Der bliver dårligere velfærd og mindre service, hvis ikke staten giver flere penge til kommunerne, så de kan få lavet skaderne efter stormfloden tilbage i oktober.
Det advarer borgmestrene i flere af de kommuner, der blev hårdt ramt af vandmasserne, om.
På finansloven for i år er der sat 125 millioner kroner af til en stormflodspulje. De hårdt ramte kommuner kan søge penge fra puljen til at få dækket op til en fjerdedel af regningen til reparation af skader efter stormfloden. Det kan eksempelvis være veje, fortove eller kommunale lystbådehavne, som en almindelig forsikring ikke dækker.
I Vordingborg Kommune er der skader for 40 millioner kroner. Her vil de forsøge at finde pengene ved at udskyde blandt andet renovering af veje.
Men selv med et par millioner kroner i økonomisk hjælp, vil det være næsten umuligt, siger borgmester, Mikael Smed (S). Derfor kigger de i øjeblikket på, hvor de kan holde igen på driften.
- Er der nogle lommer i pleje og omsorg, er der noget på skolerner, børnehaverne, sfo'erne? Eller på administrationen, hvor vi kan sætte noget på pause i et år eller to for at finansiere de ting her?
Ekspert: Det vil ramme velfærden
De hårdt ramte kommuner har tilsammen skader for mindst 200 millioner kroner ifølge kommunernes foreløbige estimater.
Ud over at de kan søge om at få dækket op til 25 procent af regningen, har de også mulighed for at søge om et lån til at betale for regningen til stormflodsskaderne. Der er nemlig også sat 325 millioner kroner af på finansloven til en lånepulje.
Men selv hvis kommunerne får et lån, vil det kræve besparelser på eksempelvis ældre- og skoleområdet, hvis skaderne efter stormfloden skal laves, siger flere af borgmestrene.
Det gælder blandt andet Ærøs borgmester, Peter Hansted (S), der har forsøgt at råbe flere ministre op. På Ærø ser de nemlig ind i en regning på mindst 35 millioner kroner ifølge kommunen.
- Lad os antage, at vi får fem millioner kroner fra puljen på 125 millioner kroner. Så skal vi stadig ud at låne 30 millioner kroner. Det vil gøre et alvorligt indhuk i vores økonomi mange år fremadrettet, hvis vi skal betale det tilbage, siger han.
Kurt Houlberg, der er professor ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, kan godt forstå borgmestrenes kritk.
Han mener, at kommunerne er hårdt pressede, da flere netop har været igennem sparerunder for mange millioner kroner. Så selv i en stor kommunes økonomi vil det være svært at finde pengene, forklarer han.
Også selvom de får et lån.
- Der skal betales afdrag og renter, så det vil også have en afsmittende effekt på, hvor mange penge man har til løn til eksempelvis hjemmehjælpere og folkeskolelærere. Så selv med et lån kan man også komme ud i at skulle reducere i servicen, siger Kurt Houlberg.
Hvad, hvordan og på hvilke vilkår?
I Sønderborg deler borgmesteren kritikken og bekymringen.
Her løber regningen op i omkring 85 millioner kroner. Den største udgift er en vej og dæmning fra Als til halvøen Kegnæs, der er blevet ødelagt for cirka 50 millioner kroner.
Skal den laves uden, at det bliver på bekostning af for eksempel renovering af bygninger, skal der gives en større økonomisk hjælp end et lån og mulig erstatning på op til 25 procent, lyder det fra borgmesteren i Sønderborg, Erik Lauritzen (S).
Han erkender dog, at det er kommunernes ansvar at lave de skader, der har været på kommunal ejendom.
Men når det er en 100-års-hændelse, som stormfloden var, gælder den forpligtelse ikke, mener Erik Lauritzen.
- Der er ingen kommuner, der kan forberede sig på sådan en hændelse og en ekstraudgift på 85 millioner kroner. Jeg synes, at det er fuldstændig rimeligt, at det store fællesskab hjælper, når der sker en enkeltstående hændelse, som den vi så.
Han kritiserer også den økonomiske håndsrækning for at være for uklar. Der mangler blandt andet svar på, hvordan og hvad der skal til for at få hjælp gennem stormflodspuljen - og på hvilke vilkår kommunerne kan låne penge til regningen.
Netop de ting har Sønderborg Kommune forsøgt at få svar på siden november, lyder det fra borgmesteren. Og indtil de får svar på spørgsmålene, bliver vejen til Kegnæs og dæmningen ikke lavet.
- Vi venter hver dag på at få det afklaret. Når det er så store enkeltprojekter, så er det uansvarligt bare at gå i gang uden at have lidt sikkerhed for, hvordan vi finansierer det, siger han.
Den holdning deler flere af de stormflodsramte borgmestre. Men modsat Sønderborg er de flere steder gået i gang med at udbedre de mest akutte skader.
I Stevns efterspørger borgmester, Henning Urban Dam Nielsen (S), svar på, hvilke vilkår lånene bliver givet på - og hvilke kommuner, der kan få et lån. Af lånepuljen fremgår det nemlig, at den er tiltænkt kommuner med en lavere kassebeholdning.
- Hvis det bliver sådan, er der også mange af os ramte kommuner, der ikke kan få et lån. Så jeg synes, de skylder os at blive færdige med bekendtgørelserne, der giver os mulighed for at søge de her puljer, og gerne lidt hurtigt, siger han.
Der kommer snart svar
Det er Miljøstyrelsen, der står for at udmønte stormflodspuljen, oplyser Miljøministeriet i et skriftligt svar til DR - og oplyser videre, at kriterierne er under afklaring.
Når de er på plads, vil de stormflodsramte kommuner blive inddraget og få direkte information, lyder det.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den socialdemokratiske miljøminister, Magnus Heunicke.