Hvis du bor i et af de områder, der ventes at blive ramt af vandstigninger, så kan det være, du skal skynde dig hjem efter arbejde og sikre dit hus.
Danmarks Meteorologiske Institut advarer nemlig om, at vi kan få vandstandsstigninger, der kan klassificeres som "meget farligt vejr".
Mange steder ser vandet ud til at stige med op til 1,6 meter.
Der vil dog være regionale og lokale forskelle, og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) vurderer, at vandstigningerne kan ligge på mellem 1,3 og 1,8 meter.
Myndighederne advarer også om, at det kan være livsfarligt at færdes i oversvømmede områder.
Her kan du se DMI's prognose for vandstigningerne på Fyn og i Jylland:
Og her er prognosen for vandstigningerne på Bornholm:
Og endelig får du her prognosen for vandstigningerne på Sjælland:
Højvandet ventes at indtræffe omkring klokken 19 ved Bornholm og de østvendte kyster på Sjælland, cirka klokken 00 i det sydfynske øhav og cirka klokken 03 i Lillebælt.