Hængelåsen på den store jerndør kan fryse fast om vinteren, og hvis man skal toilettet, må man op på metrostationen.
Men ellers er den 25-årige musiker Emil Baun Bartram glad for bunker 326, der skjuler sig under et haveanlæg på Herman Triers Plads i det indre København.
- Det er en fantastisk mulighed for at kunne lave noget larm i midten af byen uden at forstyrre folk, siger han.
Der er akustikpaneler på loftet, for en betonkuppel har ikke den bedste akustik. Til gengæld er her både el-radiator og affugter.
Sammen med sit band tilbringer han nok ti timer om ugen i bunkeren, der blot er en af mange bunkere fra efterkrigstiden, der skjuler sig rundt om i københavnske parker, torve eller midterrabatter og lejes ud til unge musikere.
Det er et billigt øvelokale i forhold til, hvad de ellers kan få. Til gengæld er det også en del af kontrakten, at musikerne skal kunne være ude på 24 timer.
Bunkeren - eller rettere betondækningsgraven - er nemlig et af de steder, som danskerne skal søge tilflugt i tilfælde af krig.
Igen en del af vores virkelighed
Med krigen i Ukraine er de danske beskyttelsesrum pludselig igen kommet i fokus. Det oplever Rosanna Farbøl fra Aarhus Universitet, der forsker i civilforsvaret under Den Kolde Krig, når hun taler med sine unge studerende, for hvem atomfrygt og civilforsvar er noget, de læser om i historiebøgerne.
- Indtil krigen i Ukraine har det for dem været sådan en lidt en pudsighed, at der var de her beskyttelsesrum. 'Ej, var det så vildt? Troede de virkelig på, at der kom krig?' Det har næsten været sådan lidt eksotisk, men nu kan jeg mærke, at der er kommet fornyet interesse for det, siger Rosanna Farbøl.
I øjeblikket må indbyggere i mange ukrainske byer gå i beskyttelsesrum, når luftsirenerne advarer om russiske bombeangreb.
Det har fået mange herhjemme til at tænke på, hvor det egentligt er, at man skal søge tilflugt, hvis Danmark skulle komme i en lignende situation.
- På ganske kort tid er det gået fra at være noget historisk, til at Venstre og Konservative vil have dem talt op igen. På overraskende kort tid kan det pludselig blive en del af vores virkelighed, fortæller hun.
For Emil, der laver musik under kunstnernavnet Meelo, kom krigen også pludselig tæt på. Så tæt på, at han skrevet sangen 'Take Me Home' og sammen med Røde Kors lavede en video og en indsamling til støtte for de ukrainske flygtninge.
- Jeg prøvede at sætte mig ind i deres situation. Hvad er det, de oplever? Og så skrev jeg teksten ud fra det, siger han.
- Jeg synes, at det er tragisk, at den slags kan ske så tæt på i Europa. Det er jo nærmest vores egen baghave, siger han.
'Nu er verden en anden'
Situationen er dog, at der i Danmark i øjeblikket ikke er noget overblik over, hvor mange pladser i beskyttelsesrum, der er til almindelige borgere.
Sidste gang vi - eller rettere Beredskabsstyrelsen - talte efter, var for tyve år siden. Her lød svaret, at der var 4,7 millioner pladser.
Men fokus på området har været dalende, siden det tidligere fjendebillede, Sovjetunionen, kollapsede, fortæller kontorchef Henrik G. Petersen i Beredskabsstyrelsen.
- I begyndelsen af 00'erne kørte man det krigsmæssige beredskab ned. Man tænkte: 'Nu er verden en anden' og man prioriterede anderledes, fortæller han.
- Kommunerne pålagde ikke længere sikringsrum ved nybyggeri, og der blev ikke længere sat penge af til at bygge kombinerede offentlige beskyttelsesrum. Så tallet er givet lavere i dag, siger han.
Den samme vurdering kommer fra Rosanna Farbøl fra Aarhus Universitet.
- Man vurderer, at der er 4,7 millioner pladser, men det er jo på papiret, siger hun.
- Jeg har nogle lister fra 1980'erne over, hvor der er beskyttelsesrum, og mange af dem er nedlagt i dag, siger hun.
Fire forskellige typer
Groft sagt findes der fire typer beskyttelsesrum.
Den type, som Emil og bandet benytter, hedder en betondækningsgrav.
Det er små anlæg, der blev bygget i parker, på torve og andre steder efter 2. Verdenskrig, og hvor trafikanter og andre kunne søge ly i tilfælde af bombeangreb.
