Ligesom titusindvis af andre børn er syvårige Johanne Vangsted fra Tylstrup i Vendsyssel i år startet i 0. klasse.
Men hvor skolen for langt størstedelen af børnene er et splinternyt bekendtskab, så har Johanne allerede gået i 0. klasse én gang.
Der er endnu ikke lavet opgørelser over, hvor mange børn der ligesom Johanne går i 0. klasse for anden gang i år i stedet for at følge med deres klassekammerater videre til 1. klasse.
Men ifølge en ny opgørelse fra Undervisningsministeriet var 2,3 procent af børnehaveklasseeleverne på landets folkeskoler og frie grundskoler sidste år omgængere.
Dermed er andelen af børn, der går i 0. klasse to gange, faldet en smule set i forhold til de seneste år.
- Jeg har da fældet en tåre
I børnehaven var der ikke noget, der talte for at udsætte Johannes skolestart med et år, og da hun sidste år startede i 0. klasse første gang, hørte hun aldersmæssigt til blandt de ældste elever. Hendes mor såvel som børnehaveklasselederen på Tylstrup Skole beskriver hende som socialt velfungerende.
Men allerede ved juletid sidste år tog børnehaveklasselederen fat i Johannes forældre for at tale om, at det gik lidt for langsomt med at lære bogstaverne, og hun luftede samtidig idéen om, at Johanne kunne have godt af et ekstra år i 0. klasse.
- Det kom lidt som et chok, og jeg har da fældet en tåre efterfølgende og spekuleret på, om jeg var en dårlig mor, om vi ikke havde øvet nok med hende, eller om vi i det hele taget havde gjort alt muligt forkert, fortæller Joan Vangsted.
Føltes som et tabu
Da klasselæreren så i maj oplyste, at skolen gerne så Johanne blive et ekstra år i 0. klasse, havde Joan Vangsted vænnet sig til tanken.
Hun oplevede det faglige niveau som meget højt og ville ikke have, at hendes datter skulle kæmpe med at være bagud fra start.
- Man kunne tydeligt mærke på Johanne, at det kostede blod, sved og tårer, når vi tog bøgerne frem derhjemme, og det er alt for tidligt at være træt af at gå i skole i 0. klasse, siger Joan Vangsted.
Efter det var blevet besluttet, at Johanne ikke skulle med sin klasse videre i 1. klasse, begyndte bekymringerne alligevel at pible frem. Hvad hvis hun bliver drillet med, at hun skal gå i 0. klasse igen? Hvad hvis hun kommer til at savne sine venner?
Joan Vangsted syntes også, det var svært at fortælle Johannes bedsteforældre og andre i familien, at datteren ikke skulle rykke et klassetrin op i denne omgang.
- Det føltes måske lidt som et tabu til at starte med. Som forælder vil man nok helst have, at ens barn kan det hele. Og hun kan jo godt finde ud af det, hun skal bare have lidt længere tid til at finde ud af det, fortæller hun.
Johanne selv virkede lettet.
- "Jeg kommer bare til at få endnu flere venner, mor," husker Joan Vangsted sin datter sige.
- Et ekstra år til at lege
Joan Vangsted fortæller, at der har været et godt samarbejde med skolen og især børnehaveklasselederen om at få Johanne til at føle, at der ikke er noget galt med hende, og at hun ikke er en fiasko.
Allerede før sommerferien mødte hun sine nye klassekammerater, og Joan Vangsted håber på en glidende overgang, hvor datteren kan skabe nye venskaber.
De første måneder får Johanne ligesom sine nye klassekammerater tid til at falde til i klassen. Hvis hun ikke rykker sig så meget fagligt, skal der ses på, om hun måske er ordblind.
- Børn i dag får ikke lov til at være børn ret længe, så i virkeligheden er hun heldig, at hun får et år ekstra til at lege, fjumre lidt og rykke sig, før det for alvor går løs, siger Joan Vangsted.