Hver dag lider flygtninge og migranter druknedøden på Middelhavet i deres forsøg på at nå i sikkerhed i Europa.
2016 tegner til at blive det hidtil værste år, og EU's flygtningekommissær har senest oplyst, at mindst 3.211 personer enten er druknet eller forsvundet til havs alene i år.
I faldefærdige gummibåde og mindre skibe forsøger flygtninge at tage den farefulde vej over Middelhavet, og det går ofte galt. Tallet 3.211 kunne dog have været langt højere, hvis der ikke var organisationer, der forsøger at komme dem til hjælp.
Anæstesisygeplejersken Kamma Skaarup er lige nu udsendt hos Læger Uden Grænser, hvor hun ombord på skibet Dignity One de seneste to uger har været med til at redde flygtninge fra druknedøden.
Gummibåd knækket over på midten
Lige nu tager Kamma Skaarup en kort pause på land, og derfor har DR Nyheder haft mulighed for at fange hende over en telefonforbindelse.
- I sidste uge finder vi en gummibåd, der er knækket over på midten, og hvor flere migranter er faldet over bord. De forsøger at holde sig oven vande ved at tømme nogle benzindunke, de bruger som en form for redningskrans, siger hun og fortsætter:
- Men det betyder også, at det sejler med benzin i båden og i vandet. Mange af de her mennesker har haft hovedet under vandet og har slugt havvand blandet med benzin, mens de personer, der stadig er i båden er smurt ind i det.
Det lykkedes Kamma Skaarup og hendes kolleger at redde flygtningene op af vandet. Men dermed var arbejdet langt fra overstået.
- Der kommer skrigende og grædende mennesker om bord i fuldstændig afmagt og smerte, fordi benzinen har givet dem store og kraftige kemiske forbrændinger. Det hele er meget overvældende, da vi pludselig skal tage os af den masse af mennesker, der var svært tilskadekomne, siger hun.
Slår alle følelser fra
Selv om Kamma Skaarup indtil videre kun har været to uger hos Læger uden Grænser, har hun allerede oplevet en stor del menneskelig tragedie. Hun fortæller, at man slår alle sine følelser fra, når man er i gang med en opgave. Det er først efterfølgende, man begynder at reflektere over, hvad der er sket.
- Når vi har sat dem af, er der tid til at reflektere over, hvad vi har oplevet og stået med i hænderne, og nogle gange græder man. Men det er vigtigt at tale om det, men også tillade sig selv en mental pause, hvor man kan grine med sine kolleger, siger Kamma Skaarup.
Sygeplejersken er dog sikker på, at hun er med til at gøre en massiv forskel.
- Jeg er virkelig stolt over, at jeg i løbet af to uger har været med til at redde 800 menneskers liv.