Sagsbehandlerne i kommunerne sidder med et stort ansvar, når de skal anbringe et barn eller en ung, der ikke kan bo hjemme.
De kan blandt andet vælge mellem familiepleje, en kommunal døgninstitution eller et af de over 440 private opholdssteder, der henvender sig til børn og unge.
Men 39 ud af 69 kommuner oplever, at det kan være svært at gennemskue, om der er de rigtige kompetencer til stede på et privat opholdssted. Det viser en rundspørge til samtlige kommuner, som DR Nyheder har lavet.
Undersøgelsen viser dog også, at langt størstedelen af kommunerne, 84 procent, vurderer, at de har et godt samarbejde med de private opholdssteder.
Eksperter: Bekymrende tal
Det er bekymrende, når over halvdelen af kommunerne oplever, at det kan svært at gennemskue kompetencerne på opholdsstederne, siger en ekspert på området.
- Jeg synes da, vi har et problem her som system: at det faktisk er usikkert, hvad vi gør, siger Christine Hemme, lektor i socialt arbejde på VIA University College.
Også Bente Adolphsen, der er juridisk konsulent i socialret, finder det bekymrende, at så stor en andel af kommunerne svarer, som de gør.
- De siger jo egentligt dermed også, at de ikke er helt trygge ved, om de steder, de nu anbringer børn, faktisk kan det, de skal kunne, siger Bente Adolphsen.
Interesseorganisation: Ingen grund til tvivl
Men ifølge Landsorganisationen for sociale tilbud, der er de private opholdssteders interesseorganisation, har kommunerne ikke nogen grund til at være i tvivl om hvorvidt opholdsstederne kan det, de skal.
- Nej, det har de bestemt ikke. Vi har 18 forskellige tilsyn på vores område, herunder Socialtilsynet, som vi mener gør det rigtig godt, siger direktør Michael Graatang.
Det er Socialtilsynet, der ved blandt andet tilsynsbesøg skal tjekke kvaliteten af både offentlige og private tilbud til børn. Herunder at de har de kompetencer, der passer til de anbragte børn og unge.
Socialtilsynet tjekker
Og ifølge Michael Graatang er netop Socialtilsynet en sikkerhed for, at kompetencerne er at finde på opholdsstederne.
- Det er jo noget af det, Socialtilsynet går ind og kigger: om målgrupperne passer med det personale der er. Det bruger de overordentlig meget energi på. Det skal de også, og hvis ikke kompetencerne er der, får vi det at vide, og så bliver der rettet op, siger Michael Graatang.
- Man kunne jo frygte, at der er nogle børn, der bliver anbragt forkerte steder, hvis kommunen er i tvivl om hvorvidt der er de rigtige kompetencer?
- Ja, det kunne man godt, men jeg ville være mere nervøs for at kommunen nogen gange har for mange sparehensyn og så kan det godt gå hen og blive forkert, siger Michael Graatang.
DR Nyheder har spurgt Kommunernes Landsforening om deres kommentar til rundspørgen, men de ønsker ikke at medvirke.