Kvinder, der er gravide eller har planer om at blive det, og som bor i områder, hvor der for højt niveau af de skadelige PFAS-stoffer, skal have mulighed for at blive testet.
Det foreslår flere partier, efter at Sundhedsstyrelsen nu har genindkaldt splittet ekspertgruppe, der står bag en kritiseret pjece om netop amning og PFAS.
- Jeg mener, at det er rimeligt - når man nu ved, at der er områder, hvor niveauet er forhøjet - at man tilbyder de kvinder en prøve, så de kan få vished om, hvordan niveauet er i deres krop, siger Per Larsen, sundhedsordfører for Konservative.
Også Venstre og SF vil tilbyde de gravide at blive testet, skriver TV2.
Det sker, efter at Sundhedsstyrelsen har genindkaldt en ekspertgruppe, der var uenige om de anbefalinger til gravide, der blev udsendt i februar.
Eksperter er uenige i anbefaling
Her lød konklusionen, at der ikke var nogen grund til at udskyde hverken graviditet eller amning, selv om man har været udsat for høj eksponering af PFAS-stoffer.
Men tre ud af de 14 eksperter fra gruppen er uenige i ordlyden. De mener blandt andet, at der findes nyere data, der ikke bakker den formulering op.
Derfor skal anbefalingerne drøftes igen, oplyser Sundhedsstyrelsen.
- Så tænker vi, at det er på sin plads at indkalde ekspertgruppen igen, siger enhedschef Niels Sandø Pedersen fra Sundhedsstyrelsen.
- Vi har diskuteret det tidligere, men det kan godt være, at der er kommet noget ny viden eller nye perspektiver, som vi bliver nødt til at lytte til, siger Niels Sandø Pedersen.
Familien spiste forurenet kød
Kenneth Nielsen, formand for Korsør Kogræsserforening, er tilfreds med beslutningen.
Han mener, at det gik for hurtigt med at få anbefalingerne ud.
- Det handler om, at der stod nogle mennesker og hev og flåede i Sundhedsstyrelsen for at få lavet nogle vejledninger, og så har man skullet arbejde hurtigt, måske lige en kende for hurtigt, siger han.
Hans familie står midt i den store utryghed, der er opstået omkring amning og de farlige PFAS- flourstoffer.
Som medlemmer er kogræsserforeningen spiste familien i årevis kød fra køer, der græssede på et forurenet areal.
Børnebørn blev syge
Området var forurenet med stoffet PFOS, et af flere PFAS-stoffer, der var tilsat brandslukningsskum, som man brugte på byens brandskole.
Og stoffet ophobede sig i køerne og siden i familien.
- Både min ældste og mellemste datter har været gravide og haft PFOS i kroppen, hvor især den ældste datters børn har været meget syge i deres første leveår, fortæller han.
Kenneth Nielsen, der også er valgt til regionsrådet for Socialdemokratiet i Region Sjælland, sad selv som formand for kogræsserforeningen med i ekspertgruppen, der skulle lave anbefalingerne.
Han oplevede, hvordan eksperten var i tvivl, mens hans egen datters mave voksede.
- Cecilie var gravid med sit andet barn, da den har vejledning skulle laves, og man fandt ud af, at hun havde det her PFOS i kroppen. Og der var eksperterne ikke enige på det her tidspunkt, om det var en god ide at amme, fortæller han.
Professor: I dag ville vi nok være mere forsigtige
Lisbeth E. Knudsen, professor i toksikologi ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, var en af dem, der sad i det uenige udvalg.
I dag er hun heller ikke enig i de aktuelle anbefalinger.
- Vi er blevet meget klogere sidenhen, og der er mange internationale tiltag på området, så i dag vil vi nok være endnu mere forsigtige, end vi ville have tilrådet dengang, siger hun.
Dengang turde Kenneth Nielsens datter, der havde ammet sit første barn, ikke gøre det samme med barn nummer to.
- Da min datter valgte ikke at amme, bakkede vi fuldstændigt op om det, siger han.
Begge børnebørn har dog siden fødslen været lige meget syge. Så Kenneth Nielsen ved ikke, om amme-valget gjorde en forskel i forhold til, hvor meget PFOS børnene var blev udsat for som fostre.
Han er dog ikke i tvivl om, at begge børn har taget skade af stofferne.
- Det er jo påfaldende, at deres to piger har været så syge, og at det hos begge har været med infektioner, hvor deres immunforsvar ikke har kunnet bekæmpe dem, siger Kenneth Nielsen.
Deres mor, Cecilie Roland, fik siden målt sin PFOS-mængde til et niveau, som professor Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen fra Aarhus Universitet betegnede som ”for højt”.
K-ordfører: Vi skylder dem mulighed for test
I dag kan gravide og andre, der mistænker at have for mange PFAS-stoffer i blodet, blive henvist til en prøve via arbejdsmedicinsk klinik.
Men Kenneth Nielsen hilser det velkommen, at flere partier vil gøre det til en ret at blive testet.
- Der er ingen tvivl om, at man skal tilbyde de gravide kvinder eller kommende gravide kvinder mulighed for at få taget en blodprøve, siger han.
Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, frygter ikke, at man skaber endnu mere utryghed ved at invitere borgere i risikoområder til blodprøver.
- Nej, vi ved jo, at der er nogle områder ved Korsør, hvor værdierne har været meget høje, og hvor der er nogle, der har spist grøntsager og kød derfra gennem længere tid, siger han.
- Jeg synes, at vi skylder dem, at de får mulighed for at få det undersøgt, så de også kan finde en form for tryghed i, at niveauet måske ikke er så højt, som man kunne frygte, siger Per Larsen.
SF: Lad tvivlen komme gravide og ammende til gode
SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, forventer, at anbefalingerne til gravide og ammende vil blive lavet om.
- Jeg foreslår, at Sundhedsstyrelsen ændrer sine anbefalinger og lader tvivlen komme de gravide og ammende til gode, skriver hun i et svar til DR.
- Men det kan også skabe bekymringer. Derfor bør kvinder, som vi ved har været udsat for PFAS, også havde adgang til blodprøver, så de kan få specifik viden, om der eventuelt er sket en ophobning af stofferne i kroppen, mener hun.
Professor Lisbeth E. Knudsen forventer også nye anbefalinger og mere klare retningslinjer for de borgere, der måske kan have været udsat for stofferne.
- Jeg tror, at der bliver skærpet på anbefalingerne. Og det skal også være klarere, hvad man som befolkning har at rette sig efter, siger hun.