Politikerne bliver nødt til at tage tyren ved hornene og reformere efterlønnen eller dagpengesystemet, hvis det nuværende serviceniveau skal holdes.
Det er ikke gjort med en ny jobplan, siger formanden for Arbejdsmarkedskommissionen, Jørgen Søndergaard til Ritzau.
Jørgen Søndergaards kommentar kommer få dage efter, at regeringen og socialdemokraterne opgav at blive enige om en reform af dagpengesystemet.
Men der skal findes en løsning, siger Jørgen Søndergaard: - Samfundet har et stort og uløst problem. Det kan man godt udskyde en enkelt sæson, men før eller siden bliver man nødt til at tage fat på problemet, siger Jørgen Søndergaard.