Joannahuset i København er landets første og eneste krisecenter for børn og unge under 18 år.
Stedet er blevet rost og hyldet, men nu melder kritiske røster sig i koret.
- Det er mit indtryk, at de (Joannahuset red.) er med til at skabe større afstand mellem den unge og forældre, netværk og kommune, lyder det fra Pia Fussing Nielsen, der er centerchef for Børne- og Ungerådgivningen i Ballerup Kommune.
Og centerchefen står ikke alene. DR har fået aktindsigt i 11 klager og bekymringshenvendelser angående Joannahuset, der er sendt til Socialtilsyn Hovedstaden - de fleste fra kommuner.
Her beskriver de en bekymring for Joannahusets ageren og en oplevelse af, at Joannahuset modarbejder kommunale indsatser overfor børn og unge i udsatte positioner.
Rettighedsbaseret rådgivning
Joannahuset slog dørene op i sommeren 2020 og er opkaldt efter sangen af Kim Larsen. Ambitionen er nemlig, at Joannahuset skal være et sted, hvor man ikke bare skal passe sig selv.
Børn og unge fra hele landet kan døgnet rundt møde op i Joannahuset og få rettighedsbaseret rådgivning i sociale sager. Et tilbud, som 556 børn og unge under 18 år ifølge Joannahusets egne opgørelser har benyttet sig af mindst én gang.
Derudover tilbyder Joannahuset også husly. Krisecenteret har seks sengepladser.
Joannahuset holder i dag til på Christianshavn, men flytter til næste år til Frederiksberg for at få mere plads. Til næste år får Joannahuset også udvidede beføjelser.
- Der er ingen tvivl om, at Joannahuset går all in for at hjælpe de unge og sikre, at de bliver hørt. Men jeg oplever også, at deres hjælp og rådgivning bliver for ensidig, fortæller Pia Fussing Nielsen fra Ballerup Kommune.
Hun oplyser, at hendes udtalelser er baseret på, hvad hun har oplevet på både sin nuværende og sin tidligere arbejdsplads i Lejre Kommune samt på samtaler med fagfolk i andre kommuner.
- Det er et problem, fordi de unges virkelighed ikke er ensidig. De er en del af et samfund, hvor forældrene skal inddrages, og hvor det er kommunen, der kan træffe de videre beslutninger.
Pia Fussing Nielsen fortsætter:
- Vi har brug for, at Joannahuset også rådgiver de unge om den virkelighed, der er.
En blind makker
Jette Wilhelmsen er stifter og leder af Joannahuset. Hun fortæller, at Joannahusets rådgivning er baseret på et nyt børne- og ungesyn, hvor der er fokus på børn og unges rettigheder og retsposition i samfundet.
- Vi giver rådgivning til børn og unge. Vi er ikke familierådgivere, og vi er ikke sagsbehandlere, der skal have syn for helheden, lyder det fra Jette Wilhelmsen.
- Man kan måske godt kalde vores rolle for ensidig, for den er at bringe barnets perspektiv ind i de sociale sager.
Men det manglende syn for helheden kan skabe problemer, lyder det fra centerchef Pia Fussing Nielsen. For det er kommunerne, der har beslutningskompetencen.
- Når Joannahuset går meget på de unges banehalvdel og taler for, hvad den unge er motiveret for lige her og nu, så kan de nogle gange hjælpe den unge til at male sig op i en krog, hvor det er svært at komme ud fra igen.
Det kan eksempelvis være unge, der bliver meget optagede af at ville anbringes udenfor hjemmet, selvom kommunen mener, at en mindre indgribende indsats skal afprøves først.
- Vi risikerer at få givet dem ansvaret for nogle valg, som de ikke kan gennemskue konsekvenserne af, lyder det fra Pia Fussing Nielsen.
Centerchefen fortæller, at Joannahuset kan opleves som en slags blind makker for kommunerne i de ofte meget komplekse sager med børn og unge i udsatte positioner.
- Det er et problem, fordi det er os som kommune, der kan handle videre sammen med de unge. Så jo større grøft, der bliver gravet, jo sværere er det at skabe en tillidsfuld relation mellem de unge og kommunens sagsbehandlere om de videre indsatser, der skal ske.
