Københavns Politi: Vi følger situationen i Paris nøje

Angrebene i Paris bliver fulgt tæt af Københavns Politi. Også storbyen New York sender flere betjente på gaden.

I omegn af 120 mennesker har fredag aften mistet livet ved adskillige angreb i Paris, oplyser Le Figaro. (Foto: © Linda Kastrup, Scanpix)

Københavns Politi følger situationen i Paris nøje og er i dialog med Politiets Efterretningstjeneste og Rigspolitiet.

Det skriver Københavns Politi på twitter.

https://twitter.com/KobenhavnPoliti/status/665319089791832064

Og det er langt fra den eneste storby, hvor politiet opruster efter angrebene i Paris.

I New York er politiet ikke bekendt med nogle trusler mod byen, men de har alligevel valgt at sætte mere politi på gaden for at være på den sikre side, lyder det:

https://twitter.com/NYPDnews/status/665313314365308929

I slutningen af juni tog dansk politi opstilling foran den franske ambassade i København. Det skete i forbindelse med angrebet på en fabrik nær Lyon i Frankrig.

Vi ved endnu ikke, om de vælger at gøre det samme efter nattens angreb.