To af forsvarets nyeste krigsskibe har i 15 år sejlet rundt med ubrugelige kanoner på fordækket.
Det kan DR i dag afsløre på baggrund af aktindsigter.
For ni år siden afsatte Folketinget ellers 42 millioner kroner til at få løst problemet. Men alligevel har skibene sejlet på mission i årevis uden at få installeret det nødvendige system, der er afgørende for at kanonen kan ramme et potentielt mål.
- Det virker som en molbohistorie, at man har krigsskibe, der ikke kan skyde med kanonen, lyder det fra Carsten Bach, forsvarsordfører fra Liberal Alliance, efter DR's seneste afsløring om Søværnet.
Først i sommeren 2023 fik det ene skib det afgørende våbensystem ombord - mens det andet stadig sejler rundt på patrulje i Arktis uden.
Bekymring for investeringer for over 100 milliarder
Historien vækker bekymring blandt de nuværende forsvarsordførere, der står overfor afgørende forhandlinger, hvor der skal bruges op mod 150 milliarder kroner på at styrke det danske forsvar over de kommende 10 år.
For når man kan sejle rundt i Arktis på patrulje i 15 år uden en brugbar kanon, fordi en politisk beslutning aldrig er blevet ført ud i livet, hvad kan der så ikke ske med de kommende investeringer.
Sådan siger Anne Valentina Bertelsen, forsvarsordfører for SF.
- Der er et eller andet, der går fuldstændig galt nede i systemet i Forsvarsministeriet og de tilhørende styrelser og i Forsvaret. Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi får det til at fungere. For det nytter ikke noget, når vi skal bruge så mange penge i det her forsvarsforlig, at der ikke rigtigt kan ske noget, fordi man ikke ved, hvordan man gør, siger hun.
Også Carsten Bach, forsvarsordfører for Liberal Alliance, er bekymret.
- Det synes jeg er kritisabelt og taler ind i, at vi også kan få problemer med opbygningen af Forsvaret i de kommende år.
Hvad er det, du frygter?
- At vi også på opbygningen af andre kapaciteter i Forsvaret kan se ind i, at det tager fem til ti år, før det kommer på plads, siger Carsten Bach.
Det skaber også forundring hos Radikale Venstres forsvarsordfører, Christian Friis Bach, at det indkøb, der blev besluttet i 2015, ikke blev til en reel forbedring af krigsskibene før flere år senere.
- Politisk har vi jo bestemt regnet med, at det var på plads. Så det er uheldigt, at vi ikke har fået en orientering. Det er en uheldig sag. Krigsskibe skal kunne skyde, siger han.
Flere gange siden 2015 fik Folketinget af Forsvarsministeriet at vide, at de afgørende våbensystemer, som gør, at kanonen på krigsskibene kan ramme plet, var på vej ombord.
For når skibene patruljerer ved Grønland og Færøerne, skal de også kunne svare på en potentiel trussel mod Rigsfællesskabet, som Forsvarsministeriet skrev i 2016.
- Uanset om magtanvendelse i sidste ende ventes udøvet, vil det imidlertid være nødvendigt at råde over våbenmagt for at råde over et troværdigt samlet håndhævelsesinstrument, konstaterede de i 2016.
Alligevel skulle der altså gå syv år, før det ene af de to skibe fik det afgørende våbensystem på – og det sidste skib sejler altså fortsat rundt uden.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) siger til DR, at han ikke med fuldt overlæg har givet forligskredsen forkerte oplysninger om de arktiske inspektionsfartøjer.
Minister: Kan aldrig gardere mig
Nu skal Forsvarsministeriet redegøre for sagen, siger Forsvarsminister Troels Lund Poulsen, der ikke kan forklare, hvorfor den politiske beslutning fra 2015 ikke er blevet fulgt op.
- Det bliver jeg nødt til at få en forklaring på og se på, hvad årsagerne til det har været. Og under alle omstændigheder skylder vi også en forklaring af det til Folketinget og til de forligspartier, der står bag den beslutning, siger han til DR.
Er det betryggende, at der skal postes så mange milliarder i Forsvaret i de kommende år, når vi kan se, at sådan en investering som de her kanonsystemer samler støv i næsten et årti?
- Jeg er meget opmærksom på, at de politiske beslutninger, vi træffer, at dem får vi også fulgt til dørs. Det har vi jo også aftalt med det nye forlig fra i sommer, så Jeg er uhyggelig opmærksom på, at når vi skal investere et meget stort milliardbeløb i at udvikle dansk forsvar, at vi så også sikrer, at det vi aftaler det så også bliver gennemført.
Troels Lund Poulsen henviser til, at der med rammeaftalen for det nye forsvarsforlig blev aftalt, at der nedsættes et ekspertpanel, der skal sikre en bedre økonomistyring i Forsvarsministeriet.
Alligevel kan ministeren ikke give andre garantier, end at lignende historier ikke skal komme fra medierne i fremtiden.
- Jeg kan jo aldrig gardere mig imod at der kan komme udfordringer undervejs, og det er helt naturligt, når man bruger så mange penge på at opruste det danske forsvar, at så vil der komme nogle bump på vejen. Men når der så kommer de her bump på vej, så skal vi i hvert fald fortælle om det. Så skal det jo ikke være sådan, at det skal være Danmarks Radio, der ligesom skal få den viden frem. Det skal vi selv, siger han.
Redegørelsen om de manglende våbensystemer til krigsskibene ventes færdig i slutningen af januar, oplyser Forsvarsministeriet.