Mennesker med demens og deres pårørende er ikke alene om at være frustrerede over månedlange ventetider.
En person, der ikke er i stand til at tage vare på sig selv, skal have en værge, som eksempelvis kan sige 'ja' til en plejehjemsplads, før den demente kan flytte ind.
Men hos Familieretshuset, som står for værgemålssagerne, er der nu ti måneders ventetid på at få en godkendt værge.
Det gør det vanskeligt for kommunerne at hjælpe borgerne, lyder det fra KL, Kommunernes Landsforening.
- Det er ikke fair. Hvis man selv har haft demens eller alzheimer inde på livet, så ved man jo, hvor voldsomt svært det er at stå i - både som enkeltmenneske og som familie. Det skal vi kunne gøre bedre som samfund, siger Anders Winnerskjold (S), der er formand for KL's Sundheds- og Ældreudvalg og borgmester i Aarhus Kommune.
Kommunerne må finde 'hovsa-løsninger'
Den demente og de pårørende går i uvished om, hvilken hjælp de kan få, mens sagen ligger i venteposition hos Familieretshuset.
Og det er vanskeligt for kommunerne at tage ordentligt hensyn til borgernes ve og vel - og samtidig navigere inden for lovens rammer.
- Man bliver nødt til at finde alle mulige hovsa-løsninger, som jeg synes fungerer, men som jo ikke er godt nok, siger Anders Winnerskjold.
Det kan for eksempel være ved at oprette en aflastningsplads på et demensplejehjem, der normalt bruges til kortere sygdomsforløb, i stedet for at tildele en fast plads, som borgeren åbenlyst har brug for.
Det betyder så, at den demente risikerer flere uhensigtsmæssige skift af bolig.
- Vi får ikke brugt ressourcerne godt nok og givet den pleje, omsorg og støtte, der virkelig er brug for, forklarer Anders Winnerskjold:
- Vi bliver nødt til at stykke noget sammen fra alle mulige andre paragraffer, og det bliver simpelthen dyrere, end hvis vi egentlig kunne visitere til det rigtige tilbud, som både familien og borgen ønsker.
Ekstra ressourcer er ikke nok
KL er i dialog med regeringen og Folketingets partier om at få høvlet de lange sagsbehandlingstider i bund.
- Ét er ressourcer, men vi har jo også brug for at se, at man får implementeret, så sagsbehandlingstider falder drastisk. For det er ikke en situation, som nogen kan være tjent med, siger han.
Ifølge Familieretshuset er der dog ikke afsat yderligere midler til værgemål i aftalen om finansloven for 2025, som forventes vedtaget til december.
I en skriftlig redegørelse fra tidligere på efteråret skriver Justitsministeriet, at der er ændringer på vej i værgemålsloven, som kan komme til at betyde kortere sagsbehandlingstid. Forslaget ventes fremsat efter nytår.