Julie kom til Danmark som baby: Nu føler hun sig anerkendt af tidligere sagsbehandlers kritik af adoptioner

Ingen adopterede fra udlandet kan vide sig helt sikre på deres historie, lyder det fra tidligere centralt ansat i Ankestyrelsen.

Julie Kjær Mortensen kom til Danmark i 1992 fra Sydkorea.

Julie Kjær Mortensen på 31 år har længe haft en tvivl om sin egen livshistorie som adopteret fra Sydkorea. En følelse af som spædbarn at være fløjet til Danmark på ryggen af et fejlfuldt system.

Men når en tidligere central ansat i Ankestyrelsen nu står frem hos DR og Danwatch og fortæller, at hun i sit arbejde med at gennemse dokumenter om internationale adoptioner fra 1960'erne frem til 2016 har set, hvordan alvorlige fejl og advarsler blev overhørt af danske myndigheder - er det forløsende. En rar følelse for Julie Kjær Mortensen.

- Det er en lettelse. En anerkendelse af den adopteredes side af sagen, synes jeg.

Julie Kjær Mortensen er født i Sydkorea og kom til Danmark i 1992 - fire måneder gammel. Hun er glad for, at den tidligere fuldmægtige i Ankestyrelsen, Freja Bøggild, nu stiller sig frem.

Tidligere centralt placeret medarbejder i Ankestyrelsen Freja Bøggild stiller sig frem hos DR og mediet Danwatch. Foto: Ulrik Jantzen/Das Büro

Freja Bøggild var indtil sidste sommer centralt placeret som ansat hos Ankestyrelsen, der fører tilsyn med adoptioner. Og på baggrund af sit arbejde står hun nu frem med et budskab:

- Jeg er bekymret for, at ingen internationalt adopterede i Danmark kan vide sig helt sikre på, at den historie, der står i deres adoptionspapirer, stemmer overens med virkeligheden, fortæller Freja Bøggild.

Det betyder vel ikke nødvendigvis, at det gælder alle internationalt adopterede?

- Nej, men det betyder, at vi ikke aner, om det gør.

Freja Bøggild fortæller også ud fra, hvad hun har set i dokumenter hos Ankestyrelsen, at danske myndigheder i årtier har overhørt advarsler og ignoreret problemer i sager om børn adopteret fra udlandet.

Og for Julie Kjær Mortensen har det en helt særlig vægt, at det er en person, som har arbejdet hos en dansk tilsynsmyndighed, der nu siger, at der har været problemer med adoptioner, i forhold til hvis det var en adopteret, der sagde det.

- I og med at det bliver sagt af en person, som har set utallige sager og set nogle tilfælde indefra, så validerer det jo bare mig som adopteret og de antagelser, jeg har haft om det system, jeg kommer ud af, siger hun.

Det giver hende et rygstød, siger Julie Kjær Mortensen, som dog ikke selv kan tegne røde cirkler om fejl eller sætte spørgsmålstegn i marginen, når hun går sine adoptionspapirer igennem på samme måde, som andre adopterede kan.

Beretningerne fra den tidligere fuldmægtige i Ankestyrelsen tillæger hun stor vægt.

- For det virker ikke, når jeg går ud og siger, at jeg har en følelse af, at man ikke kan stole på det, man siger i alle sager.

Folketinget afsatte i efteråret penge til en historisk undersøgelse af adoptionsformidlingen fra 10 lande. Men der er ikke lagt op til, at statens egen rolle i det skandaleramte adoptionsområde skal undersøges.

Og det er noget, der får kritik af den tidligere fuldmægtige Freja Bøggild, og som har mødt massiv kritik fra juridiske eksperter og flere partier.

Det sker efter en ny række sager om ulovlige adoptioner fra Indien, der blev afsløret i DR-dokumentarserien 'Det store adoptionstyveri'.

'Vigtigt at få alle generationer med'

Folketingets uvildige undersøgelse af de 10 lande skal gælde adoptionsformidlingen fra 1964 frem til 2016, hvor man strammede reglerne for international adoption.

Derfor omfatter det også adopterede fra Sydkorea. Men Julie Kjær Mortensen håber, at alle adopterede kommer med i undersøgelsen.

- Jeg synes, det er vigtigt at få alle generationer med, fordi vi hører under samme system, der tillader, at der bliver adopteret børn væk på et grundlag, der ikke er i orden. Og som går hen i flere tilfælde og overskrider loven og menneskerettigheder.

Torsdag klokken 13.00 skal socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i samråd om en undersøgelse.

Styrelse: Ikke grundlag for usikkerhed om alle sager

DR har forelagt Freja Bøggilds kritik for Ankestyrelsen. Styrelsen stiller ikke op til interview med DR, men skriver i en mail, at flere af styrelsens egne undersøgelser viser, at adoptioner fra udlandet i 1970'erne og 1980'erne ikke sikrede, "at barnets rettigheder blev respekteret."

Ankestyrelsen mener dog ikke, at der er grundlag for at stille spørgsmålstegn ved alle internationale adoptioner.

- Det er dog centralt at understrege, at de nævnte undersøgelser ikke giver Ankestyrelsen grundlag for at konkludere, at der for alle internationalt adopterede er usikkerhed om, hvorvidt deres adoptionssag har været behæftet med ulovlig adfærd, skriver styrelsen.

Du kan se mere om problemer med adoptioner i den nye DR-dokumentarserie 'Det store adoptionstyveri' på DRTV.

Det store adoptionstyveri