I mere end et årti har Københavns Kommune turneret med et ambitiøst klimamål om at blive den første CO2-neutrale hovedstad i verden i 2025.
Københavnermålet fra 2009 er blevet beskrevet i internationale medier, og statsminister Mette Frederiksen (S) har fortalt om hovedstadens ambition til verdens ledere på C40-topmødet i København i 2019.
Men målet om et CO2-neutralt København i 2025 er ikke længere realistisk efter forbrændingsanlægget ARC har opgivet at søge om statsstøtte til et anlæg, der kan indfange CO2'en fra deres skorsten.
- Det er megaærgerligt, at vi ikke når det i 2025. Det er jeg rigtig ked af. Men det er ikke det samme som at sige, at vi ikke når det 2026, 2027 eller 2028. Derfor har vi stadig et håb om, at det lykkes, siger Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen.
Lever ikke op til kriterier
I øjeblikket har København ifølge overborgmesteren reduceret udslippet af CO2 med 80 procent, men for at blive 100 procent CO2-neutral ville det kræve, at forbrændingsanlægget ARC ville få adgang til en del af den statslige CCS-pulje på godt otte milliarder kroner, som skal finansiere Danmarks første fuldskalaprojekt til CO2-fangst.
Men Amager Ressourcecenter har besluttet ikke at søge CCS-puljen, skriver energiwatch.dk.
Det skyldes, at man for at være med i udbuddet skal have en vis egenkapital, som ARC ikke har.
ARC har ellers arbejdet med at fange CO2 i længere tid.
Selskabet har allerede haft et demonstrationsanlæg oppe, som har fanget en del af den CO2, der ryger op af deres skorsten, og til næste år sætter de et større anlæg op.
Planen var derefter at sætte et storskalaanlæg op i 2025, der kunne filtrere al CO2 ud af røgen.
Københavns Teknik- og miljøborgmester, Line Barfoed, ærgrer sig over, at staten har lavet nogle kriterier, som affaldsanlægget ARC ikke havde mulighed for at leve op til.
- Man laver nogle kriterier for at få andel i de statslige midler til at udvikle CO2-fangstteknologien, hvor de på forhånd vidste, at affaldsanlægget ARC i Københavns Kommune ikke kunne leve op til dem. Det havde vi simpelthen ikke forestillet os, siger hun.
Er det ikke en lille smule risikabelt at bygge jeres klimaplan på usikre teknologier?
- Det er problemet med at lave så ambitiøs en plan. Den har haft stor betydning både for København og andre. Vi har lavet en kæmpe indsats og for et par år siden nåede vi en 70 procents reduktion, som er målet for hele Danmark i 2030.
- Vi troede, at vi kunne nå det sidste stykke ved at indfange CO2 fra det affald, som vi stadigvæk er nødt til at brænde. Det havde vi ikke forestillet os, at regeringen ikke var med på, siger Line Barfoed (EL).
Klimaminister Dan Jørgensen (S) har ikke haft mulighed for at stille op til et interview med DR Nyheder denne formiddag.
Men i et skriftligt svar skriver han, at man i udbuddet blot har stillet standardkrav til egenkapitalen.
Han understreger også, at andre kommunale anlæg - herunder Vestforbrændingen i Glostrup, der ejes af 19 sjællandske kommuner - har kvalificeret sig til at deltage i udbuddet.
- Konkret kan jeg forstå, at ARC har været udfordret i forhold til puljens krav om en vis andel af egenkapital. Når staten udbetaler store summer, så er det standard, at der også følger visse krav med vedrørende selskabernes økonomi. Det gælder også i dette tilfælde, skriver han.
Grøn tænketank: Ærgerligt at København ikke når i mål
Hos den grønne tænketank Concito kalder man det "rigtig ærgerligt", at Københavns Kommune ikke kan leve op til sit mål om at være CO2-neutral i 2025.
- Klimaet har brug for ambitiøse klimamål, der sikrer hurtige reduktioner af CO2, og alle ton tæller på vejen frem mod opfyldelsen af målene, siger Tobias Sørensen, der er klimaanalytiker hos Concito.
- Derfor er det rigtig ærgerligt, at ARC og Københavns Kommune ikke er med i det her udbud. Vi mener, at udbuddet burde skrues sammen sådan, at alle relevante aktører kan byde ind på den her pulje, siger han.
For ham er det overraskende, at ARC vurderede, at de ikke kunne leve op til kriterierne for at søge midler i CCS-puljen. Derfor mener han, at man bør kigge kriterierne efter i sømmene og samtidig fremrykke et nyt udbud, så de selskaber, der står klar til at fange CO2, kan komme til det.
- Vi mener, at den pulje, der er til CO2-fangst og -lagring, bør fremrykkes, så der kommer flere udbud hurtigt, så vi får lavere udledninger af CO2 frem mod 2030 og flere af aktører kan få fremrykket deres klimahandling, siger Tobias Sørensen.