Folkeskole, gymnasiet eller en årelang uddannelse på et universitet.
Uanset hvor længe danskerne har gået i skole - og uanset hvor gamle eller unge de er, så bekymrer de sig om klimaforandringer og global opvarmning. Det viser en Epinion-undersøgelse foretaget for DR Nyheder.
Det er meget positivt - for danskernes frygt svarer til virkeligheden, siger videnschef i den grønne tænketank Concito Torben Chrintz.
- Noget af det, der skal til for at handle på klimaforandringer, det er, at helt almindelige mennesker engagerer sig i det. Så det er meget positivt, at de er lige så bekymrede, som de forskere, der arbejder inden for det her område, siger han til DR Nyheder.
Bred bekymring for klimaet
75 procent af de adspurgte, der har en gymnasial uddannelse, svarer ifølge undersøgelsen, at de i nogen eller høj grad bekymrer sig om klimaforandringer og global opvarmning.
For dem med erhvervsfaglige uddannelser er tallet 70 procent, og for de videregående uddannelser er tallet 73. For de danskere, der udelukkende har en folkeskoleeksamen er tallet 69 procent.
Heller ikke alder gør den store forskel for graden af bekymring blandt danskerne. 74 procent er i nogen eller høj grad bekymret, når det gælder aldersgrupperne 18-34 år og 56 år og derover. Blandt dem mellem 34 og 55 år bekymrer 68 procent sig i høj eller nogen grad for klimaforandringer og global opvarmning.
Folkelig opbakning er nøglen
Og det er netop en bredere stillingtagen til klimaproblemerne, der skal skabe politisk bevågenhed og ikke mindst handling, mener Torben Chrintz.
- Hvis nu befolkningen var ligeglad, så var det rigtigt svært at gøre noget ved det her. Men når det på tværs af befolkningsgrupper er noget, folk bekymrer sig om, så er det nemmere at komme nogen vegne politisk, siger han.
Der er også nok at bekymre sig om, hvis man skal tro FN's Klimapanel (IPCC), som er verdens førende internationale organ for klimavurderinger. Klimaforandringerne udgør nemlig en trussel for både mennesker og natur, vurderer panelet i en rapport fra maj 2014.
Katastrofale konsekvenser
Her konkluderede IPCC blandt andet, at det, hvis mennesket fortsætter sin udledning af CO2 som hidtil, vil det betyde knappe vandressourcer, oversvømmelser og kysterosion, forøget risiko for ekstreme hændelser som hedebølger og ekstremnedbør. Men det er ikke det eneste:
'Antallet af fordrevne mennesker forventes i løbet af det 21. århundrede at øges som følge af klimaforandringer, ligesom de indirekte vil føre til øget risiko for voldelige konflikter ved at forværre fattigdom og økonomiske kriser', lyder det i rapporten.
I denne uge er København vært for et såkaldt Plenar-møde, hvor IPCC vil færdiggøre den sidste del af en omfattende rapport om verdens klimaforandringer.
Rapporten bliver præsenteret på et pressemøde i København den 2. november, og den skal danne grundlag for diskussionerne om en ny klimaaftale i Frankrig næste år - COP21.
Undersøgelsen består af alt 1.284 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Det giver en maksimal statistisk usikkerhed på 2,73 procentpoint.