Ketty er lettet over Grindsted-rapport: 'Det er trygt at bo her'

Nye sundhedsundersøgelser viser, at der ikke er mere sygdom eller ALS i Grindsted end i lignende byer.

Ketty Hjøllund håber, at undersøgelserne har ret. (Foto: © (C) DR Nyheder)

Der var umiddelbart godt nyt til borgerne i Grindsted mandag aften.

På et borgermøde blev de præsenteret for resultaterne af nye sundhedsundersøgelser, der viser, at der overordnet ikke er mere sygdom i Grindsted end i lignende byer.

Det er særligt på baggrund af Grindsted-borgeres bekymringer for nervesygdommen ALS, at undersøgelserne er blevet lavet. En af de borgere, der har haft mistanke om, at forureningen fra det gamle Grindstedværket er skyld i flere tilfælde af ALS, er Ketty Hjøllund.

Hun har mistet sin mand til ALS og bor i Østbyen, hvor der ifølge rapporten er en højere forekomst af ALS og leukæmi - det er dog ikke statistisk sikkert - og parkinsons sygdom, selvom der generelt ikke er en højere forekomst af de sygdomme i Grindsted sammenlignet med lignende byer.

- Jeg er bare så forvirret og så frustreret, fordi jeg jo har min husmoderundersøgelse, som viser, for eksempel i Østbyen, at der burde der kun være en, og der har jeg syv personer i løbet af 20-22 år (med konstateret ALS, red.), siger Ketty Hjøllund med henvisning til sit eget engagement i sagen.

Opfordrer til at blive i byen

Selvom Ketty Hjøllund umiddelbart har svært ved at finde ud af, hvilket ben, hun skal stå på, vælger hun at sætte sin lid til forskergruppen bag sundhedsundersøgelserne.

- Jeg vil tage med herfra, at når forskerne siger, at det er trygt at bo i Grindsted, så vil jeg vælge at tro, at det er trygt at bo i Grindsted, meddeler hun.

Derfor opfordrer hun til, at byens borgere bliver boende.

- Jeg vil sige til mine børn i morgen, at de skal altså ikke begynde at flytte, og jeg vil sige til alle de unge mennesker i Grindsted, at de skal blive her, for det er trygt at bo her, og det er en fantastisk by at bo i, fastslår Ketty Hjøllund.

Søren Sørensen bor fem kilometer fra Grindsted, og han er ligesom Ketty Hjøllund lettet over resultaterne af undersøgelserne.

- Jeg er positivt overrasket, fordi det ikke ser så dårligt ud, som vi nok havde frygtet.

At borgerne i Grindsted ikke er mere syge, end de er i lignende byer, det er han glad for.

- Det er tilsyneladende ikke værre at bo her end alle mulige andre steder, og det er da en god ting, siger han.

Ikke farligt at bo i Grindsted

Bo Libergren (V), formand for regionsrådet i Region Syddanmark, lægger ikke skjul på, at han er tilfreds med udkommet af undersøgelserne.

- Vi har ikke et facit med to streger under, for vi mangler den sidste undersøgelse, men jeg er ikke mere bekymret, når jeg går herfra, end jeg var, da jeg kom. Jeg er måske endda lettet, siger han.

Han understreger alligevel, at det altså blot er to ud af tre undersøgelser, der mandag aften blev fremlagt.

- Jeg mener, det er en god undersøgelse, der er kommet i dag. Jeg mener, man kan være tryg ved, at det ikke er farligt at bo i Grindsted, men det er klart, at før vi er stensikre, så skal vi have den sidste undersøgelse med, lyder det fra regionsrådsformanden.

Stephanie Storbank (V) er borgmester i Billund Kommune, som Grindsted hører under, og hun er positiv over aftenens borgermøde.

- Jeg tror, det giver en ro. Der er ingen tvivl om, at det her er en milepæl. Det er noget, vi har gået og ventet på i lang tid, siger hun.

De nye sundhedsundersøgelser er kommet på baggrund af borgernes bekymring for forurening fra det gamle Grindstedværket. Værket dumpede i årevis fast kemikalieaffald i det såkaldte banegravsdepot lige nord for fabrikken. Affaldet var kraftigt forurenet med tungmetaller, herunder tonsvis af kviksølv, medicinalprodukter og klorerede opløsningsmidler.

Det er ikke første gang, sundheden i Grindsted er blevet undersøgt. Det gjorde den også for få år siden. I 2020 blev resultaterne af en registerbaseret undersøgelse fremlagt.

Den konkluderede, at borgerne i Grindsted ikke var mere syge end borgere i sammenlignelige byer, men der blev rejst tvivl om konklusionerne. Blandt andet fordi to forskere havde argumenteret kraftigt for, at der burde forskes mere i nervesygdommen ALS, men at deres opfordring hverken var sendt videre til politikere eller borgere.