Vi er over halvvejs inde i Zoom-mødet, da det tager en alvorlig drejning.
- Det er det her, der holder mig vågen om natten, siger professor Lone Simonsen.
Pandemiforskeren fra Roskilde Universitet har bedt alle om at forberede sig på en snak om den nye brasilianske variant af coronavirus, der frygtes at kunne smitte, selvom man er vaccineret eller tidligere har været smittet.
- Den britiske variant virker til at være en fredelig kattekilling sammenlignet med denne her, fortsætter Lone Simonsen, mens andre deltagere stadig skratter i ørerne.
Hun tog i foråret initiativ til en pandemigruppe med forskere fra Roskilde Universitet, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Siden har de 15 forskere ugentligt holdt virtuelle møder for at diskutere coronapandemiens udvikling.
Nu er det blevet til et tværfagligt pandemi-center på Roskilde Universitet ved navn PandemiX.
DR Nyheder fik tidligere på ugen lov til at være med – her følger en beskrivelse af de to mest interessante emner på mødet:
Er den brasilianske variant frygtindgydende?
Alle forskernes øjne er i øjeblikket stift rettet mod byen Manaus, som er hovedstad i regionen Amazonas i det centrale Brasilien.
Her oplevede befolkningen i foråret en voldsom og dødelig første bølge af coronasmitte. Og bedst som man troede, at flokimmunitet ville beskytte befolkningen, så kæmper Manaus alligevel med en stor og dødelig anden bølge.
Og det er på grund af den nye variant – P.1 – af coronavirus, som er opstået.
Men vi starter lige et helt andet sted i verden.
Forskningsassistent Søren Ørskov, som er medicinstuderende ved Aarhus universitet, og Lone Simonsen følger nemlig smitteudviklingen i den italienske by Bergamo, som også var særlig hårdt ramt af corona i det tidlige forår sidste år og havde opnået flokimmunitet.
På sin skærm viser Søren Ørskov de seneste tal fra byen, hvor der registreres forholdsvis få smittetilfælde. Noget tyder altså på, at de har opnået en form for immunitet. Men som Lone Simonsen indskyder:
- De har jo heller ikke den brasilianske variant.
Søren Ørskov stemmer i:
- Ifølge de data, vi har, tyder meget på, at den nye brasilianske variant spiller en dominerende rolle i den anden bølge i Manaus. Det er det mest frygtindgydende scenario, fordi det vil sige, at sådanne varianter kan påvirke effekten af vaccinerne, fortæller han.
- Jeg er enig, siger Lone Simonsen.
- Det her bør virkelig få meget international opmærksomhed, så vi kan finde ud af, hvad der skal gøres, fordi det kan påvirke os alle, fortsætter Søren Ørskov.
Foreløbige studier tyder på, at den brasilianske variant muligvis kan betegnes som en "flugtvariant" – den er kendetegnet ved at kunne snyde en krop, der ellers er blevet immun efter vaccination eller sygdom.
Derudover smitter P.1 formentlig lige så effektivt som den britiske variant.
Amanda Gammelby Qvesel, der er gruppens forskningsassistent, og som specialiserer sig i molekylær-epidemiologi og bioinformatik på DTU, viser, hvordan variantens mutationer sidder i vigtige områder af det såkaldte spike-protein.
Hun taler også om data, som viser, at den nye variant allerede nu er dominerende i Manaus.
- Det er så vigtigt at få alt at vide om denne problematiske situation, så verden kan blive klogere på det her hurtigst muligt, siger Lone Simonsen og spørger ud på Zoom, hvem der er bekymrede over alle de her nye virusvarianter - næsten alle rækker en hånd i vejret.
Det er ikke sidste gang, at den brasilianske variant har været på pandemigruppens dagsorden.
Nyt syn på lyntest
- Det er interessant, at du faktisk foreslår det stik modsatte af, hvad Sundhedsstyrelsen gør lige nu, siger Lone Simonsen.
Forskningsassistent Søren Ørskov har lige fremlagt en detaljeret gennemgang af nye studier af de meget omdiskuterede lyntest over for pcr-testen, som er lavet de seneste måneder i mange lande, og senest også i Danmark.
Man ser over hele linjen, at lyntestene er bedre end deres rygte, men dykker man lidt mere detaljeret ned i studierne, er billedet mere nuanceret.
Lyntest har en gennemsnitlig følsomhed på mellem 70-80 procent. Men bruges de af personer med symptomer og dermed en stor mængde virus i hals og næse, viser flere studier, at de rammer en følsomhed helt oppe omkring 96 procent.
Omvendt er de kun 50 procent følsomme, hvis de bruges på personer uden symptomer og dermed formodentlig en mindre lille mængde virus i hals og næse.
Ifølge Søren Ørskov viser det, at vi bruger lyntest på en problematisk måde i dag. Lyntest anbefales nemlig først og fremmest til personer uden symptomer.
Det får forskningsassistenten til at foreslå brug af lyntest sådan her fremover:
- Lad os sige, at vi kan udføre 20.000 lyntest per dag i Danmark. Så bør vi bruge dem på de 20.000 personer i landet, der er i størst risiko for at være smittet. Det giver os flest brugbare svar. For lyntesten klarer sig dårligere, når man tester dem, som nok ikke er smittet, siger Søren Ørskov.
- Når vi udvider kriterierne for at teste hele tiden, så falder sandsynligheden for at finde positive svar. Det vil være langt bedre at gå mere målrettet efter at finde de smittede, fortsætter Søren Ørskov.
Han understreger, at lyntest ikke skal erstatte pcr-testen, men at de skal fungere sammen, så man får det bedste fra to verdener. Hastigheden ved lyntesten og den høje følsomhed ved pcr-testen.
Forskningsassistentens mest radikale forslag under Zoom-seancen er at lynteste hele befolkningen hver anden uge for at kunne fjerne de coronapositive og give epidemien et hårdt knytnæveslag.
Derefter vil han lade smitten vokse lidt igen, før den får et nyt slag. Det kan give mulighed for at lempe på nogle af restriktionerne, lyder det.
Lone Simonsen og Viggo Andreasen, der har arbejdet på matematiske modeller af epidemier i årtier ved Roskilde Universitet, ser også store perspektiver med de nye studier af lyntest.
- Søren har nogle gode pointer, der faktisk ændrer måden, vi skal se lyntest på. De har lav sensitivitet hos asymptomatiske personer og personer med en lille mængde virus i kroppen.
- Vi er nødt til at overveje, om de kan bruges som et adgangspas til for eksempel koncerter. Du kan teste folk her, men du finder måske ikke positive svar, hvis de er tidligt i smitten, siger Viggo Andreasen.
Hans pointe er, at personer, der ender med at have store mængder virus i kroppen, på et tidspunkt har haft få. Og det kan være i det øjeblik, at de er blevet lyntestet.
- Jeg synes virkelig, vi skal se på, hvordan vi faktisk bruger de her lyntest, siger Viggo Andreasen.
Lone Simonsen stemmer i:
- Jeg er altså en stor fan af lyntests og glad for, at det nye danske studie lige som de mange andre studier viser, at de er langt bedre end tidligere antaget. Jeg ser store muligheder for at bruge dem på arbejdspladser, i ældrepleje og på universiteter til at opdage udbrud af smitte.
- Jeg tænkte tidligere, at de kun ville være relevante i 2020 og 2021, indtil vaccinedækningen var høj. Men med de nye virusvarianter tror jeg, at vi skal håndtere corona i lang tid endnu, og derfor skal vi finde den bedste måde at bruge dem på, siger hun, før forskerne stempler ud af Zoom-mødet.