Det kan være svært for kommunerne at få den familie, der er blevet sammenført med deres mand, kone eller ægtefælle i Danmark, ud på arbejdsmarkedet.
Det viser en rundspørge, som DR Nyheder har lavet i kommunerne. Her svarer 25 ud af de 31 kommuner, der har svaret på spørgsmålet i DR Nyheders rundspørge, at de har lettere ved at få den først ankommende flygtning i arbejde, frem for den sammenførte familie, der typisk først kommer måneder eller år senere.
Ifølge seniorforsker Frederik Thuesen fra SFI, der har forsket i familiesammenføringer, handler det ofte om, at det er kvinderne, der bliver tilbage, når manden flygter til Danmark. Og det er netop kvinderne, der kan være sværere at få i arbejde herhjemme.
- En hel del af de kvinder, der kommer til Danmark, har ikke meget uddannelse. De har meget lidt arbejdserfaring. Hvis man overhovedet ikke har noget arbejdserfaring, så er det sværere at overbevise en dansk arbejdsgiver om, at man skal ansættes, siger han.
Kvinder ikke vant til at arbejde
Men også kulturforskelle kan spille en afgørende rolle for, hvorvidt den familiesammenførte kommer ud på arbejdsmarkedet, forklarer han.
- Der er forskning som peger på, at indvandrerkvinder med værdier som minder mere om det danske samfund i højere grad kommer i job end de kvinder der ikke har værdier, der minder om værdierne i det danske samfund.
Hos den syriske flygtning Nedal Hasan, der igennem familiesammenføring har fået sin kone og sine døtre til Danmark, er det heller ikke planen, at hans 25-årige kone Sakina Hasan skal ud på arbejdsmarkedet.
Familien er flygtet fra Aleppo og krigen i Syrien, og hun har aldrig haft et arbejde, fortæller hun til DR. Faktisk gik hun kun i skole ind til 6. klasse
- Det vigtigste er, at jeg lærer sproget, fordi livet her er svært, hvis man ikke kan sproget. Jeg vil gerne gå hjemme med mine børn, for jeg har aldrig prøvet at have et arbejde siger hun.
Det danske samfund forventer jobparathed
Alligevel åbner hun for, at hvis det lykkes at lære det danske sprog, så kan et job som frisør eller makeup artist være inde i billedet. Men står det til hendes mand, Nedal, så skal hun ikke tænke på et arbejde foreløbigt.
- Hun kan ikke få både et arbejde og et hjem til at hænge sammen, og det kan jeg heller ikke, siger Nedal Hassan.
Men Nedal erkender, at det danske samfund er anderledes, og at det forventes, at alle deltager på arbejdsmarkedet.
- Det ved jeg godt. Som sagt kender jeg en del til arbejdslovgivningen. Men min kone kan ikke både arbejde og lære sproget og tage sig af vores hjem. Det kan hun bare ikke klare, siger Nedal.
Borgmester genkender udfordring
Allerød Kommune er en af de kommuner, der har tilkendegivet i DR’s rundspørge, at man har sværere ved at få familiesammenførte ud på arbejdsmarkedet. Borgmester Jørgen Johansen (K) genkender billedet af kvinderne, der typisk ikke har været i job i hjemlandet, og nu har svært ved at skulle forene sig med tanken om et job i Danmark.
- For det første er manden typisk kommet først herop, og han har været her et stykke tid. For det andet så er kvinden – som er den familiesammenførte – haft en anden rolle: Altså hun lavede mad, har gået hjemme og har passet børn. Når hun kommer til Danmark, så skal hun til at have en helt ny rolle, og det kan være svært, fortæller han.
Men i Allerød har de fokus på netop den problematik. Kommunen har lavet den såkaldte ’Allerødordning’, hvor familiesammenførte familier bliver kontaktet af kommunens folk for at de kan få hjælp.
- Dels med at fortælle om vores kultur, og hvad vi forventer af dem. Men også ved at få dem med ud til børneinstitutioner og skoler, og så udfordrer vi familien på deres drømme, siger Jørgen Johansen.
Tilbage hos Nedal og Sakina Hasan. Her bliver der alligevel åbnet op for, at de begge kan ende på arbejdsmarkedet. For Nedals store drøm er at åbne en lille restaurant. Og så kan der blive brug for hjælp, siger han.
- Jeg drømmer om at åbne et lille sted. Så kan hun komme ud og hjælpe mig. Det har jeg ikke noget imod.