Kampfly står begrænset til rådighed: Ministerium hemmeligstempler dansk Nato-bidrag

Fortroligt forbehold er et signal om, at Danmark investerer for lidt i forsvarsalliancen, siger ekspert.

F-16-kampfly fra Flyvevåbnet på Nato-flyvebase i Estland tidligere. I tre år har et dansk Nato-bidrag kun begrænset gyldighed på grund af travlhed. (Foto: © Ints Kalnins, Scanpix)

En væsentlig del af et dansk Nato-bidrag kan vise sig aldrig at blive til virkelighed.

Danmark har netop stillet fire kampklare F-16-jagerfly til rådighed for en ny Nato-styrke, der skal afskrække og træde til med kort varsel i tilfælde af krise eller katastrofe.

Men nu viser det sig, at de danske fly i tre år fra 2022-24 kun står begrænset til rådighed. Reelt betyder det, at de danske fly først kan aktiveres og slutte sig til forsvarsalliancen i en ‘skarp situation’, hvor fjenden står for porten.

- Præcist hvilke begrænsninger kan vi af fortrolighedshensyn ikke oplyse, men flyene vil i en skarp situation være til rådighed, oplyser Forsvarsministeriet.

Lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen kommer med et bud på, hvordan man kan tolke de danske begrænsninger.

- Det, vi reelt siger til Nato, er, at hvis russerne er på vej, så stiller vi op. Ellers gider vi ikke, siger Peter Viggo Jakobsen, der også er professor ved Center for War Studies.

Kritik fra USA: Danmark underinvesterer

De fire kampfly er en del af et større militært bidrag, som ifølge regeringen skal vise, at Danmark bidrager aktivt til forsvarsalliancen og tager sit medlemskab alvorligt.

- Vi kan ikke forvente, at USA løser opgaven for os. Europa skal også gøre mere selv. Tage mere ansvar, lød det blandt andet fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S), da bidraget blev præsenteret.

Sådan lød det, da regeringen i september præsenterede fire militære bidrag, hvor et af dem var bidraget til Natos beredskabsstyrker.

Jagerflyene og de øvrige styrker indgår i Nato’s afskrækkelses- og beredskabsprofil. Det såkaldte ‘Nato Readiness Initiative’, som blandt andet skal mindske reaktionstiden i tilfælde af kriser eller ændringer i trusselsbilledet.

Danmark har tidligere modtaget kritik for ikke at bidrage tilstrækkeligt til forsvarsalliancen. Senest i oktober, hvor den amerikanske ambassadør Carla Sands beskyldte Danmark for at ‘underinvestere’.

- Uden en forøgelse af investeringer i alle Nato’s medlemslande har vi ikke tilstrækkelig kapacitet til at virke afskrækkende på en robust og meningsfyldt måde, lød det i en kronik i Information, hvor ambassadøren også advarer mod aggressiv opførsel fra både Rusland og Kina.

Minister: Nato forstår danske begrænsninger

De danske jagerfly er kun begrænset til rådighed i tre år fra 2022-24, fordi Forsvaret i perioden har travlt med at indføre de nye F-35-maskiner, der skal afløse F-16'erne. Efter planen bliver de første leveret i 2021.

Ifølge professor Peter Viggo Jakobsen er begrænsningen en smagsprøve på fremtiden. Danmark køber 27 kampfly, og nogle af dem skal stå permanent i USA til uddannelsesbrug.

- Det kan blive svært at opretholde samme niveau af forpligtelser som hidtil, med både nationalt afvisningsberedskab samt internationale missioner, med det antal fly vi har købt, siger Peter Viggo Jakobsen.

Ifølge forsvarsminister Trine Bramsen (S) er der i Nato forståelse for de danske begrænsninger.

- Vi ønsker at yde et substantielt bidrag til Nato Readiness Initiative. Og ud fra devisen om, at et bidrag med begrænsninger er bedre end slet intet bidrag har vi valgt at tilmelde med de begrænsninger, som udspringer af transitionen til et nyt kampfly, skriver forsvarsministeren i en skriftlig kommentar.