En selfie med et attrapvåben og teksten "Don't come to school tomorrow".
En opdatering på Instagram med “Jeg bliver den næste skoleskyder guys, LMAO, watch out”.
En formulering på Youtube, der lyder: "I’ve been thinking so much about shooting up my school later. THOSE FUCKERS HAS TO DIE!!!”
Det er tre eksempler på ytringer, som danske unge har fremsat på sociale medier i 2018, og som har fået politiet op af stolene.
På tværs af hele landet har der været mindst 12 sager, hvor politiet er rykket ud på grund af ytringer, de har vurderet som mulige trusler mod skoler, gymnasier og universiteter.
Det antal er højere end de ni forudgående år, viser en opgørelse lavet af P1 Dokumentar. Tendensen bekræftes af en ekspert i skolevrede og mobning:
- Vi ser en stigning inden for alle trusler. Vi, der har arbejdet med det i 20 år, kan se, at det er steget de sidste ti år, siger Helle Rabøl, som forsker i mobning og skolevrede som en del af forskningsnetværket Noise.
Sjov eller alvor
Politiet tager sagerne meget alvorligt, og i de fleste af sagerne fra 2018 er unge ned til 15 år blevet anholdt og tiltalt for trusler på livet. Nogle er idømt betingede fængselsstraffe.
Men en række af de unge, der har været på anklagebænken, siger til gengæld, at det bare var en spøg, men at deres sprog og humor bliver misforstået.
Det viser blandt andet en sag fra Slagelse, hvor en 17-årig pige for nylig blev frifundet, efter at hele hendes gymnasium fik besøg af et hold betjente med maskinpistoler og skudsikre veste på grund af en sætning, hun skrev på Instagram:
“Jeg bliver den næste school shooter guys, LMAO, watch out”.
I retten forklarede pigen, at det var en intern joke. Og hun er den eneste, indtil videre, der er blevet frifundet indtil videre. Men hendes sag er nu anket til landsretten.
Hvad betyder LMAO?
Mange unge kender udtrykket LMAO. Det betyder “laughing my ass off” eller “griner min røv i laser” oversat til dansk.
At skrive LMAO svarer nogenlunde til at bruge en blinkesmiley, forklarer Christian Mogensen, som er projektleder ved Center for Digital Pædagogik og har speciale i børn og unges digitale liv.
Det er ikke nogen overraskelse for ham, hvad den 17-årige pige fra Slagelse har skrevet på Instagram.
- Der er i høj grad en tendens til, at humor bliver misforstået på nettet. Det sker ofte, når vi tager tingene ud af kontekst. For eksempel med den 17-årige pige, hvor man har taget noget fra en privat Instagram, siger Christian Mogensen.
Han mener, at folk, der kender hende privat, nok ville sige, 'jamen, hun laver altid sjov med den slags' eller 'det er den humor, hun har'.
- Når vi tager humor ud af kontekst fra et socialt medie, så vil det stå enormt voldsomt, siger han.
Christian Mogensen mener ikke nødvendigvis, man skal forstå den slags kommentarer som trusler, med derimod som en kamp om opmærksomhed.
- Det er typisk den slags kommentarer, vi ser på de allerstørste ungdomsgrupper på for eksempel Facebook, hvor det gælder om at være den, der får opmærksomhed. Så skriver folk for eksempel 'jeg kommer og skyder min lærer' eller '10 likes og jeg barberer mig skaldet,' siger Christian Mogensen.
Han siger, at unge får likes, kommentarer og delinger, hvis de er den sjove. Derfor vil man gerne have, at ens humor er noget, der bliver lagt mærke til.
- Det kan føre til, at man overdriver den her humor. At den skal gå hele vejen til grænsen og måske gerne en lille bitte smule over, siger han.
Når humor bliver alvor
Men selvom det umiddelbart er sjov og ballade, ligger der også en alvor nedenunder, vurderer Christian Mogensen.
- Al humor, selvom den er overdrevet, fantasifuld, ironisk eller sarkastisk, har rod i virkeligheden. Og selvom vi godt kan blive enige om, at det gør han eller hun nok ikke, så kan det stadig have rod i en eller anden mistrivsel, når man joker med, at 'jeg kommer og skyder alle på min skole.'
Og det er forsker Helle Rabøl enig i. Hun vurderer, at det stigende antal skoletrusler hænger sammen med et budskab til os om, hvordan vores unge fungerer i uddannelsesinstitutionerne. Der er for meget mistrivsel, ifølge Helle Rabøl.
Derfor mener hun også, at der er en risiko for et reelt angreb på en dansk skole, ligesom det tidligere er sket i Sverige, Finland og Tyskland.
- Det er ikke usandsynligt. Vi har de ingredienser, der skal til.
Hvad med adgangen til våben?
- Det er måske derfor, vi ikke har haft et skoleangreb endnu. Men våben er kun en forstærker, ligesom sociale medier. Det er ikke våben eller sociale medier, der skaber problemerne, det er menneskelige problemer, siger Helle Rabøl.
Rigspolitiet har ingen kommentarer til sagen.