Den anden type er sikringsrum, som er den mest udbredte.
En lov fra 1950 krævede nemlig, at man, hvis man byggede for eksempel en skole, en fabrik, kontorer eller en boligejendom til mere end to familier, skulle lave rum i kælderen med forstærket etageadskillelse og nødudgange.
- Så hvis boligblokken styrtede sammen, så kunne man være i nogenlunde sikkerhed dernede. Man måtte gerne i fredstid bruge dem til alt muligt andet, så det er typisk, der du stiller din cykel eller et depotrum under en folkeskole, forklarer Rosanna Farbøl.
FOTO: Her er de fire typer af beskyttelsesrum, og det antal borgere, som Beredskabsstyrelsen i 2002 vurderede, at man havde plads til:
I takt med den økonomiske fremgang i 1960'erne blev der opført mange af disse sikringsrum. Beredskabsstyrelsen anslog i 2002, at der her var plads til 3,7 millioner borgere.
Den tredje type er de kombinerede offentligt beskyttelsesrum.
Det er blandt andet parkeringskældrene under Israels Plads i København og Budolfi Plads i Aalborg, der er opført med forstærket beton.
- Man sørgede for, at der var gjort klar, så der var nødudgange, og man kunne skabe overtryk for at holde radioaktivt støv ude, siger Rosanna Farbøl.
Den fjerde kategori er mere spekulativ. Det er supplerende offentlige beskyttelsesrum. Steder, som man i tilfælde af krig relativt nemt ville kunne omdanne til beskyttelsesrum.
- Der er sådan noget, som en fodgængertunnel under Rødovrevej, forklarer Henrik G. Petersen i Beredskabsstyrelsen.
- Hvis man sætter noget relevant i hver ende af tunnellen ville det formentligt være relativt robust som beskyttelsesrum.
- Tilsvarende ville man givet i dag kunne bruge store dele af metro-systemet som supplerende offentlige beskyttelsesrum, siger han.
Våben er blevet voldsommere
Engang havde det daværende Civilforsvaret en målsætning om, at der skulle være beskyttelsesrum til 125 procent af befolkningen.
Det nåede man ikke, og siden er interesseret for området dalet blandt politikere og befolkningen.
- Bevidstheden om det er ikke særligt stor, siger Rosanna Farbøl.
- Selvom de er lige for næsen af os, så ser vi dem ikke. Når jeg fortæller mine studerende, hvor der er beskyttelsesrum i Aarhus, så bliver de enormt overraskede. De har ikke tænkt over, at den smarte høj, hvor de sidder i græsset og drikker deres kaffe eller dåseøl på et lille torv, faktisk er et beskyttelsesrum fra Korea-krigen, siger hun.
Men nu er der igen kommet fokus på området. Venstre og Konservative mener ifølge Jyllands-Posten, at det er på tide igen at lave en opgørelse over, hvilke beskyttelsesrum der er til rådighed.
Men ifølge Rosanna Farbøl bør man måske også se på, hvad beskyttelsesrummene skal kunne.
- Selvom vi har rigtigt mange pladser, så kan man diskutere, hvor effektive mange af pladserne ville være i en given situation, siger hun.
Bomber og missiler er blevet større og mere kraftfulde, og de fleste af vores beskyttelsesrum ville ikke kunne modstå at blive direkte ramt.
- Det kan være en redning, hvis man ikke er lige der, hvor bomben rammer, men spørgsmålet er også, hvor længe man kan være dernede, siger hun.
- Hvis vi snakker konventionelle våben, så kan et angreb måske være overstået efter et par timer, men hvis det er atomvåben, så kan man potentielt skulle være dernede i månedsvis, og det er de ikke gearet til, siger hun.
- Mange af de her betondækningsgrave er fra 2. Verdenskrig. I 1960'erne skiftede man trædørene ud med ståldøre, og man lavede ventilation, men de er dybest set bygget til et anden type krigsførelse, siger hun.
I bunker 326 under jorden i Købehavn har Emil Baun Bartram også har svært ved at forestille sig, hvis hans øvelokale pludselig skulle være beskyttelsesrum.
- Nu sidder vi her blandt musikinstrumenter, og jeg tror, at det ville være en helt anden ting at sidde blandt 50 mennesker, der var bange for, hvad der kunne lande i hovedet på dem, siger han.
- Jeg tror ikke, at man kan forestille sig de rædsler, før man står midt i det.