjente end mod almindelige borgere:
Kritikken er skarpest fra Claus Oxfeldt, der er formand for Politiforbundet:
- Statsadvokaten tør ikke andet end at rejse tiltale i sager mod politifolk, og så bare lade en domstol afgøre sagen. Er det et retssamfund værdigt over for en politimand – han er vel et menneske i en forstand?, siger han til DR2 Dokumentar.
Statsadvokaten rejser tiltale mod civile og betjente ved domstolen. Der må kun rejses tiltale, når Statsadvokaten er overvejende sikker på, at politibetjenten bliver dømt. Overfor almindelige borgere er Statsadvokaten dygtig til at rejse tiltale, idet ni ud af ti bliver dømt. Det kan derfor undre, at tallet er helt anderledes, når det gælder politibetjente. Her er det kun i fem ud af ti tiltaler, at betjenten dømmes.
Ifølge flere eksperter, DR2 dokumentar har talt med, tyder denne forskel på, at Statsadvokaten rejser tiltale mod flere politibetjente end nødvendigt.
Statsadvokaten har tidligere været udsat for massiv kritik for ikke at være uafhængig af politiet. En kritik Statsadvokaten tilsyneladende har taget til sig, og som danske politibetjente nu betaler prisen for.
Frygter Statsadvokaten kritik?
Tidligere anklager og nu vicedirektør for den juridiske tænketank Justitia, Birgitte Arendt Eiriksson, er overrasket over den store forskel i domfældelserne. Hun er en af de eksperter, der mener, at Statsadvokaten muligvis vælger at rejse for mange sager for netop at undgå at blive opfattet som for gode venner med politiet.
- Statsadvokaten vil ikke skydes i skoen, at en politibetjent bliver forskelsbehandlet positivt. Derfor kan det være en tendens til at foretrække, at det er en uafhængig instans som domstolene der træffer afgørelsen.
Tanken er altså, at Statsadvokaten i tvivlstilfælde oftere rejser tiltale mod politibetjenten.
Tidligere anklager og professor i strafferet ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, Lasse Lund Madsen, er helt enig:
- Den lave domfældelsesprocent på området efterlader imidlertid en mistanke om, at frygten for at blive udsat for kritik, for f.eks. at være for sammenspist med politiet, vinder over pligten til at agere objektivt og nøgternt.
Det bakkes endvidere op af tidligere senioranklager og forsvarsadvokat Morten Kamp:
- Statsadvokaten lader Domstolene tage stilling for en sikkerheds skyld, for at undgå beskyldninger om at passe på sine egne
Betjente betaler prisen
Det kan være psykisk hårdt for en politibetjent at have en tiltale imod sig. Det er forsvarsadvokat for politibetjentene Torben Koch ikke i tvivl om.
- Politibetjentene passer deres arbejde. En retssag mod en betjent går ikke kun udover ære og hæderlighed, men betjenten risikerer både en straf og at miste sit arbejde. Det er et særligt stort mentalt pres
Konstitueret statsadvokat Michael Møller Hansen erkender, at det kan have konsekvenser for en politibetjent at blive retsforfulgt.
- Vi er udmærket klar over, at det er en kæmpe belastning for en politimand at blive tiltalt i et strafferetligt system.
Med det i mente giver det umiddelbart anledning til at tro, at det i stedet må være domstolene, der dømmer for få betjente. Men det kan formand for Dommerforeningen, Mikael Sjøberg, forsikre om ikke er tilfældet:
- Polititjenestemændene får ikke en venlig behandling ved domstolene
Han er enig med eksperterne i, at den mulige årsag, til,at så få tiltalte betjente ender med at få en dom.
- Statsadvokaten vil blive kritiseret, hvis de rejser for få sager.
Statsadvokaten uenig med eksperterne
Konstitueret statsadvokat Michael Møller Hansen forklarer, at der er stor forskel på straffesager afhængig af, om det er mod en borger eller en politibetjent:
- Politifolk har monopol på at udøve vold, det må alle andre i samfundet ikke uanset hvad. Derfor er det sværere at vurdere, hvad der bliver sagens udfald.
Der er altså en større grad af skøn i straffesager mod politibetjente, som gør en sag vanskeligere at vurdere. Statsadvokaten forsøger løbende at rette ind efter domstolenes praksis.
- Hver eneste gang vi rejser tiltale, så er vi inde som jurister og vurdere, hvad der er af praksis. Hvad er der af lignende domme tidligere, og taler de for eller imod, om man rejser tiltale i den pågældende sag?
Michael Møller Hansen kan ikke genkende eksperternes kritik af, at der bliver rejst for mange tiltaler mod politibetjente af frygt for, at Statsadvokaten ikke virker uafhængig.
- For mig at se, er en politiklagesag som alle andre. De får nøjagtig samme vurdering som i alle andre sager. Dermed rejses der kun tiltale i sager, vi mener kan føre til dom… Vi kunne aldrig drømme om i den ene eller anden retning at lade os påvirke af, om folk bliver sure eller presset.
Han mener, at grunden til, at mange uskyldige betjente bliver retsforfulgt er, at sagerne er anderledes.
- I politisager er der større grad af skøn, hvilket er det usikre... Problemet er skønnet.
Nye regler kan være løsningen
Netop derfor opfordrer tidligere anklager og professor i strafferet ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet Lasse Lund Madsen til, at politikerne kigger på lovgrundlaget.
- Grundlæggende er det problematisk, at det, der måske/måske ikke er et politifagligt fejlskøn fra betjentens side, betragtes som en mulig kriminel handling. Hvorfor behandles disse sager ikke i videre udstrækning som disciplinærsager? Man bør fra politisk hold efter min mening overveje, hvilket retligt regi disse sager fremadrettet bør køre i.
Med andre ord kan en anden lovgivning afhjælpe en en del af problemet og på den måde gøre op med mistanken om, at for mange uskyldige betjente bliver retsforfulgt.