Det skal være langt lettere for omsorgssvigtede eller misbrugte børn at søge erstatning hos kommuner, der laver fejl og svigter deres ansvar for at gribe ind. Det mener professor Kirsten Ketscher fra Københavns Universitet, og hun bakkes op af Børnerådet.
Ifølge Kirsten Ketscher er det en stor mangel, at der ikke er lovgivet om kommunernes erstatningsansvar i serviceloven. Det er Brønderslev-sagen blot endnu et eksempel på.
- Forældrene, som på mange måder ligger på samfundets bund, dem er der regler for, at de skal betale erstatning, men dem, der faktisk kunne have forhindret det her mange år tilbage, de slipper faktisk fri. Det mener jeg ikke er rimeligt. Jeg synes, man i selve lovgivningen skulle gøre det lettere for børn at søge sådan et erstatningssøgsmål, siger hun til DR Nyheder.
Opfordrer til lovændring
Hun henviser til, at der også er andre eksempler, som f.eks. i Tøndersagen, hvor kommunen var "meget, meget tilbageholdende med at gribe ind", selvom man vidste, at der var noget helt galt.
- Det her afspejler altså et generelt og alvorligt problem. Så det er et principielt problem, som jeg godt mener, lovgiverne kunne se på, siger hun.
Og Kirsten Ketscher får fuld opbakning fra Børnerådet, fortæller formand Lisbeth Zornig Andersen.
- Børnene skal have al den hjælp, de kan få, og hvis mulighederne er svære i dag, så skal det gøres nemmere. De skal have de samme muligheder som voksne, og de skal have hjælp til det, og hvis det kræver en lovgivningsændring, så vil jeg gerne opfordre til det, siger hun.
Kan blive undtagelsen
Der er i dag ikke et eneste dansk eksempel, hvor børn har fået kommunal erstatning, fordi kommunen ikke har grebet ind over for vanrøgt eller misbrug. Flere advokater, som DR har talt med, peger på, at det vil være meget svært, at løfte bevisbyrden, også fordi der ikke tidligere er givet medhold i sådanne sager.
Men ifølge Kirsten Ketscher er Brønderslev-sagen så klar, at den kan være undtagelsen. Derfor vil det i første omgang være meget værdifuldt, at få sagen prøvet ved domstolene.
- For det første fordi der er tale om en usædvanlig grov overtrædelse af de pligter, som kommunen har i forhold til at beskytte børn og unge. Derudover så har vi altså præcedens for erstatning ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, siger hun, og henviser til en dom mod Storbritannien. Her havde myndighederne tilsvarende forsømt at gribe ind, og det fik menneskerettighedsdomstolen til at tilkende børnene store erstatninger.
Markere at det ikke er ok
Også Børnerådet finder det vigtigt, at få sagen prøvet. Ikke bare for børnene selv, men for alles skyld.
- Det er meget vigtigt at vi rent faktisk også kan se, det har en konsekvens når man begår alvorlige fejl, som der er flere kommuner der har gjort her. Jeg synes også helt principielt, at vi, i forhold til det præventive, er nødt til at markere overfor kommunerne, at det her ikke er i orden, og der må vi også ind og se på, om de har et erstatningsansvar, siger Lisbeth Zornig Andersen.