Kommuner advarer: Nye flygtningeydelser vil give boligkaos

Ny, lavere ydelse vil ramme tusinder af herboende udlændinge, viser opgørelse. De får svært ved at betale huslejen, advarer kommuner.

En familie i København kan ikke finde et sted at bo til de ydelser regeringen foreslår, siger kommunens integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev. (© DR)

Det kan skabe boligkaos i kommunerne, hvis regeringen får gennemført sit forslag om at skære kraftigt i ydelserne til udlændinge, lyder det fra KL.

Den såkaldte integrationsydelse på ned til 5.945 kr. om måneden før skat skal ifølge integrationsministeren fra næste år gælde alle udlændinge, der har været mindre end syv år i landet. Næsten en halvering i forhold til kontanthjælpen.

- De mennesker, der bliver ramt af dette her, får endnu sværere ved at finde sig et sted at bo, som de har råd til at betale. Det gør, at det er en ganske vanskelig opgave for kommunerne at sikre, at folk har tag over hovedet, siger formanden for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, Jacob Bundsgaard (S).

Der er ikke offentliggjort et tal for, hvor mange der vil få beskåret deres ydelser. Men en ny opgørelse fra København viser nu, at omkring 1.000 personer alene i hovedstaden vil komme til at modtage integrationsydelse.

- Når man går ind og laver så lav en ydelse, som regeringen lægger op til nu, så kommer det til at ramme folk på deres mest nødvendige, basale behov som bolig og mad, siger Anna Mee Allerslev (R), borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.

Selv billig husleje er for dyr

Eksempelvis vil et par med to børn, der får kontanthjælp og har boet i Brønshøj i en almen bolig de seneste 4 år, fra næste år blive sat ned fra de nuværende 28.832 kr. pr. måned til 16.638 kr. før skat.

- Nogle af de allerbilligste boliger i København til en familie på fire koster 9-10.000 kroner om måneden, og så er der jo ikke noget tilbage til mad eller fodboldkontingenter til børnene. Så det bliver svært, og det gælder ikke kun i København, det er jo også sådan i de andre store byer, siger Anna Mee Allerslev.

I princippet er det folks eget ansvar at finde en anden bolig, hvis de ikke har råd til at betale huslejen. Men i sidste ende kan regningen ende hos kommunerne, der har mulighed for at give særlige ekstraydelser, mener Jacob Bundsgaard.

- Vi kan jo ikke stå i en situation, hvor folk ikke har tag over hovedet, og derfor kommer dette her også til at generere udgifter i kommunerne, siger han.