Jorden ved Nordic Waste er 'lettere forurenet'. Men hvad betyder det?

Man skal hverken dyrke grøntsager i jorden eller trække gummistøvlerne med ind i huset, hvis man har været ude i jorden i området.

Der bliver arbejdet på højtryk med at fjerne jord fra Gammel Århusvej syd for Randers, hvor et jordskred fra Nordic Waste truer landsbyen Ølst. (Foto: © Bo Amstrup, Ritzau Scanpix)

Et jordskred har over længere tid været undervejs ved Nordic Waste ved Randers, og det har fået miljøkatastrofeblinkene til at lyse rødt flere steder.

Op mod 6.000.000 ton forurenet jord fra virksomheden er i bevægelse mod den lille by Ølst og Alling Å syd for Randers.

Men hvad indeholder jorden fra Randers-virksomheden egentlig?

Og hvor farlig er den for de borgere, der bor i området?

For det første er der tale om såkaldt kategori 2-jord. Det vil sige, at det er "lettere forurenet".

Det forklarer Mette Christophersen, der er kemiingeniør, afdelingsleder ved Rambøll og ekspert i forurenet jord og grundvand i ingeniørforeningen IDA, i Aftenshowet.

- Her har vi at gøre med lettere forurenet jord, som ofte kan være byjord fra gamle bymidter, som har været udsat for spild og anvendelse gennem mange år og dermed blevet lettere forurenet, siger hun.

- I en stor del af den jord, Nordic Waste har modtaget, kan der være oliekomponenter fra benzinspild, diesel-spild og udstødningsgasser i, siger Mette Christophersen.

Derudover kan der være nogle PAH'er, som er tjærestoffer, der kommer fra eksempelvis slid på vejbaner. Og så indeholder det nogle tungmetaller, som kommer fra nedfald fra røg og fra udstødningsgasser og almindelig industri i byerne, forklarer hun.

I forsøget på at bremse skredet er der desuden blevet brugt microfiller, som bruges til at stabilisere store jordmængder. Men det har skabt bekymring blandt borgerne i Ølst, fordi det indeholder en del tungmetaller.

Det har hængt i luften omkring Ølst, og beboerne frygter, at det vil gøre det igen, lige så snart vejret bliver mere tørt.

- Det er ikke voldsomt sundhedsfarligt, men jeg kan godt forstå bekymringen. Microfiller er ikke noget, vi har lyst til skal blive spredt, siger Mette Christophersen.

Hun er ikke overbevist om, at måden, microfilleren er blevet brugt, har været hensigtsmæssig. Det udgør også en ekstra fare for vandmiljøet.

- Jeg tænker, det skal vurderes med tiden, om det er smart at gøre det, for vi skal ikke have det spredt mere end højst nødvendigt.

Ikke 'akut giftigt' at få ind, men..

Jorden ved Nordic Waste indeholder nogle forureningskomponenter, som ligger over den grænseværdi, man i Miljøstyrelsen har vurderet kan udgøre en risiko.

Derfor bør borgere i området for eksempel undgå at lade børn lege i jorden.

- Man skal undgå at komme i kontakt med jorden, man skal ikke dyrke grøntsager i jorden, og man skal sørge for at tage gummistøvlerne af, inden man kommer ind i huset, hvis man har været ude at gå i jorden, siger ekspert i forurenet jord Mette Christophersen.

For får man stofferne for tæt på, er der en risiko for, at man på sigt kan blive syg.

- Nogle af stofferne er kræftfremkaldende, men det er ikke så mange af dem, vi har her, siger hun.

Her fortæller Mette Christophersen om de sundhedsmæssige risici ved den forurenede jord:

Det er altså ikke "akut giftigt", hvis et barn får fat i et stykke brød, der er røget ned i jordrester fra gummistøvlerne. Det er derimod langtidsvirkningen gennem et langt liv, man kigger på, forklarer hun.

- Man laver nogle risikovurderinger, i forhold til hvor meget jord man tror, et lille barn spiser op igennem årene, og så regner man simpelthen baglæns og lægger nogle sikkerhedsfaktorer på, forklarer hun.

- Man fastsætter sådan nogle kriterier for at sikre, at vi ikke bliver syge med tiden - for eksempel med kræft - eller ophober for mange tungmetaller inde i kroppen og så videre.