Om der står Emil eller Ahmed på navneattesten har fortsat betydning for kriminalitetsmønstret herhjemme. Selv om det ikke har nær så stor betydning som for 15 år siden.
I 1990 var indvandrere og efterkommere overrepræsenteret med 80 procent flere, der blev dømt for lovovertrædelser end danskere i samme aldersgruppe. I 2006 var overrepræsentationen dalet til 30 procent.
Det viser en ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed af indvandreres og efterkommeres kriminalitetsmønster i Danmark sammenlignet med kriminalitetsmønstret for danskere i samme alder og med samme sociale og økonomiske baggrunde.
Flere begår vold
Torben Tranæs, der er forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed og en af de to forskere bag undersøgelsen, har to forklaringer på det nye mønster:
- Overrepræsentationen ses nu udelukkende inden for voldskriminalitet, siger han til DR Nyheder.
Den anden forklaring er, at mænd begår mindre kriminalitet, jo ældre de bliver. Andelen, som dømmes for mindst en straffelovsovertrædelse inden for et år, er højest blandt de helt unge. Andelen daler markant frem til 30 års alderen og svagere herefter.
Rockwool Fonden har sammenlignet data fra Danmarks Statistik på mænd i alderen 15-45 år, som bliver dømt for både ejendoms- og voldskriminalitet.
Haler ind på danskerne
Den nye undersøgelse konkluderer, at der er færre ikke-vestlige indvandrere, som bliver dømt for kriminalitet. Og efterkommere med ikke-vestlig baggrund haler lidt ind på de danske unge mænd generelt, men de er fortsat fire gange så kriminelle.
Yngre mandlige efterkommere med ikke-vestlig baggrund dømmes for flere kriminelle lovovertrædelser end sammenlignelige danske unge mænd. Flere dømmes, og de dømmes for flere og for alvorligere forbrydelser, nemlig voldsforbrydelser.
Kan ikke sammenligne med andre lande
Det er blandt de yngste årgange, at der er flere kriminelle. Blandt efterkommere sidste i 20'erne er der ikke flere, som dømmes sammenlignet med danske unge mænd. Men de er alle flittigere til at begå kriminalitet.
Ifølge Torben Tranæs kan undersøgelsens tal ikke sammenlignes med de lande, vi ynder at sammenligne os med. Forklaringen er, at blandt andre vores nordiske nabolande ikke giver forskerne adgang til de detaljerede databaser, som forskerne har i Danmark.