Søndag løbes det årlige maraton i København, og det får som altid konsekvenser for trafikken.
Hele ruten er således spærret for både biler og busser fra 7-16, mens der gælder specielle instruktioner for gående og cyklister.
Der er dog mulighed for at komme ind og ud af området i bil via tre specielle trafiksluser, der er placeret på Fredensgade, Holmens Kanal og Nørre Farimagsgade.
Fra Copenhagen Marathons side anbefaler man helt, at folk lader bilerne blive hjemme og i stedet tage offentlig transport.
Dog skal man være opmærksom på, at flere busser er påvirket af løbet - du kan se ændringerne i busserne her.
S-tog, metro og regionaltog er ikke påvirket af løbet, der har 11.000 deltagere.
På kortet herover kan du se hele ruten, og hvor de specielle trafiksluser er.