- Det kan have den konsekvens, at vi ikke får givet de unge den rette indsats - at vi måske skyder skævt, afslutter Pia Fussing Nielsen.
En ny positionering af børn og unge
DR har fået aktindsigt i en række klager over Joannahuset, der er sendt til Socialtilsyn Hovedstaden, siden Joannahusets åbning for tre år siden. Det er primært kommuner, der klager over konkrete forløb i Joannahuset.
Klagerne kredser om, at krisecenterets rådgivning til børn og unge er ensidig og skaber afstand mellem børn og unge og deres familie, netværk og kommune.
Kritikken kommer ikke bag på stifter og leder Jette Wilhelmsen.
- Joannahuset er et nybrud. Det er en ny positionering af børn og unges retsstilling, lyder det.
Hun fortæller, at Joannahuset har taget klagerne fra kommunerne meget alvorligt og har lavet omhyggelige redegørelser for de forløb, der har udløst dem.
- Der har ikke været noget i de sager, der har fået socialtilsynet til at komme med en påtale. Der har ikke været noget i forhold til Joannahusets rolle. Men der er nogle forståelsesproblemer, som jeg synes, vi skal tage meget alvorligt.
En kommune skriver i en klage, at forløbet hos Joannahuset har været med til at eskalere en ung persons udsathed, og en anden kommune skriver, at de oplever, at jeres hjælp har været direkte skadelig. Hvordan forholder du dig til det? Gør det indtryk på dig?
- Det gør kæmpestort indtryk. Det har vi taget meget alvorligt og været i dialog med socialtilsynet om. Der er tale om nogle sager, hvor vi har været bekymrede og har ment, at kommunerne ikke har hjulpet børnene tilstrækkeligt, så vi har derfor inddraget andre myndigheder, lyder det fra Jette Wilhelmsen.
Ikke kommunens forlængede arm
Jette Wilhelmsen mener, at der skal skabes større forståelse for, hvilken rolle Joannahuset spiller. Hun synes dog ikke, at Joannahuset i højere grad skal samarbejde med kommunerne i de enkelte forløb med børn og unge.
- Vores rolle er at brobygge til systemet, så barnets viden og barnets perspektiv bringes ind i de sociale sager.
- Jeg er bevidst om, at der vil være en oplevelse af, at vi står for meget på børnenes side. Men der er behov for, at der er nogen, der står sammen med de her børn, når de rækker ud til det system, der skal hjælpe dem. De står ofte i en interessekonflikt med for eksempel kommunen eller forældrene, og det kan godt ske, at der kommer en oplevelse af, at vi overtager konflikten.
Men Joannahuset skal ikke være kommunens forlængede arm, lyder det.
- Når kommunen har taget en beslutning, og barnet ikke er enig i den, jamen så kommer vi ikke til at sige til barnet, at det, som kommunen siger, er rigtigt. Vores opgave er at oversætte det, som kommunen siger, og formidle det til barnet. Det gør vi også den anden vej. Vi oversætter og formidler også det, barnet siger, til kommunen, fortæller Jette Wilhelmsen.
Formålet med jeres rådgivning er med til at styrke de unges stemme, så der bliver lyttet mere til deres perspektiv. Det giver dem jo så også noget mere ansvar for deres situation og de valg, der bliver truffet. Er du sikker på, at de unge fuldt ud kan overskue konsekvenserne af det?
- Det kan være endnu mere belastende ikke at blive involveret og inddraget. Det er børn og unge, der lever i familier med vold og andre overgreb eller lever i hjemløshed. Og der har de jo allerede et kæmpe ansvar for at kunne være i det og kunne håndtere det. Når de bliver styrket og får viden om deres rettigheder, kan de være meget mere aktivt handlende i deres eget liv, afslutter Jette Wilhelmsen.
DR har forespurgt socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om et interview, men hun har ikke haft mulighed for at stille op.
Politikerne på Christiansborg er for nylig blevet enige om at oprette et krisecenter for børn og unge i stil med Joannahuset i Vestdanmark og har afsat knap ni millioner kroner til det.