I 20 år har Lene Hjerrild Iversen arbejdet som læge på afdelingen for mave- og tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital.
Men aldrig før har hun oplevet, at afdelingens patienter med fremskreden tarmkræft har ventet så længe på at blive opereret som i dag.
Er det fagligt forsvarligt det, der foregår?
- Nej
Hvorfor ikke?
- Fordi kræftsygdommen får lov at vokse videre.
På Aarhus Universitetshospital foretager lægerne de mest avancerede tarmkræftoperationer i Danmark med det mål, at patienterne skal blive raske. Og afdelingen for mave- og tarmkræft er så specialiseret, at patienter kommer til fra hele landet.
Når Lene Hjerrild Iversen eller en af hendes lægekollegaer på afdelingen har tilbudt en patient operetion, har patienten lovkrav på, at der højst går 14 dage, før operationen finder sted.
Men ventetiden på afdelingen har det seneste år været markant længere. I perioden maj til december sidste år måtte 182 patienter vente mere end to uger på operation.
I dag må en svært syg patient med fremskreden tarmkræft vente op til otte uger. Det viser en række dokumenter, som DR har fået adgang, og Aarhus Universitetshospital bekræfter tallene.
Vi har på DR bedt overlæge og professor Lene Hjerrild Iversen fortælle på egne vegne, hvad hun kan se, at den lange ventetid betyder for patienter med fremskreden tarmkræft på hendes afdeling.
- Kræften venter ikke med at vokse videre i ventetid på at blive behandlet. Ligesom kræften ikke holder ferie, og ligesom kræften ikke holder fri i weekenden.
- I værste fald vil vi ikke kunne gennemføre operationen, fordi det ikke er teknisk muligt at fjerne kræften. Og så står vi med en patient, der har uhelbredelig sygdom.
Så man dør af sygdommen?
- Man går til af det, ja.
Er 14 dages ventetid bedre for de her patienter end seks uger? - Det er min helt klare vurdering, at det er. Det her er patienter med meget fremskreden sygdom. De bevæger sig på kanten af, at det vokser så meget, så vi ikke kan hjælpe dem.
- Og man kan også sige, at jo længere kræften får lov at være der, jo mere vokser den. Og det vil jo så også gøre, at de operationer, som vi skal lave, bliver mere omfattende. Jo mere omfattende operation vi laver, jo større risiko er der også for komplikationer efterfølgende.
Du kan høre Lene Hjerrild Iversen fortælle i videoen her:
Hvis kirurgerne på operationsbordet konstaterer, at kræften har spredt sig for meget, bliver de nødt til at lukke patienten sammen igen uden at fjerne kræften. Lægernes jargon for det er ”åbne-lukke”.
Har I flere ’åbne-lukke’-patienter i takt med længere ventetid?
- Ja, set i forhold til det samlede antal patienter er andelen af operationer, som er endt som ’åbne-lukke’ eller lindrende operationer, steget.
Hvordan er det for jer som læger, at I kan ende et sted, hvor I faktisk ikke kan gennemføre indgrebet, når I forsøger på det?
- Som læger vil vi altid vores patienter det bedste. Og det er værst for patienten, men selvfølgelig gør det ondt på os.
I har set de her ventetider, at de er vokset over tid. Hvad har I så gjort i lægegruppen ved den situation?
- Vi har løbende informeret og rapporteret af den vanlige ledelsesvej.
Har det ændret på noget?
- Det har vi ikke oplevet.
Advarslerne til ledelsen går igen i en række af interne mails fra afdelingen, DR har gennemgået. Du kan læse et udpluk her:
Chef på afdelingen for mave- og tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital hedder Charlotte Buchard Nørager.
Hun er erkender, at afdelingens ventetider er for lange, kalder det "ganske ulykkeligt" og bekræfter, at det har alvorlige konsekvenser for nogle af kræftpatienterne.
- Der kan sagtens være patienter, fordi der er lange ventetider, der kan være endt i ikke at kunne opereres.
Samtidig er Charlotte Buchard Nørager enig med Lene Hjerrild Iversen i, at det er fagligt uforsvarligt og siger, at problemet hovedsageligt skyldes, at afdelingen mangler specialiserede sygeplejersker som mange andre steder i sundhedsvæsnet.
- Vi frygter herinde, at der er flere sygeplejersker, der går ud i det private, fordi så mangler vi endnu flere. Så kan det være, at vi skal lukke endnu flere senge. At vi får endnu større ventelister, og at flere patienter måske bliver inoperable (er for syge til at blive opereret red.).
- Jeg synes, at der er en gordisk knude, vi bliver pålagt herinde i det offentlige sundhedsvæsen, siger Charlotte Buchard Nørager.
Du kan se Charlotte Buchard Nørager forklare sig i videoklippet her: