Kommende bassin skal opbevare Nordic Waste-vand, men skaber bekymring: Er bassinet tæt eller ej?

En manglende garanti fra Randers Kommune har skabt bekymring i lokalområde.

En usikkerhed om, hvorvidt et kommende opsamlingsbassin til overfladevand er tæt eller ej, har skabt røre i Assentoft. Her ses bassiner med overfladevand ved Nordic Waste. (© Ritzau Scanpix)

I Assentoft skaber udsigten til at huse forurenet overfladevand fra Nordic Waste røre blandt de lokale.

Randers Kommune opfører et nyt opsamlingsbassin, som inden længe står klar i byens udkant. Det skal fyldes med overfladevand fra Nordic Waste i forsøget på at hindre en miljøkatastrofe i Alling Å, inden vandet sidenhen skal køres væk og renses.

Men det bliver mødt med markant skepsis fra byens borgere, vandværk og flere byrådspolitikere.

Især fordi kommunens forvaltning har oplyst, at det ikke er muligt at garantere, at bassinets membran, som skal holde det forurenede vand fra at trænge ned i jorden, er 100 procent tæt.

- Er de så 90 procent tæt? 80 procent tæt? Eller 95 procent tæt? Det er der ingen, der ved. Men når de ikke er 100 procent tæt, må vi konstatere, at der så er noget, der siver ned i jorden, siger det socialdemokratiske byrådsmedlem Anker Boje og fortsætter:

- Det kan jo give en miljøskade, som efterfølgende skal ryddes op.

Anker Boje (S) kritiserer både, at bassinets membran risikerer ikke at holde tæt, og at kommunen ikke har orienteret politikere og borgere herom i større omfang.

Det samme gør sig gældende hos Beboerlistens byrådsmedlem Bjarne Overmark.

- Det bekymrer mig, at det er utæt. Man opbevarer forurenet vand, som man ikke bare skyller ud i Alling Å eller direkte til et rensningsanlæg. Det er det for beskidt til. Og så er det jo foruroligende, at man laver et utæt bassin, hvor vandet kan sive ud i grundvandet, siger han.

Også Assentoft Vandværk, hvor Anker Boje arbejder, har en tilsvarende bekymring.

I et åbent brev beskriver vandværkets bestyrelse, at man er "stærkt bekymrede," fordi der ikke er vished for membranens tæthed.

- Vi frygter, at der trænger tungmetaller, PFOS, microfiller og andre stoffer ned i vores undergrund – og at vores drikkevand forurenes deraf, står der blandt andet i den 5 sider lange bekymringshenvendelse.

Ifølge Beboerlistens Bjarne Overmark bør der kun opbevares forurenet overfladevand i et bassin, som kan garanteres tæt.

Modtagelsen af vand og jord fra Nordic Waste har ligeledes skabt bekymring andre steder, men i Assentoft er det især en manglende garanti for, at det forurenede overfladevand ikke siver ned i jorden, som har skabt røre.

"Et forsigtighedsprincip"

Randers Kommune belyser selv den manglende garanti i et referat fra seneste møde i kommunens Miljø- og Teknikudvalg.

- Da den foreslåede membran ikke er garanteret 100 % tæt, bliver der også etableret en monitoreringsboring i hvert bassin, hvor der løbende kan føres tilsyn med vandkvaliteten, skriver forvaltningen, som kalder det afgørende, at vandet bliver fragtet væk fra Nordic Waste.

Men over for DR maner Michael Damm, der er sektionsleder for Natur og Miljø i Randers Kommune, dog til besindighed.

Ifølge ham har forvaltningen oplyst, at membranen ikke er 100 procent tæt ud fra et forsigtighedsprincip.

- Den membran, vi vælger, er selvfølgelig tæt. Men den er ikke garanteret 100 procent tæt. Det er ligesom en regnfrakke. Du kan købe en, der kan holde til 10 dages regn og en, der kan holde til en måneds regn. Her er der behov for en, der kan holde til 10 dages ren, forklarer han og understreger, at membranen er tæt i forhold til det vand og den forurening, som ender i bassinet.

Et mobilt renseanlæg som dette blev tidligere i år opsat ved Nordic Waste for at 'for-rense' forurenet vand fra området.

Det skyldes blandt andet, at overfladevandet bliver for-renset på et mobilt renseanlæg ved Nordic Waste, inden det fragtes videre til Assentoft. Og at vandet maksimalt skal opbevares på stedet i to år.

Anerkender bekymringen

Ifølge Michael Damm var udsagnet om den ikke-garanterede tæthed et forsøg på at kommunikere transparant over for både borgere og byrådspolitikere.

Men han anerkender og forstår, at meldingen i stedet har skabt forvirring og bekymring.

- Jeg ville også som borger have opmærksomhed på, at er ikke laves forurening i mit lokalområde. Det fokus deler vi i forvaltningen, understreger han.

Skulle I have været bedre til at orientere borgerne i Assentoft om bassinet?

- Ja, det skulle vi, erkender Michael Damm.

Samtidig understreger han, at der ikke på nuværende tidspunkt er drikkevandsinteresser i bassinets nærhed. Hvis det ændrer sig, bliver det samtidig et farvel til bassinet. I så fald bliver det sikret, at eventuel forurening bliver fjernet.

Kræver sikkerhed

At den manglende garanti er givet ud fra et forsigtighedsprincip, beroliger dog hverken Anker Boje eller Bjarne Overmark.

Torsdag eftermiddag bliver er borgere i Assentoft indbudt til såkaldt bassinkantsmøde for at høre nærmere om bassinet.

Her vil Anker Boje også være til stede, understreger han.

- Bassinerne er snart klar, men jeg vil blive ved med at presse på. Jeg møder op og kommer med mine argumenter for, at det er en dårlig ide. Man burde lave det, så man er 100 procent sikker på, at der ikke er noget, der siver ned i vores undergrund, siger han.