Et renseanlæg ved Stigsnæs syd for Skælskør har i årevis modtaget millioner af liter forurenet kemikalieholdigt spildevand fra blandt andet Norge og har efter en behandling pumpet det ud i havet ved Agersø Sund.
Trods massive protester fra borgere i området, har Slagelse Kommune lagt op til, at kommunen på mandag vil forny renseanlægget RGS Nordics miljøgodkendelse, så virksomheden kan fortsætte udledningen af miljøfarlige stoffer.
Men 21Søndag har fået indblik i dokumenter, der viser, at det efter alt at dømme ikke er lovligt. Det mener to af landets førende eksperter i miljølovgivning.
Miljøministeriet påpeger selv i et internt notat, at hvis kommunerne følger Miljøstyrelsens vejledning på området, så er der en betydelig risiko for, at de godkender en ulovlig udledning af spildevand. Dokumenterne viser samtidig også, at Miljøstyrelsen har tilladt import af det miljøfarlige vand fra den norske olieindustri på trods af flere advarsler fra Kammeradvokaten.
Det konstaterer professor emerita i miljøret ved Aarhus Universitet, Ellen Margrethe Basse.
- Det er bekymrende, når Miljøministeriet løber en betydelig risiko for at blive underkendt på grund af, at de tager hensyn til virksomhederne fremfor at tage hensyn til miljøet. Det er ikke i overensstemmelse med, hvad man gør i en retsstat. Man følger lovgivningen, siger hun.
Ulovlig import af miljøfarligt affald
Miljøstyrelsen burde aldrig have givet RGS Nordic lov til at importere det miljøfarlige vand til Danmark, påpeger Ellen Margrethe Basse.
- Miljøstyrelsen skulle ud fra de juridiske regler og EU-domstolspraksis have sagt nej til at importere spildevandet til spildevandshåndtering og efterfølgende udledning til havet, siger hun.
Som udgangspunkt må man slet ikke flytte miljøfarligt affald over landegrænser. Derfor har Miljøstyrelsen brugt en undtagelsesbestemmelse, der kan gøre det muligt at importere farligt affald, hvis det sker med det primære formål at nyttiggøre det.
Men selvom styrelsen henviser til, at RGS Nordic udvinder de omkring 1-2 procent olierester, der er i det giftige spildevand, så er det ikke i sig selv nok til, at der er tale om en sådan nyttiggørelse, forklarer Ellen Margrethe Basse.
Det har Kammeradvokaten også allerede på forhånd påpeget over for styrelsen i flere notater. Først i september 2021 og siden i februar 2022. I begge notater skriver Kammeradvokaten, at ”mest taler for, at der konkret er tale om en bortskaffelsesoperation” og ikke om nyttiggørelse, hvorfor det ikke er lovligt at importere det miljøfarlige spildevand.
Men dokumenterne viser, at Miljøstyrelsen har undladt at følge Kammeradvokatens rådgivning på det punkt. Derfor vil den nytiltrådte miljøminister, Magnus Heunicke (S), nu have set på sagen en gang til:
- Vi er nødt til at gå i dialog med Kammeradvokaten om den sætning i anbefalingen og i indstillingen. Hvordan skal den præcist tolkes? Fordi tolkningen er jo en anden fra miljømyndighederne, siger ministeren.
Kommune må ikke tillade udledningen
Én ting er importen. En anden ting er den efterfølgende udledning af miljøfarligt spildevand i Agersø Sund. Indtil nu er den foregået efter en miljøgodkendelse fra 2008.
Nye og skærpede miljøkrav betyder imidlertid, at udledningen kun kan fortsætte, hvis Slagelse Kommune opretter en såkaldt blandingszone på 300 meter omkring udledningsrøret. Inden for en sådan blandingszone må grænseværdierne som udgangspunkt godt overskrides. Uden for zonen må mængden af stoffer som bly, cadmium og kviksølv derimod ikke overstige de fastsatte værdier.
Men grænseværdierne for en række stoffer er allerede i forvejen overskredet i Agersø Sund. Også uden for zonen. Derfor er det ikke lovligt at etablere en sådan blandingszone, påpeger Ellen Margrethe Basse.
- Slagelse Kommune kan ikke udstede en miljøgodkendelse med det indhold. Det følger klart af både ankenævnets afgørelser, og det følger meget klar af EU-domstolens afgørelser og af EU-Kommissionens tekniske retningslinjer for anvendelse af blandingszoner, forklarer Ellen Margrethe Basse.
Hun henviser blandt andet til, at Miljø- og Fødevareklagenævnet den 14. december 2021 har slået fast, at ”det er en forudsætning for fastsættelse af en blandingszone, (…) at miljøkvalitetskravene ikke overskrides uden for blandingszonen.”
Miljøstyrelsen vildleder kommunerne
Til trods herfor har Miljøstyrelsen alligevel lagt en vejledning ud på sin hjemmeside, der siger, at kommunerne godt kan oprette en blandingszone, selvom grænseværdierne på forhånd er overskredet. På hjemmesiden vejleder styrelsen om, at Slagelse og de øvrige kommunerne godt kan tillade en yderligere overskridelse af grænseværdierne i området uden for zonen med op til 5 procentpoint.
Derfor er styrelsens vejledning reelt mere en vildledning end en vejledning, mener juraprofessor Ellen Margrethe Basse.
