I sidste uge blev det slået fast, at kontanthjælpsmodtagere må fremover gerne tage på indkøbsture til eksempelvis Tyskland - uden at de risikerer at blive trukket i kontanthjælp.
Derfor har Aabenraa Kommune set nærmere på borgere, der har fået fratrukket en del af deres kontanthjælp.
Og nu har de 31 borgere i Aabenraa Kommune alle fået de penge, som kommunen fratog dem, tilbage. Der er i alt tale om i omegnen af 240.000 kroner.
En af dem er Marianne Haarnagel fra Tinglev. Hun mistede en tredjedel af sin kontanthjælp fra 1. november og 20 uger frem, fordi hun – ligesom så mange andre – havde taget turen over grænsen for at handle ind.
Da meldingen fra kommunen kom, blev Marianne bekymret for, om hun kunne betale sin husleje fremover. Derfor er hun glad for at have fået pengene retur.
- Jeg havde ikke regnet med, at pengene kom så hurtigt, efter jeg fik beskeden, siger hun.
Tyske indkøbsture
Det var ydelseskontoret i Aabenraa Kommune, der tidligere på året opdagede, at en række kontanthjælpsmodtagere i kommunen havde krydset den dansk-tyske grænse flere gange i løbet af året for at købe ind. Det skete, da de gennemgik borgernes kontoudtog for at sikre sig, at de fortsat var berettiget til at modtage ydelsen.
Indkøbsturene til Tyskland var ulovlige, lød det fra ydelseskontoret.
Men i fredags skrev Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering så til landets kommuner, at kontanthjælpsmodtagere fremover godt må tage på indkøbsture til eksempelvis Tyskland uden at blive trukket i kontanthjælp.
Desuden skrev styrelsen, at kommunerne skulle gennemgå tidligere sager, hvor borgere, som Marianne, er blevet trukket i kontanthjælp.
Glædelige nyheder
Det glæder Dorrit Knudsen (S), der er byrådsmedlem og formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Aabenraa Kommune.
- Vi bor og lever tæt op og ned ad den tyske grænse, og vi tænker aldrig nogensinde over, at vi opholder os i udlandet. Vi bruger Flensborg og Nordtyskland som vores nærområde. Så det glæder mig virkelig, at alle vores borgere har mulighed for også at benytte sig af det.
Hun er desuden glad for, at det har været muligt at betale pengene tilbage så hurtigt. For ifølge hende kan det påvirke enkelte borgeres rådighedsbeløb.
- Det er jo en voldsom sanktionering, der handler om rigtig, rigtig mange penge hos nogle af de borgere, som har allermindst, siger hun.
For Marianne Haarnagel har det været en hård oplevelse, da hun blev trukket i sin kontanthjælp efter tre ture til Tyskland.
- Det er en mærkelig fornemmelse. Først er man småkriminel, og så får man pludselig pengene tilbage, siger hun.
Et ’men’ i sagen
Det glæder også advokat Jan Schneider, der har taget sagen uden beregning for Marianne Haarnagel.
Men ifølge ham er der dog også et ’men’:
- Der er jo ikke tale om, at man har ændret reglerne. Og det er heller ikke sådan, at man har anerkendt, at man har misforstået reglerne. Man har dybest set bare stillet den her problematik i bero med henblik på nærmere undersøgelser, siger han.
Derfor har Jan Schneider også opfordret Marianne Haarnagel til at holde igen med at bruge pengene.
- Jeg kan være bekymret for, at det er en slags syltekrukke. Hvor man ligger det hen, i håb om at pressen - og måske også jeg - glemmer den her sag, og så kan man komme tilbage om nogle måneder og sige, at man synes, at den oprindelige fortolkning var rigtig og så forlange pengene, siger han.
Marianne Haarnagel fortæller, at hun ikke skal bruge pengene på julegaver, for "de jo kan trække det tilbage igen".
Dorrit Knudsen mener dog ikke, at der er et ’men’ i sagen. Hun har set et af de breve, som en borger har modtaget i forbindelse med tilbagebetalingen, og her er der ifølge hende intet, der tyder på, at pengene ikke skulle blive stående på kontoen.
Faktisk kan hun slet ikke forestille sig andet, end at pengene endeligt er deres:
- Jeg kommer til at larme frygteligt, hvis vi overhovedet skulle overveje, at de ikke skal have dem. Jeg kan ikke se nogen grund til, at de ikke skal beholde de penge, siger hun.
Et kig på lovgivningen
DR har tidligere kunnet fortælle, hvordan tre eksperter mener, at Danmark er på kant med EU-lovgivningen, når det kommer til at sanktionere borgere for grænsehandel.
Udover at tilbagebetale pengene til de ramte borgere vil Beskæftigelsesministeriet se på, hvorvidt Danmark overholder EU-lovgivningen om fri bevægelighed.
Det er endnu endnu en glædelig nyhed for Dorrit Knudsen.
- Jeg håber helt klart, at – og det tror jeg også på - ministeriet kommer frem til, at det jo slet ikke var det her, der var hensigten med loven.
Også Jan Schneider mener, at man bør ændre loven. Og det kan kun gå for langsomt:
- Nu har politikerne brugt flere måneder på at få fordelt deres taburetter, mens der er folk, der er blevet ramt af de her helt urimelige regler. Og det eneste, der skal ske, er selvfølgelig bare, at man skal have ændret lovet. Så simpelt er det, siger han.
Indtil nu kan borgerne i Aabenraa Kommune dog gå på juleferie med den manglende kontakthjælp tilbage på kontoen.
Og hvis pengene bliver stående på Marianne Haarnagels konto, vil hun gerne ud at fejre det med en god middag.
DR forsøger at få en kommentar fra de nye beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen, om sagen.