Mange kommuner med kystvendte byer arbejder et år efter stormfloden i oktober 2023 på at undgå kommende oversvømmelser.
Men kystsikringer og klimatilpasninger er en kostbar affære, og nogle kommuner har rakt ud til Christiansborg og bedt om hjælp til finansiering. Det er dog ikke altid kun pengene, der er problemet. Også regler om, hvordan kommuner må bruge deres penge, kan gøre det vanskeligt for dem at investere i nye løsninger.
Det såkaldte anlægsloft, som kommuner er underlagt, sætter nemlig en grænse for, hvor mange penge de årligt må bruge på nyt byggeri eller renovering - eksempelvis af skoler eller plejehjem.
Og milliondyre kystsikringsprojekter æder meget hurtigt det loft op, lyder det fra to kommuner, som er undersøgt i en ny rapport om fremtidens stormfloder fra DTU og forskernetværket Navigating 360.
I Kerteminde på Fyn - som bliver sat under lup i den nye rapport - har man skrinlagt et kystsikringsprojekt til rundt regnet 50 millioner kroner.
- Vi havde ikke økonomi i kommunen til at bygge anlægget selv, for det ville gå ud over vores anlægsramme og tage over halvdelen af rammen. Så kunne vi ikke gøre ret meget andet i kommunen det år, siger Terje Pedersen (DF), udvalgsformand i Plan- og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune.
I Kerteminde havde man inden forsøgt at få grundejerne til selv at finansiere projektet sammen med en pose penge fra kommunen. Men det projekt blev lagt i graven ved en kommunal afstemning.
Hør Terje Pedersen forklare, hvad konsekvensen kan være uden kystsikring i Kerteminde:
'Jeg kommer til at være ligeglad med anlægsrammen'
I Nakskov i Lolland Kommune forventer forskerne fra DTU, at fremtidige stormfloder kan koste mellem 2,4 milliarder og i værste tilfælde 3,9 milliarder kroner i skader.
Kommunen har planer om at bygge en højvandsport ved havnen, som kan trækkes hen over havbunden, lukke af for vandet og sikre byen imod oversvømmelser. Det koster 400 millioner - penge, der endnu ikke er fuldt finansieret.
Det er det vigtigste at få pengene på plads, understreger Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), som dog også ser et problem i kommunernes begrænsede finansielle albuerum i anlægsloftet.
- Når vi kun har en ramme på omkring 100 millioner om året i Lolland, bliver det svært at lave en højvandsport til 400 millioner, siger borgmesteren.
Hvis en kommune sprænger sin anlægsramme, får det ifølge ham konsekvenser for alle kommuner, men det vil ikke stoppe Holger Schou Rasmussen.
- Du kan være hel sikker på, at lige så snart finansieringen er på plads, så kommer jeg til at være ligeglad med anlægsrammen.
Det er nemlig "pinedød nødvendigt", at den lollandske havneby bliver sikret, mener han.
- Jeg kan godt se i et 50 års perspektiv, at hvis vi ikke får sikret Nakskov, så kommer skaderne til at løbe langt over de 400 millioner. Derfor kan vi ikke gøre andet end at arbejde videre på det, siger Holger Schou Rasmussen.
Hør ham fortælle mere om finansieringen her:
Efterlyser penge fra Christiansborg
Både Lolland Kommune og Kerteminde ser behovet for, at politikerne på Christiansborg går ind i sagen og gør det lettere for kommuner at sikre deres byer mod oversvømmelser.
Terje Pedersen, udvalgsformanden fra Kerteminde, peger på to ting, som Christiansborg-politikere bør se på:
- For det første skal de sikre, at kystsikringen ikke bliver påvirket af vores anlægsramme. Og så skal de tilvejebringe finansieringsmuligheder eller nogle lånemuligheder. En kommune som Kerteminde har ikke voldsom stor likviditet til at løfte opgaven selv, siger han.
Holger Schou Rasmussen fra Lolland stemmer i:
- Vi synes på Lolland og andre steder i Danmark, at opgaven er et fælles dansk ansvar. At vi får sikret vores kystlinjer i Danmark, hvor vi er allermest udfordret, og hvor der er mange værdier, siger han.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) siger til DR Nyheder, at regeringen arbejder på både ny lovgivning og en klimatilpasningsplan. Løsningen på finansieringen af kystsikringen skal ifølge ministeren findes et samarbejde mellem stat, kommune og grundejere.
Han kan altså ikke love, at anlægsloftet bliver hævet.
- De lokale digelag kan tage lån i kommunekredit, og det er undtaget kommunens anlægsloft. Så det har vi håndteret på den måde, men vi lytter også meget gerne til forslag fra vores kommuner, hvis ting skal justeres, siger han.
- Der er en lang række finansielle ting, planlægnings- og lovgivningsmæssige ting, vi er nødt til at hanke meget mere op i.