I en blå container i Brabrand ligger en bunke sorte skumplader, der har taget navneforandring.
For nogle år siden var de affald, men i dag er de et materiale, som bliver solgt videre til andre virksomheder.
Containeren står i fabrikshallen hos DAFA. Her producerer de produkter i skum og gummi til industrien og byggebranchen, og virksomheden arbejder med at minimere affaldsmængderne fra deres produktion.
Det forklarer Tue Gott Sørensen, som er chef for forretningsudvikling i DAFA.
- Hver eneste gang vi skal bruge et produkt til en kunde, skal det have en vis tykkelse. Det giver en del restaffald, som vi kan genanvende i en produktion uden for huset, forklarer han.
Skumpladerne bliver altså solgt til en anden produktion i stedet for at ryge ud som skrald.
Virksomheden har siden september samarbejdet med Teknologisk Institut, Industriens Fond og Aalborg Universitet med blandt andet at skabe værdi ud af dens restaffald.
Det er typisk rester, som er skåret af skum og gummi, der giver affald hos DAFA, og som de derfor arbejder på at få brugt til andre ting.
- Vi har eksempler, hvor vi er gået fra et produktdesign til en andet, så der er mindre spild, der skal skæres fra. Andre produkter kan blive til granulat, som bliver brugt i produktionen hos en af vores samarbejdspartnere, siger Tue Gott Sørensen.
Romkuglen er det gode eksempel
Nu kan 500 virksomheder i industri- og byggebranchen ligesom DAFA få hjælp til at blive mere opmærksomme på deres affald og restprodukter i et nyt projekt, som Industriens Fond, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut er gået sammen om.
Det hedder ZeroWaste, og på Aalborg Universitet er det forskningsleder for Designlab Linda Nhu Laursens job at få de gode ideer fra projektet ud og leve.
Det kan for eksempel være ideer til, hvad man kan bruge de hjørner til, som altid er til overs, når man har skåret en cirkel ud af et firkantet materiale.
- Vi kommer til at lave en masse eksperimenter, og nogle løsninger bliver besværlige, mens andre let kan implementeres af andre virksomheder i branchen, så vores formål er at gøre det så nemt som muligt, siger hun.
Det er ikke en ny tanke at skabe værdi af noget, som ellers bare var blevet til affald. I fødevareindustrien kan Linda Nhu Laursen pege på et godt eksempel, som de fleste kender.
- Romkuglen er et designmønster, som de fleste bagere bruger på de kager, der ellers bare ville ryge i skraldespanden. Så putter de noget kakaopulver og romessens i og noget flot krymmel på, så kagerne bliver lige så konkurrencedygtige, som deres andre kager, forklarer hun.
Høje lønninger har bremset udviklingen
Projektet er lige gået i luften, og Linda Nhu Laursen opfordrer alle virksomheder til at kontakte dem, hvis de har lyst til at få hjælp af designere, materiale- og forretningsspecialister samt få overblik over deres affald.
Det er nemlig vigtigt både for klimaet, og for at virksomhederne kan leve op til fremtidens krav, som for eksempel "forurener betaler"-princippet.
- Vi er i en bæredygtighedskrise, og vi skal begynde med at tage fat i de materialer, der allerede er i cirkulation. I Danmark har vi så høje lønninger, at det ikke har kunnet betale sig at være nøjsomme med sine materialer, men EU kommer med en masse lovgivning om affald, og hvis danske virksomheder ikke kommer ind i kampen, så kommer de bagud, siger hun.
Det betyder blandt andet, at virksomhederne i fremtiden vil skulle bruge mange penge på at komme af med deres affald, og det vil gøre prisen på deres produkter høje i forhold til andre virksomheder.
Industriens Fond skyder 24 millioner kroner i projektet ZeroWaste, og programleder for bæredygtig produktion Anders Kusk forklarer, hvorfor det kan være interessant for virksomhederne at være med.
- Det giver robusthed i en verden, hvor værdikæder og ressourcer er mere ustabile. Virksomhederne kan også udvikle nye løsninger med nye egenskaber. Desuden er der mulighed for at tjene penge på at reducere spild, så der er alle mulige gode grunde til at gå i gang, siger han.
Den gode ide skal ud og leve
Tilbage i Brabrand er virksomheden i skumbranchen enig i, at det ikke er dumt at arbejde med sin miljøprofil.
- Vi er i en branche, hvor mange godt ved, at det er svært nedbrydeligt. Vi vil derfor gerne tage ansvar og få den bedst mulige værdi ud af de reststrømme, vi laver som virksomhed, siger Tue Gott Sørensen.
Men der er én ting, som virksomheden også bliver nødt til hele tiden at have for øje, hvis en god ide skal blive til mere end bare - en god ide.
- Vi leder efter de bedst mulige løsninger, men det skal have et forretningsmæssigt formål for at kunne gøre en forskel. Vi kan ikke lave løsninger, som ingen vil have, for så kommer de gode løsninger ikke ud og leve, siger han.
Danmark er kun fire procent cirkulært, hvilket betyder, at en meget lille del af de anvendte materialer, der har været brugt før, bliver genbrugt. Det placerer Danmark markant under det europæiske gennemsnit.
Det oplyser Industriens Fond.