Det er søndag sidst på eftermiddagen, da Rasmus Dahlberg, som kalder sig selv Danmarks eneste katastrofehistoriker, begynder at se de første notitser om et skyderi i Field's på Twitter.
- Hvad sker der nu i Field's? skriver han selv ud på det sociale medie klokken 18.12 i håb om at blive klogere.
Han begynder straks, farvet af sine mange år i faget, at spekulere i, om der er tale om en afgrænset hændelse - altså for eksempel et bandeopgør eller to "galninge", der skyder mod hinanden?
Men da han tænder for livesendingen i fjernsynet, står det dog klart for ham, at det er har en helt anden karakter.
- Da jeg kunne se, hvor mange ambulancer der var mødt op derude, kan jeg huske, jeg skrev til en af mine bekendte i branchen, at det ikke så godt ud. At jeg troede, det var værre end først antaget, fortæller Rasmus Dahlberg.
Han har desuden en baggrund i Beredskabsstyrelsen og har tidligere været med til at uddanne indsatsledere i politiet og Hovedstadens Beredskab.
Mangler du et overblik over skyderiets forløb den 3. juli, kan du få det her, inden du læser videre:
Der er dele, som endnu er for tidlige at evaluere på, men en ting står klart for ham efter søndagens skyderi i shoppingcentret, hvor en 22-årig mand er mistænkt for at have skudt og dræbt tre personer og såret syv andre.
- Hvad jeg har set, er episoden et tydeligt udtryk for, at vi har lært noget, siger han og understreger, at han kun har fulgt episoden gennem medierne.
- Dansk beredskab har gennemgået en kæmpe udvikling de seneste ti år i kølvandet på især Breiviks terrorangreb i Norge i 2011. Der lavede man en rapport med vigtige læringspunkter, som også blev implementeret i Danmark.
De blå blink stod på en bestemt måde - det var et godt tegn
Det første, Rasmus Dahlberg lægger mærke til, er, at der er en masse forskellige udrykningskøretøjer på stedet, som står blandet sammen. Det er et godt tegn, fordi det betyder, at de forskellige myndigheder - for eksempel brandvæsenet og præhospitalet - har koordineret og er tæt integreret med hinanden fra start, hvilket er "super vigtigt".
- Det er sådan noget, jeg sidder og kigger på. Du kunne se på billederne, hvor mange forskellige myndigheder der var til stede, og hvor velkoordineret det var.
Det var altså modsat det man så ved angrebene i Norge i 2011, hvor kommunikationen var dårlig, og bilerne holdt forskellige steder under hver deres indsatsleder, fortæller han.
I den efterfølgende rapport talte man om ressourcerne, der aldrig fandt hinanden, forklarer han videre.
Hos Hovedstadens Beredskab bekræfter operationschef Frank Trier også, at de blandende køretøjer ved netop sådan en voldsom hændelse var et godt tegn på tæt koordinering med politiet og akutberedskabet, selvom lærebøgerne i andre tilfælde vil tale for det modsatte.
Efter terror i Paris har danske brandmænd fået ny rolle
Der er også andet, som Danmark har lært af, hvilket blev tydeligt for Rasmus Dahlberg, da han fulgte billederne fra Field's.
For man ser simpelthen brandmænd gå ind med bårer på hjul, hvilket ifølge ham var et noget man udviklede i tiden efter terrorangrebet på koncertstedet Bataclan i Paris i 2015.
- Især i Paris indså man, at det faktisk var brandfolk, der reddede liv i sådan en situation og ikke akutlæger og paramedicinere. De havde typisk en militærbaggrund, så de var vant til livreddende førstehjælp - sådan noget man gør på en slagmark - og det tog man simpelthen direkte ved lære af i Danmark.
- Sundhedsvæsenet har bevæget sig mod mere og mere specialisering. Det er bare ikke det, man har brug for, hvis det er 100 mennesker, der er ramt.
Under skudangrebet ved Field's kan Ramus Dahlberg også se, at den store lastbil med en container på ryggen er på stedet. Netop den blev også indsat i kølvandet på angrebene i Paris, så man blev i stand til at transportere massebehandlingsudstyr og skalbårer frem, nu når brandmændene skulle spille en større rolle og rent faktisk gå med ind.
Derudover hang der en militærhelikopter over Field's, som du måske så i tv-dækningen. Netop den var ifølge katastrofehistorikeren også et læringspunkt fra angrebene i Norge i 2011, hvor politiet måtte køre ud til Utøya.
Det lyder til, at vi virkelig har lært noget af de store hændelser, der har været?
- Det kan jeg love dig for.
Så du andre tegn på, at det spillede?
- Hvor lang tid gik der, fra alarmen kom, indtil han blev plukket?
13 minutter?
- Ja. Det er eddermaneme hurtigt. Det siger noget om den førings- og koordinationsevne politiet har opbygget efter Krudttønden, siger Rasmus Dahlberg.