Fordi en kvinde tre gange ikke svarer på en indkaldelse til en kræftscreening, kan det sagtens være, hun stadig vil have sit helbred kontrolleret.
Derfor skal den praktiserende læge have besked, når en kvinde bliver meldt ud af et screeningsprogram, mener Kræftens Bekæmpelse.
- Så kan lægen tale med kvinden og informere om fordelene og ulemperne ved undersøgelsen. Dermed bliver man sikker på, at kvinden har taget et aktivt valg ved ikke at deltage i screeningsprogrammet, siger organisationens direktør, Leif Vestergaard, til DR Nyheder.
Ingen administrativ beslutning
Forslaget fra Kræftens Bekæmpelse kommer efter, både Region Syddanmark og Region Hovedstaden har beklaget, at over 18.000 kvinder i flere år ikke har fået en invitation i postkassen til en mammografi.
Kræftens Bekæmpelse mener, det er helt forkert, at de to regioner hidtil automatisk har meldt kvinderne ud af brystkræftscreeningsordningen, hvis de ikke har svaret på regionens tre henvendelser, der kommer én gang hvert andet år.
Nogle af kvinderne har fået brystkræft, og et antal er døde. Regionerne kan ikke udelukke, at deres sygdom kunne være opdaget tidligere, hvis de havde deltaget i screeningsprogrammet.
Leif Vestergaard forklarer, der sagtens kan være helt naturlige årsager til, at nogle kvinder udebliver fra undersøgelserne, selv om de får tilbuddet flere gange.
Hvis man har kaos i sit liv, har travlt, har stress eller lignende er en brystkræftscreening måske ikke første punkt på to do-listen. Og netop derfor bør den praktiserende læge komme med på råd, siger direktøren:
- Det er en forkert adfærd, man har haft i regionerne. Man skal ikke administrativt beslutte, at det nok er noget, som kvinden ikke har lyst til. Det er noget kvinden skal selv fortælle, når det gælder sådanne undersøgelser her.
Lovgivning tillader ikke deling af oplysninger
Hos Region Hovedstaden kan man sagtens se en vis fornuft i forslaget om at inddrage egen læge, men som loven er nu, må regionerne ikke videregive oplysningerne til de praktiserende læger, forklarer Mette Abildgaard (K), der er formand for regionens kræftudvalg.
- Jeg kan både se fordele og ulemper i forslaget. Det vil gøre, at flere kvinder kommer ind til screening, men omvendt skal vi også holde fast i, at det er et frit valg. Det er et tilbud, vi giver til kvinderne, siger hun til DR Nyheder.
Begge regioner har erkendt, at praksis har været uhensigtsmæssig. Derfor vil de tusindvis af kvinder nu blive indkaldt til en screening, og de bliver automatisk tilmeldt ordningen igen, så de fremover får en indkaldelse fra regionen hvert andet år, som Sundhedsloven foreskriver.
- Med den nye praksis, vi har indført nu, får vi et overblik over, hvor mange der aktivt melder sig fra. Så må vi se på, hvor mange der ikke tager stilling overhovedet, og hvor stor den opgave er, siger Mette Abildgaard.
De kræftsyge kvinder, som ikke er blevet indkaldt, kan søge om erstatning hos Patienterstatningen, oplyser begge regioner.
Screeninger på sundhed.dk
I Danmark screener vi for brystkræft, livmoderhalskræft og tarmkræft, og det kan være svært for den enkelte at holde styr på, hvornår man har været til undersøgelse. Og hvornår man bliver indkaldt igen, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.
Derfor lyder opfordringen, at regionerne indfører et system på sundhed.dk, hvor alle danskere nemt kan få overblik over deres screeninger. Hvilke screeninger man er tilmeldt, og hvornår man kan forvente en indkaldelse næste gang.
- Vi bør have system, som kan hjælpe danskerne med at tage ansvar for deres egen sundhed, og som faktisk også kan hjælpe systemet, hvis det fejler, siger Leif Vestergaard.
Allerede i dag kan borgere se, hvornår man sidste gang er blevet screenet, men det er et rigtig godt forslag at tilføje fremtidige screeninger, mener Mette Abildgaard fra Region Hovedstaden.
Men regionerne samarbejder om at lave sundhed.dk, derfor vil en ændring af siden kræve, at de fem regioner bliver enige om en ny funktion, siger hun.