- Den person, som sender mig en side eller noget andet, som man kan bruge til at lave deepfakes/deepnudes, får en mappe fyldt med kendte.
Sådan skriver en bruger i en lukket gruppe på det sociale medie Discord, som DR har fået adgang til.
I gruppen bliver der delt falske nøgenbilleder af navngivne danske kvinder, og gruppen er ikke den eneste af sin slags. DR har fundet flere onlinemiljøer på tværs af både Discord og på det sociale medie Telegram, hvor delingen foregår.
Og selvom der i de seneste år har været eksempler på, at gerningsmænd er blevet dømt for at dele netop falske nøgenbilleder herhjemme, så fortsætter delingen på sociale medier.
Og det er alvorligt, siger Jakob Johan Demant, der er lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og har forsket i grupper, hvor der bliver delt falske nøgenbilleder.
- Det har en meget stor konsekvens for offeret. Så derfor har det stor betydning, og derfor skal vi helt klart også forholde os til det, siger han.
Der er typisk tale om billeder, der stammer fra kvindernes offentlige Instagram-profiler, men som er blevet manipuleret – for eksempel ved brug af kunstig intelligens – så kvinderne fremstår nøgne. Kvindernes bikini eller undertøj bliver fjernet og erstattet med en ny nøgen krop, som ikke er deres.
Og for nogle af dem, som får delt falske nøgenbilleder, er det både grænseoverskridende og skamfuldt. De føler sig nemlig magtesløse og frygter, at folk, som ser de falske nøgenbilleder, tror, at billederne er ægte.
Det fortæller flere kvinder, som DR har talt med.
DR har vist flere eksempler på beskeder fra de lukkede grupper til Ask Hesby Krogh, som er sekretariatschef i foreningen Digitalt Ansvar. Han kalder delingen for ’alarmerende’.
- Det vidner om, at vi slet ikke har fået bugt med ulovlig billeddeling, når det er så nemt at søge frem til så meget materiale, siger han.
Fuldstændig klart strafbart
Det er ulovligt at dele nøgenbilleder, uden at personen på billedet har givet samtykke til det. Og det er lige så ulovligt, når det gælder falske nøgenbilleder.
Det forklarer Sten Schaumburg-Müller, som er professor i mediejura ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet
- Begge dele er strafbart. Det er fuldstændig klart, og det har det været i rigtig mange år.
Man kan ikke blive straffet for blot at være med i en af de grupper, hvor der bliver delt falske nøgenbilleder. Men så snart man videredeler et falskt nøgenbillede eller selv laver et og deler det, så er det ulovligt.
- Der bliver givet pænt kraftige straffe – det vil altså sige fængselsstraffe – hvor der er tale om oplagt, bevidst videregivelse af mere eksplicitte nøgenbilleder og fake-porn, siger Sten Schaumburg-Müller.
Gerningsmænd føler sig sikre i lukkede fora
Det er ikke første gang, at vi her i DR kan fortælle om falske nøgenbilleder af danske kvinder, som bliver delt i lukkede grupper på sociale medier. Tilbage i 2021 afslørede DR, at 25 danske kvinder var blevet udsat for netop det.
Og for nyligt stod Johanne Schmidt-Nielsen, som er generalsekretær i Red Barnet, frem i 21 Søndag og fortalte om, hvordan der, uden hun vidste det, var blevet delt falske nøgenbilleder af hende på nettet.
De seneste år er der også faldet dom i en række sager om deling af falske nøgenbilleder.
Men selvom der falder domme, så fortsætter delingen i de lukkede grupper. En del af forklaringen kan være, at gerningsmændene ikke regner med, de bliver opdaget, for brugerne gemmer sig typisk bag anonyme profiler. Det fortæller Jakob Johan Demant.
- De føler sig ofte meget sikre i de her lukkede fora. De føler, at politiet ikke er opmærksomme på dem, og de føler også, at hvis politiet endelig bliver opmærksomme på gruppen, så ville de ikke kunne finde ud af, hvem de er.
Vi ville gerne have forholdt NSK, som er Politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet, til den fortsatte deling af ulovlige falske nøgenbilleder. De har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver til DR, at deep fake er et voksende problem, som de også bruger kræfter på at tackle. Hertil bruger de blandt andet Politiets Online Patrulje.
- Patruljen arbejder med at få nedtaget profiler på sociale medier, der kan være skadelige for andre, mens de også samarbejder med øvrige dele af politiet om efterforskning af kriminalitet på nettet.
- Vi har desuden oprettet et netværk, hvor myndigheder og civilsamfundet samarbejder om nye tiltag og indsatser til bekæmpelse af digitale krænkelser på nettet, skriver NSK.