Krigen i Gaza har fået Copenhagen Pride og Dansk Industris partnerskab til at hænge i en 'tynd tråd'

Copenhagen Pride kræver "tilfredsstillende svar" fra samarbejdspartnere om interesser og aktiviteter i Israel og Gaza.

Copenhagen Prides udmelding har gjort, at flere nu tager afstand til priden. (© Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix)

Alle sponsorer til Copenhagen Pride bliver nu spurgt til "interesser og aktiviteter i Israel og Palæstina".

Og hvis ikke de kan "give et tilfredsstillende svar", så kan de ikke være partner med Copenhagen Pride.

- Vi kan ikke sige det mere enkelt end det.

Sådan lyder budskabet fra organisationen bag den pride-parade, der fylder Københavns gader hvert år i August, Copenhagen Pride.

Og den udmelding kom mildest talt bag på Dansk Industri (DI), der er en af sponsorerne, og med Industriens Hus lægger baggrund til den del af priden, der afholdes på Rådhuspladsen.

- Først og fremmest er vi meget overraskede og også lettere chokerede over, at priden stiller sådan et krav, fordi vi mener ikke, at man bør blande en politisk dagsorden som en kompleks konflikt i Mellemøsten og humanitær krise i Gaza sammen med seksuelle minoriteters rettigheder, siger DI's rådgivningsdirektør, Kinga Szabo Christensen.

Hænger i en tynd tråd

Det fremgår ikke klart, hvad det helt pæcist er for nogle spørgsmål, som Copenhagen Pride forlanger svar på. Ligesom det er svært at sige, hvad der så er "et tilfredsstillende svar".

Industriens Hus ligger lige op af Rådhuspladsen i København. Dermed danner den hvert år baggrund for priden. (© Ritzau Scanpix)

Kinga Szabo Christensen og DI opfatter det dog som et krav om, at potentielle sponsorer skal tage et standpunkt i forhold til konflikten i Gaza. Og det kan Dansk Industri ikke acceptere.

- Det er rigtig ærgerligt, fordi Dansk Industri og danske virksomheder faktisk vægter diversitet og inklusion højt. Det er en vigtig dagsorden for os, og også derfor vi har været aktive i Priden i mange år. Men vi kan ikke acceptere de betingelser, som i øvrigt også er meget upræcise. Så vores sponsorat hænger i en tynd tråd, medmindre pride beslutter at ændre kravene til sponsorerne, siger hun.

Hun mindes ikke, at de er blevet bedt om noget lignende før i forbindelse med deres samarbejde med Copenhagen Pride.

Ramt af boykot og protester

Udmeldingen fra Copenhagen Pride kom ovenpå et Winter Pride, der "ikke er gået, som de ønskede".

Arrangementer i løbet af begivenheden i februar blev ramt af boykot eller protester.

Filmfestivalen MIX CPH aflyste for eksempel alle deres arrangementer i samarbejde med priden, fordi Copenhagen Pride havde sponsorer, som MIX CPH mener "direkte drager fordel af eller investerer i besættelsen og det igangværende folkemord på palæstinensere".

- Begivenheder som Winter Pride eksisterer ikke isoleret fra, hvad der sker i verden udenfor, og lige nu er den forfærdelige situation i Gaza i alles tanker, også vores, lød det 21. februar i en meddelelse fra Copenhagen Pride.

- Vi er kede af, at vi var længere tid om at udtale os om vores holdning, end nogle i vores miljø forventede af os. Vi kunne have handlet hurtigere, og vi kunne have lyttet mere til vores community, lød det videre.

Derfor vil organisationen nu forlange svar på spørgsmål og bekymringer om potentielle sponsorers interesser og aktiviteter i Israel og Gaza, lød det videre i meddelelsen.

På menneskets side

DR ville gerne have spurgt Copenhagen Pride om, hvorfor de nu stiller krav om, at man skal kunne besvare spørgsmål og bekymringer fra dem på en tilfredsstillende måde, hvis man vil være sponsor - og ikke mindst, hvad det mere konkret betyder.

Men organisationen har ikke ønsket at stille op til interview. I stedet henviser den til en kommentar bragt i Berlingske, som er skrevet af forperson Lars Henriksen på vegne af Copenhagen Prides bestyrelse, og som også ligger tilgængelig på CPH Prides hjemmeside.

- Der er en forudsigelighed til enhver mediehistorie om Copenhagen Pride og til hvordan de, som er i opposition til os, griber enhver sådan lejlighed til at føje usandheder og løgne til historierne og derefter sprede disse, som var de sandheden.

- De historier, der i øjeblikket spredes om, at Copenhagen Pride skulle have ”valgt side” i den igangværende krig i Mellemøsten, og at vi er pro-palæstinensiske eller anti-israelske, er præcis et eksempel på det, skriver Lars Henriksen.

Lars Henriksen er forperson for Copenhagen Pride. (© Ritzau Scanpix)

Han skriver videre, at den side, som Copenhagen Pride har valgt er "menneskets side".

- Det er hverken kontroversielt eller overraskende at vi, som en menneskerettighedsorganisation står fast på helt basale menneskerettigheder, eller at vi beder de organisationer eller kommercielle partnere, vi samarbejder med, om at dele vores vision om en verden med respekt for menneskerettighederne overalt på kloden, lyder det også.

I et interview med Berlingske siger Lars Henriksen sågar, at de sidste to år har spurgt til virksomhedernes engagement i Rusland og Ukraine. Derfor mener han ikke, at praksis er ændret.

'Fuldstændig absurd' og en forarget minister

Mens Copenhagen Prides udmelding formentlig behager dem, som har protesteret, så har det fået andre op i det røde felt.

Berlingske har fortalt indgående om sagen ad flere omgange.

De har blandt andet talt med Carsten Nagel, der har brugt årtier på at demonstrere for homoseksuelles rettigheder både i Danmark og USA. Han fortæller, at han ikke har i sinde at gå med ved det næste pride-optog på grund af Copenhagen Prides krav til sine samarbejdsvirksomheder.

Berlingskes egen kongehuskommentator og teateranmelder Jakob Steen Olsen – der i øvrigt selv er homoseksuel og ellers sætter stor pris på priden og dens budskab – har skrevet i en kommentar i mediet, at han ikke længere kan kende sig selv i Copenhagen Prides verdenssyn.

I kommentaren beskylder han Copenhagen Pride for at bøje sig for ”yderligtgående aktivisters krav om, at organisationens sponsorer skal være fri af alle interesser i forhold til Israel”.

Og digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V) har sagt til Ritzau, at hun ikke kommer til at gå med i priden, hvis de kræver, at samarbejdspartnere har "bestemte holdninger til konflikten i Gaza".