- Miljøstyrelsen har taget fejl på flere punkter. Miljøstyrelsens vejledning er ikke i overensstemmelse med gældende ret. Hverken EU-ret eller national ret, siger hun.
Det samme konkluderer advokat med speciale i miljøret, Flemming Elbæk.
- Der mener jeg, at man stiller kommunerne nogle muligheder i udsigt, som efter min opfattelse er i strid med EU-retten, siger Flemming Elbæk, advokat og partner hos Haugaard Braad.
Embedsmænd advarede på forhånd
I Miljøministeriet ved embedsmændene sådan set godt, at vejledningen kan give problemer. Det fremgår af et notat fra den 14. april 2021, som 21Søndag har fået aktindsigt i.
I en forelæggelse for den daværende miljøminister, påpeger embedsmændene i 2021, at den kommende nye vejledning vil medføre stor risiko for, at den anviste udledning af miljøfarlige stoffer efterfølgende vil blive erklæret ulovlig. Embedsmændene skriver, at der ligefrem er ”en betydelig procesrisiko i lyset af EU-domstolens restriktive praksis i tidligere sager.”
- Det anskueliggør, at man fra ministeriets side er bekendt med, at det her det kan være juridisk ret så problematisk. Man er fra ministeriets side er klar over, at det kan være svært og opretholde i både klagenævnet, men også ved EU-domstolen, konkluderer advokat Flemming Elbæk.
- Det er jo en erkendelse af, at det her, det holder ikke, hvis det bliver forelagt EU-domstolen, og det holder heller ikke, hvis det bliver forelagt Miljø- og Fødevareklagenævnet. Så jeg mener, at de selv er klar over, at det her det holder ikke, siger juraprofessor Ellen Margrethe Basse.
Vægter virksomheders økonomi højere end miljøet
I dokumenterne fra 2021 påpeger embedsmændene imidlertid samtidig også et andet hensyn. En lang række virksomheder venter på grønt lys til at udlede miljøfarlige stoffer.
- Ca. 12 virksomheder afventer en ny miljøgodkendelse fra Miljøstyrelsen til udledning af spildevand, og ca. 15 virksomheder skal have revurderet deres miljøgodkendelse, skriver de til ministeren.
Disse godkendelser er afgørende for virksomhederne økonomi. Men det kan være vanskeligt at udstede dem til dem. Det er nemlig ikke kun i Slagelse, at grænseværdierne for miljøfarlige stoffer (MFS) allerede i forvejen er overskredet. ”Der er i en række vandområder dårlig tilstand for MFS”, påpeger embedsmændene i ministerforelæggelsen.
Derefter bliver den nye vejledning lagt ud på Miljøstyrelsens hjemmeside, den 21. december 2021.
- Man henviser til, at der er nogle konkrete virksomheder, der nu og her skal have en godkendelse, som man ikke kan give dem, hvis man skal iagttage gældende ret. Så i stedet, så ændrer man vejledningen, så man får noget mere fleksibilitet og mulighed for at give de godkendelser, som man ikke burde udstede, forklarer Ellen Margrethe Basse.
- Man vægter økonomien højere end miljøet. Af hensyn til virksomhedernes økonomi accepterer man en fortsat udledning, som man ved er i strid med de gældende regler, siger hun.
Minister vil have set på sagen igen
Det var egentlig planen, at Slagelse Kommunes Klima- og Miljøudvalg i morgen, mandag, skulle træffe afgørelse om en fornyelse af RGS Nordics miljøgodkendelse. Men efter at have fået de nye oplysninger forelagt, vil udvalgets formand, Jørgen Grüner, nu have beslutningen udskudt.
- Så må vi tage en måned eller to mere, hvor vi får nogle advokater til at vurdere, om Miljøstyrelsen i virkeligheden har vejledt os korrekt, siger udvalgsformanden, Jørgen Grüner.
Det samme vil den nytiltrådte miljøminister, Magnus Heunicke, nu også gerne have undersøgt.
- Jeg vil sørge for, at vi får tjekket op på den her sag, og at de beslutninger, der er taget i de forskellige dele af miljømyndighederne, er korrekte. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er et alvorligt problem, hvis der er fejl i vejledningen og konklusionerne fra vores myndigheder. Derfor er vi nødt til at få undersøgt det her til bunds.
Men dine egne jurister her i ministeriet har jo allerede sagt: ’Der er en risiko for, at vi taber en sag, hvis vi vejleder kommunerne, som vi gør.’ Hvorfor vil du ikke standse det her og nu?
- Det er simpelthen fordi, at som jeg har fået sagen præsenteret, så har jeg ikke mulighed for at gå ind og lave noget med opsættende virkning eller standse noget.
Det er dig, der er ansvarlig for, hvad styrelsen gør og siger til kommunerne. Hvorfor vil du ikke nu bede styrelsen om at ændre vejledningen?
- Fordi den vejledning, der er lavet, den er jo lavet efter et arbejde i de samme styrelser og myndigheder, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Miljøstyrelsen mener, at den allerede har belyst reglerne for både import og udledning af spildevand særdeles grundigt, men følger ministerens ønske og ser på det en gang til.
- Vi fortsætter selvfølgelig dialogen om sagerne og lytter til de synspunkter, der er. Vi er interesserede i fuld transparens, skriver Miljøstyrelsen til 21Søndag.