Om få dage er det ét år siden, Hamas begik terrorangrebet i Israel, som har antændt krig og konflikt i Mellemøsten.
Fra den dag har jøder verden over berettet om flere hadforbrydelser. Også jøder i Danmark.
- Det er meget alvorligt, at vi har set så kraftig opblusning af antisemitisme i Danmark og resten af Europa det sidste års tid, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S).
Han kommenterer på nye tal fra Rigspolitiet, der viser, at man siden den 7. oktober 2023 har registreret 261 anmeldelser om hadforbrydelser mod jødiske borgere frem til den 1. oktober. Tallet er opgjort anderledes end tidligere år og kan derfor ikke sammenlignes direkte.
Men Brian Arly Jacobsen, som er lektor i religionssociologi ved Københavns Universitet, fortæller, at det er et globalt mønster, at der er sket en stigning i antisemitisme.
- Det er en tendens, vi ser internationalt som følge af krigen i Mellemøsten, siger han.
- Krigen i Gaza har været en trigger for, at hadforbrydelser er steget mod jøder især - men også mod muslimer.
Ved tidligere konflikter i Gaza - blandt andet i 2014 og i 1980'erne - så man også en stigning i hadforbrydelser, fortæller han.
Hør ham sætte flere ord på omfanget af problemet her:
Svært at rejse sigtelser
De 261 sager kan dreje sig om alt fra tilråb på gaden til hærværk på boliger eller chikane på sociale medier.
Over for Berlingske fortæller formand for Det Jødiske Samfund i Danmark Henri Goldstein, at mange jøder ikke politianmelder hadforbrydelser af frygt for hævn.
Det er også langtfra alle sager, der bliver til noget. Politiet har rejst sigtelser i 59 tilfælde i anmeldelserne om hadforbrydelser mod jødiske borgere.
Justitsminister Peter Hummelgaard understreger, at ordensmagten fortsat efterforsker flere sager. I mange tilfælde er det dog svært for politiet at komme frem til gerningspersonen.
- Men jeg kan forsikre, at det er noget, politiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET, red.) tager meget alvorligt, siger han.
Også lektor Brian Arly Jacobsen fortæller, at det i mange tilfælde, når det kommer til hadforbrydelser, er svært at rejse straffesager.
- Nogle gange kan hadforbrydelser være råb på gaden, men det kan også være hærværk mod ejendomme, som er svære at bevise, hvis ikke man finder gerningspersonen, siger han.
Det er dog meget problematisk, hvis myndighederne ikke formår at værne om jødernes sikkerhed.
- Det er en minoritet, som oplever at blive marginaliseret, og som får svært ved at begå sig på tryg og normal vis i det offentlige rum. Det er problematisk. Men det kan også have den betydning, at det bliver sværere at være jøde i Danmark, og at nogle vælger at forlade det danske samfund, siger Brian Arly Jacobsen.
Det samme mener justitsministeren.
- Vi har som samfund og som medborgere en grund til at hanke op i os selv og vores naboer. Jødiske landsmænd skal ikke stilles til ansvar for en konflikt, der foregår tusindvis af kilometer væk, siger Peter Hummelgaard.
Peter Hummelgaard siger mere om ansvaret for at værne om jødernes sikkerhed her:
Hårdere straffe på vej
Før sommerferien præsenterede et flertal i Folketinget en ny lovpakke, der skal straffe antisemitisme hårdere.
Pakken af 12 lovforslag er sendt i høring.
- Vi kan ikke garantere, at den nye lovpakke vil slå den meget kraftige bølge af hadforbrydelser mod jøder ned, men det er hele meningen med den, siger Peter Hummelgaard.
Lektoren i religionssociologi forventer, at den vil få en effekt. Han henviser til, at andre lande, eksempelvis Norge, har set virkningen af samme slags lovgivning.
De nye tal for hadforbrydelser kommer, efter også statsminister Mette Frederiksen (S) på Folketingets talerstol i går satte fokus på emnet. Det gjorde hun blandt andet med krog i de seneste hændelser, heriblandt brandattentatet mod en jødisk kvinde, hvor en 21-årig mand er sigtet efter en terrorbestemmelse.
- Vi må aldrig nogensinde acceptere antisemitisme, og vi skal bekæmpe det, alle steder vi møder det. Det undrer mig, at der ikke er en større forargelse i vores land over det her, sagde hun.
Ligesom hende nævnte også Peter Hummelgaard onsdagens eksplosioner nær den israelske ambassade i Hellerup. Politiet har dog endnu ikke kunnet sige, om ambassaden var målet for angrebet, som tre svenske statsborgere er sigtet for.
Efter angrebet den 7. oktober er det ikke kun jøder, der har oplevet hadforbrydelser, understreger Brian Arly Jacobsen.
Han henviser til, at også andre minoritetsgrupper fortæller, at det er sværere for dem at gå med identitetsbærende kendetegn af frygt for, at blive chikaneret på gaden.